Antallet af konkurser er steget – men der ikke er grund til panik
Fra august til september er antallet af konkurser steget, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Flere måneders fald i antallet af konkurser er stødt på grund, efter at antallet af konkurser i aktive virksomheder i Danmark i september tog et hop opad.
September bød på 176 konkurser, hvilket er mere end 50 pct. over niveauet fra august. Med til historien hører, at tallet for august var det laveste niveau i statistikkens historie. Netop dette haefter man sig ved i Ledernes Hovedorganisation.
»Der er ingen grund til panik, da det primaert skyldes, at konkursniveauet i august var rekordlavt. Der er altså naermere tale om en normalisering,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.
Generelt lavt antal
Generelt har antallet af konkurser under coronakrisen vaeret lavt, og det har dermed ikke udviklet sig, som det normalt er tilfaeldet under kriser. I Dansk Industri peger man f.eks. på, at antallet af tabte job og omsaetning i forbindelse med konkurser i årets første ni måneder har ramt det laveste niveau i 12 år.
»Konkursstatistikken viser foreløbigt ingen spor af coronakrisen, hvor mange virksomheder ellers har vaeret ramt af nedlukninger og skrappe restriktioner. Adgangen til kompensation og låneordninger har vaeret afgørende for at holde mange konkurser fra døren. Virksomhederne har lånt mange milliarder kroner for at holde sig oven vande,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.
I Arbejdernes Landsbank venter man, at antallet af konkurser vil stige på et tidspunkt.
»En stigning i konkurserne er desuden ikke entydigt negativt, selv om det måske kan lyde kynisk. Det er nødvendigt, at antallet af konkurser kan få lov til at vokse igen og ikke holdes kunstigt nede,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
»Hjaelpepakker har vaeret utrolig vigtige i at mildne slaget fra coronakrisen samt for den efterfølgende hurtige genopretning. Markedsdynamikken skal tilbage, og det vil give et løft i konkurserne, men vi forventer dog langtfra, at det udvikler sig til en stor konkursbølge,« skriver Jeppe Juul Borre.
Det kan ende med konkurs
I Nykredit venter man netop, at de hjaelpepakker, som holdt liv i nødlidende danske virksomheder, kan ende med en konkurs, når regningen skal betales i form af udskudte moms- og skattebetalinger.
»Det er naerliggende, at det vil drive konkurstallene op de kommende år. I omegnen af 50.000 virksomheder har optaget statslig coronagaeld for ca. 32 mia. kr. Tilbagebetalingen kan komme til at vaelte en del – navnlig mindre virksomheder – ud over kanten. Saerligt hvis vaeksten løjer lidt af i det nye år,« skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.
En stigning i konkurserne er desuden ikke entydigt negativt, selv om det måske kan lyde kynisk. Det er nødvendigt, at antallet af konkurser kan få lov til at vokse igen og ikke holdes kunstigt nede. JEPPE JUUL BORRE, CHEFØKONOM I ARBEJDERNES LANDSBANK