Jobaftale får kritik for slet ikke at løse manglen på arbejdskraft
Effekten på udbuddet af arbejdskraft i en ny trepartsaftale er meget begraenset, konstaterer en tidligere overvismand.
Flere unge, flere aeldre, flere svenskere og hurtigere arbejdstilladelser til dygtige udlaendinge. Det er i grove traek essensen af tiltagene i den trepartsaftale om mere arbejdskraft, som regeringen onsdag landede med arbejdsmarkedets parter og kommunernes interesseorganisation, KL.
Bl.a. skal unge på kontanthjaelp fremover kunne sendes i job i stedet for altid at blive visiteret til først at skulle have en uddannelse, og arbejdsgivere må ikke laengere kraeve, at jobansøgere oplyser deres alder.
Andre tiltag er øget rekruttering i Sverige, hvor ledigheden stadig er maerkbart over den danske, øget rekruttering i det øvrige EU og penge til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Håndtag og knapper
Der er ifølge beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard tale om håndtag og knapper, som der nu skal drejes på for at sikre, at den arbejdskraft, der trods alt stadig er til rådighed, kommer ud til de hungrende arbejdsgivere.
Men det er ifølge adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad overhovedet ikke nok i en situation, hvor arbejdsgiverne ifølge en ny rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står i den vaerste situation siden kort før finanskrisen.
»Aftalen indholder enkelte gode elementer, men det er slet, slet ikke svaret på de udfordringer, som virksomhederne står med. Det vil vaere meget begraenset, hvor mange flere medarbejdere der bliver skabt, og derfor er det nu op til politikerne at vaere sig deres ansvar bevidst, for vi havde gerne set en meget mere ambitiøs aftale,« siger Jacob Holbraad.
I alt 110.000 gange måtte arbejdsgiverne i 1. halvår konstatere, at forsøget på at besaette en stilling var forgaeves. Det svarer til, at naesten hvert tredje stillingsopslag var forgaeves.
Aftalen indeholder ikke et tal for, hvor mange flere medarbejdere den skaber, men effekten på udbuddet af arbejdskraft vil vaere meget begraenset, vurderer tidligere overvismand Michael Svarer.
»Det er en relativt lille aftale målt på den økonomiske ramme, og man gør langt hen ad vejen lidt mere af de ting, som man gør i forvejen. Det kan godt give en smule, men det bliver naeppe et stort bidrag til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft,« siger Michael Svarer.
Svaert at trylle
Han haefter sig dog ved, at rådighedskontrol og sanktioner over for ledige, der ikke søger job i tilstraekkeligt omfang, skaerpes. Men i hvor høj grad skaerpede sanktioner kommer til at virke, afhaenger ifølge Michael Svarer af, om der er tale om at miste dagpengene i en dag, en måned eller laengere tid.
Aftalen afspejler ifølge Michael
Rådighed og sanktioner
Seniorer skal fastholdes i job
Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
Svarer, at det reelt er svaert at »trylle« mere arbejdskraft frem på kort tid.
»Det, som arbejdsgiverne kan prøve, er at søge noget bredere efter folk eller at saette lønnen op. Det løser selvfølgelig ikke noget i det store billede at hugge medarbejdere fra hinanden, men det er en vej til at få en stilling besat,« konstaterer han.
Hvis udbuddet af arbejdskraft reelt skal styrkes vaesentligt på kort sigt, er der ifølge Michael Svarer klassiske reformer at ty til som eksempelvis helt at afskaffe efterlønnen, saenke dagpengene eller dimittendsatsen eller åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.
Det sidste er blandt arbejdsgivernes helt store ønsker