Sri Lanka har kurs mod en statsbankerot
Covid-19 og en forfejlet politik har slået bunden ud af Sri Lankas finanser. Med en naesten udtømt valutareserve skal der mere end rekordmange turister i højsaesonen til at undgå en statsbankerot.
I Sri Lanka er politikere og indbyggere vant til statslig indgriben og en stor offentlig gaeld, men manglende indtaegter fra turister og en forfejlet politik ser ud til at have knaekket landets evne til at honorere dets gaeld. Med et af de største finansieringsbehov blandt udviklingsøkonomierne og en naesten udtømt valutareserve er gode råd dyre, når landet i 2022 skal tilbagebetale store lån.
Landets ledelse har netop praesenteret sin nye plan for at vende den negative udvikling i de kommende seks måneder, men manglen på fremmed valuta er indtil videre blot blevet mødt med priskontroller, rationering, samtidig med at landet regeres i undtagelsestilstand.
”Sri Lanka first”
Som nyvalgt praesident var Gotabaya Rajapaksa stadig på kampagnestien, da covid-19 ramte verden i marts 2020. For at kunne regere effektivt havde han brug for et flertal i parlamentet, og et af hans første modsvar til coronakrisen var en økonomisk ”Sri Lanka first”-politik, hvor landet skulle vaere mere selvforsynende. Midlet var en raekke importrestriktioner, som har resulteret i en voldsom kaedereaktion.
Efter man i april uden varsel forbød brugen af kemisk gødning i et forsøg på at begraense importen, begyndte frygten for en forfejlet høst og mangel på fødevarer at sprede sig. Sidst på sommeren var priserne på essentielle varer som ris, sukker og olie steget med over 50 pct. i forhold til året før. Regeringens modsvar til fødevareinflationen var priskontroller og rationering. Men da priserne blev fastsat til mindre, end hvad saelgerne kunne købe nye forsyninger til, forblev varerne i lagerhallerne, hvilket førte til mangel i butikkerne. Sidst i august blev militaeret sat ind for at ”sikre forsyningerne”, og undtagelsestilstanden var en realitet.
Negativ spiral
Sammen med sine tre brødre sidder Gotabaya på ministerier, der tegner sig for over 80 pct. af budgettet. Selv om der er lang tid til naeste valg i 2024, kan de ellers så solide ministerstole hurtigt blive vakkelvorne, hvis ikke landet undslipper den negative økonomiske spiral. Og intet kan få folk hurtigere på gaden, end når vaerdien af deres opsparing forsvinder. Ud over den økonomiske krise har regeringen heller ikke fået høje karakterer for sin håndtering af covid-19-epidemien. 1. oktober blev den forhåbentligt tredje og sidste corona-lockdown ophaevet. Med knap 80 pct. af den voksne befolkning faerdigvaccineret er Sri Lanka klar til atter at slå dørene op for de valutaskabende turister, der har vaeret fravaerende i halvandet år. Samme dag annoncerede landets nyindsatte centralbankchef sin plan for at skabe ”makroøkonomisk og finansiel stabilitet” over de naeste seks måneder. Men det ligner gammel vin på nye flasker, for både regeringen og centralbanken skal optage nye lån, og udenlandske investorer skal lokkes til at udvikle havne, motorveje og hoteller.
Rente på 50 pct.
Hvordan landets strukturelle problemer som et for højt offentligt forbrug og de mange handelshindringer skulle tackles, blev imidlertid forbigået i tavshed. Indtil videre afviser regeringen at søge hjaelp fra Den Internationale Valutafond, der er de eneste med midler og viljen til at afhjaelpe Sri Lankas økonomiske krise.
Finansmarkedet har reageret ved dumpe priserne på landets internationale statsobligationer, hvor man nu får en årlig rente på knap 50 pct. Men det kraever is i maven eller en accept af, at den fulde betaling muligvis ikke sker til tiden – hvis overhovedet, for de mørke skyer haenger tungt over Sri Lanka.