Ja tak til mere

Alt for få virksomheder måler på, hvordan de påvirker miljø og samfund. Det gaelder f.eks. kun en af fem såkaldte

Impact-investeringer er et af de helt store buzzwords lige nu både i startup-verdenen og den finansielle sektor.

Enhver venture-fond med respekt for sig selv har i dag en impact-afdeling eller -portefølje. Flere og flere investorer slår sig op på at vaere decideret impact-fokuserede, og store etablerede institutioner som banker og pensionsfonde er også begyndt at rykke i den baeredygtige retning. Og kigger man på nogle af de startupvirksomheder, som de seneste år virkelig er lykkedes med at hente store summer til videre skalering, er flere af dem impact-drevne.

Tal fra Danske Bank viser således også, at impact-investeringer i Norden fra

2010 til 2020 steg fra 485 mio. kr. til så meget som 12 mia. kr., og at impact-investeringer i dag udgør omkring 30 pct. af alle venturekapitalinvesteringer.

Der er ikke noget, der tyder på, at det er et område, som investorer har taenkt sig at skalerere ned på foreløbigt. Tvaertimod. Ifølge en rapport fra The One Initiative, som blandt andre Danske Bank står bag, forventer to af tre investorer fra de nordiske lande at øge deres impact-investeringer de kommende år.

Det er umiddelbart en god nyhed, for vi har brug for flere virksomheder, der har et andet formål end “bare” at vaekste og skabe økonomisk overskud. Vi har brug for flere virksomheder, som vil skabe en bedre verden – virksomheder, der er drevet af at ville skabe CO2-reduktioner i transporten, få os til at spise mindre kød, få flere langtidsledige i arbejde eller noget helt fjerde. Og vi har brug for, at flere investorer kanaliserer pengene vaek fra det, der gør skidt, og over i det, der gør godt.

Her spiller hele bevaegelsen hen mod mere impact godt i tråd med den udvikling, vi har set de seneste år båret frem primaert af EU’s taksonomi for baeredygtige investeringer og flere og flere finansielle aktørers udmeldinger og konkrete målsaetninger om grønne investeringer.

Men der er også malurt i baegeret. For der er i dag alt for lidt fokus på og faelles rammer for, hvad den samfundsmaessige vaerdi af impactvirksomhedernes forretning reelt er.

Der er i dag alt for få, der måler på deres impact ,og som har en trovaerdig og kvalificeret rapportering af deres grønne eller sociale impact. Danske Banks analyse af impact-startups i Norden viser således, at kun 20 pct. af de nordiske impact-startups i dag måler på og kvalificerer deres performance på selve impactdelen.

Et af de store problemer er, at vi i dag ikke har faelles standarder og kriterier for impact. Der mangler klare rammer for, hvad der egentlig kan siges at vaere impact, hvordan man kan måle det, og hvornår en impact-virksomhed praesterer godt eller skidt i forhold til det formål, som ikke er økonomisk vaekst.

Det er farligt. Først og