Virksomheder fejler ved at laegge alle aeg i én kurv

Så skete det igen. Flere virksomheder er for nylig gået konkurs, fordi de har for snaevert et fokus i deres strategi. De laegger alle deres aeg i én kurv og går dermed glip af vigtige muligheder.

Forleden gik en velrenommeret jysk industrivirksomhed konkurs, fordi den havde satset entydigt på én kunde og et smalt produktsortiment og dermed ikke laengere kunne leve op til kundens behov. Det tab var for svaert for virksomheden at indhente.

Det fik mig til at taenke på en artikel, jeg for nylig har laest i Harvard Business Review, hvor der saettes spørgsmålstegn ved, hvorfor flere og flere virksomheder fejler strategisk. Her fremhaeves det, at en ofte overset fejl, der begås af virksomhederne, er, at de jagter den ene ”gyldne mulighed”. Det kan f.eks. vaere den ene kunde eller et for smalt produktsortiment.

En anden jysk virksomhed med 150 medarbejdere er af samme årsag for nylig gået konkurs. Den var alt for afhaengig af én kunde. En kunde, som pressede virksomheden, indtil det ikke laengere hang sammen.

Jeg synes naturligvis, det er aergerligt, at virksomheder fejler på dette, når der jo findes en løsning. Løsningen på denne form for fejl og problemstilling er på sin vis lige til: Virksomhederne bør genoverveje deres strategiske fokus.

Som i tilfaeldet med den jyske industrivirksomhed, der ikke kunne følge med kundens behov, overgås alt for mange aeldre virksomheder af unge virksomheder, der har en ny og innovativ tilgang til forretningsmodeller og strategi.

De unge virksomheder er innovative og på dupperne, når det gaelder udvikling. Lige praecis evnen til at udvikle sig, tilpasse sig markedet og vaere innovative er nødvendig for, at aeldre virksomheder kan overleve. Der, hvor de unge virksomheder så fejler, er, når de ikke formår at omsaette dette til en strategi, der giver profit. En strategi, der virker.

Det er ikke nok blot at skabe strategien.

Det er en integreret proces, som selvfølgelig også implementeres. Desuden er strategi som bekendt ikke en lineaer proces. Det er en konstant dynamisk og foreløbig proces, som skal vedligeholdes. Netop dette synes jeg er en vigtig pointe at få med.

Hvordan redder vi så de aeldre virksomheder fra konkurs og sikrer, at de unge overlever? Hvordan sikrer vi, at fejl som ovenstående ikke begås?

Jeg foreslår, at dette bl.a. sker ved hverken at undervurdere teknologi, evnen til at kunne udvikle sig eller de organisatoriske egenskaber, som skaber langsigtet succes.

Jeg mener, at mange aeldre virksomheder kunne laere noget af den innovative tilgang, de unge virksomheder har til forretningsudvikling og strategi. Hvem ved, hvor de to førnaevnte jyske virksomheder ville vaere, hvis de havde lagt en del af deres fokus i udvikling og ikke lagt sig fast på den ”gyldne chance”, der skabte en skidt kundeafhaengighed eller produkter, der ikke fulgte udviklingen og kundernes behov?

Det er altså ikke nok, som jeg før har hørt, »bare at gøre, som vi plejer, for det virker jo« og laegge alle sine aeg i én kurv.

Jeg kan ikke gøre det mere klart, at virksomheder har brug for en strategi, som kan tilpasses med tiden, fremfor at blive i samme endegyldige spor.

Ellers risikeres det, at der sker det samme som for de to jyske virksomheder.