Den fysiske skole

som årets afslutning naermer sig.

Aktuelt er der flest fra mellemtrinnet, hvilket er lidt overraskende, fordi det ellers typisk har vaeret udskolingen, der har fyldt.

Eleverne er hovedsagligt kendetegnet ved, at de har haft det svaert i folkeskolen af forskellige årsager. Nogle har diagnoser, nogle er højtbegavede, nogle er blevet ramt af f.eks. mobning.

Anni Pilgaard Christiansens oplevelse er, at børnene ofte ikke føler sig set.

»Jeg taenker nogle gange: Hvad er det, der går galt? For det er nogle sindssygt seje børn. Men måske bliver de en del af den store maengde, hvor laererne måske ikke formår at danne en relation, hvor de ses og høres. Måske sker der nogle misforståelser, der gør dem usikre.«

Hun erkender med det samme, at det er lettere for hendes privatskole, hvor der maksimalt er seks på et hold og ofte én til én-undervisning, at danne de relationer mellem laerer og elev, som er så vigtige.

»Nogle gange oplever vi også laerere, som mislykkes, men så laver vi skiftet med det samme. Vi går ikke ind og arbejder med relationen, for det tager for lang tid.«

Designes efter barnet

Når det lykkes at få langt de fleste tilbage i skole først digitalt og sidenhen fysisk, skyldes det ifølge Anni

Pilgaard Christiansen, at de tilrettelaegger undervisningen 100 pct. efter barnets behov.

»Et år har jeg undervist en elev udelukkende i fly,« fortaeller hun og uddyber, at det handler om, at hvis det er det, der skal til for at få eleven ind i en skolekontekst, er det det, der må til.

»Så vi får en åbning og en relation, der gør, at det vokser. Nogle starter i skolen, hvor vi slet ikke har kontakt, men hvor de bare får opgaver via systemet. Vi har mange, hvor moren sidder ved siden af. Måske er det hende, vi underviser, mens barnet sidder ved siden af,« eksemplificerer hun.

»Der er lige så mange måder at igangsaette på, som der er børn.«

Fra elev til laerer

Samtidig oplever hun, at det digitale kan noget, man ikke kan ude i klassevaerelserne.

»Man kan skille det sociale fra laeringen. Det kan vaere hjaelpsomt, hvor de kaemper med for mange sanseindtryk.«

På et eller andet tidspunkt begynder nogle af eleverne at kede sig i Den Frie Digitale Skole, og selv om det er oplagt at gøre noget for at udfordre eleverne, er det faktisk ikke løsningen.

»Målet er ikke at gå i min skole, målet er, at de skal komme i trivsel og finde ud af, hvor dygtige de er. Det kan nogle gange komme til udtryk ved, at de keder sig og har lyst til at komme ud i nogle større sociale sammenhaenge.«

Aktuelt er der flere tidligere elever, der er ansat. Blandt andet en ung pige fra Aarhus, som, da hun begyndte, ikke havde vaeret i skole laenge. Nu går hun i gymnasiet og har studiejob i Den Frie Digitale Skole.

Hun har oplevet, at corona har betydet, at flere ser mulighederne i skolen.

Før corona tvang os alle til at arbejde online, var tilbuddet typisk sidste udvej for foraeldre og børn, som havde det rigtig svaert, mens der nu er lidt flere, som tilvaelger hjemmeundervisning aktivt.

Et år har jeg undervist en elev udelukkende i fly. ANNI PILGAARD CHRISTIANSEN