Vandet stiger, mens alle spejder efter et halmstrå
Pumperne kører på højtryk på grundene langs Gudenåen, mens alle holder vejret.
Pumpen har kørt siden sommer for at holde vandet fra at stige op i huset, der ligger på en naturskøn grund i Resenbro ved Silkeborg. Her bor Kristoffer Pors Jakobsen og hans familie lige ud til Gudenåen.
Sidste år stod grundvandet så højt, at det trak op i børnevaerelserne i det over 100 år gamle hus, hvor der »begyndte at gro ting på vaeggene« fortaeller han. Og selv om vi kun lige har taget første skridt ind i efteråret, kan Kristoffer Pors allerede konkludere, at pumpen ikke kan følge med. Der står simpelthen vand op i haven, når det har regnet, så der skal flere pumper til.
Kristoffer Pors Jakobsen er bare én af mange husejere i og omkring Silkeborg, som, imens de venter på, om en ny ekstern vurdering kan afklare, om det er ulovligt eller ej at skaere vandplanterne i Gudenåen, bare kan se til, mens vandet kommer taettere og taettere på.
Oversvømmelse sidste år
I øjeblikket står vandet fra Gudenåen 40 cm fra niveauet sidste år, da familiens hus blev oversvømmet. Kristoffer Pors Jakobsen håber, at det højere dige, han har bygget, kan holde vandet fra huset, ligesom det nye omfangsdraen, som skal holde grundvandet fra huset, skal stå sin prøve i år.
»Viser det sig, at man ikke må slå grøden, må vi nok bare indse, at vi ikke kan blive boende. Vi kan jo ikke stå i konstant alarmberedskab,« siger han og fortaeller, at familien egentlig gerne vil på skiferie i vinterferien, men at de ikke tør bestille, fordi de ikke ved, om deres klimasikring holder vandet fra huset til den tid.
Punktvis oprensning
I august traf et flertal i Silkeborgs Klima- og Miljøudvalg en historisk beslutning, da det stemte forslaget om en akut ekstra grødeskaering igennem, selv om det af embedsvaerket og fra et eksternt rådgivningsfirma var blevet karakteriseret som ulovligt. Siden har kun vandet reelt rykket sig.
Det lokale folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) sendte en stribe spørgsmål afsted til miljøministeren, hvis svar dog ikke gjorde nogen meget klogere. Forvaltningen har sideløbende arbejdet på lovgrundlaget for at ivaerksaette den ekstra grødeskaering, og så har politikerne altså besluttet at bede endnu en ekstern part vurdere, om situationen er så alvorlig, at den ekstra grødeskaering kan ivaerksaettes med det samme. Svaret kommer en af de kommende dage.
»Jeg vil blive overrasket, hvis det er et andet svar end det, forvaltningen og den eksterne vurdering tidligere har givet. Men lad os se, vi skal vaere sikre på, vi ikke har overset noget,« siger Claus Løwe Klostergård (SF), formand for Klima og Miljøudvalget i Silkeborg.
På et møde onsdag morgen skulle udvalget tage stilling til, om det skulle forsøge sig med en metode inspireret af et pilotprojekt med manuel optraekning med en såkaldt grødepincet af en af de mest almindelige vandplanter, enkelt pindsvineknop.
Forvaltningen har undersøgt, om metoden, der er afprøvet på en anden vandplante i Assens, kunne overføres til Silkeborg. Det kan den ikke, fik politikerne onsdag at vide. I stedet har udvalget nu sat forvaltningen i gang med at undersøge, om man kan foretage såkaldt punktvis oprensning. Det afklares på naeste udvalgsmøde, der falder om en måned.
Så de frustrerede grundejere kan nu afvente halmstrået – den eksterne vurdering – og ellers håbe, at forvaltningen når frem til, at situationen er så grel, at der kan ses ud over hensynet til den truede natur.
Viser det sig, at man ikke må slå grøden, må vi nok bare indse, at vi ikke kan blive boende. KRISTOFFER PORS JAKOBSEN, GRUNDEJER I RESENBRO