Spraengfarligt telefonnotat undsiger et af Støjbergs vigtige vidner i Rigsretten

Anklageren forsøgte torsdag at slå huller i forklaring fra et centralt vidne, der i store straek har støttet Støjbergs forklaringer i Rigsretten.

Tidligere udlaendingeminister Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Spekulationerne om, hvorvidt Inger Støjberg er på vej til at melde sig ind i Dansk Folkeparti, fik ny naering under det 15. retsmøde i den historiske rigsretssag mod den tidligere udlaendingeminister.

For tre uger siden blev Støjberg tiljublet som gaestetaler ved DF’s landsmøde, og torsdag var hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen (DF) troppet op i Rigsretten for at følge sagen fra tilhørerpladserne.

»Hej Martin,« lød det hjerteligt fra Støjberg, der uddelte et knus til Martin Henriksen, der i 2016 var formand for Folketingets Udlaendingeudvalg, da hele sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar begyndte.

»Jeg er her for at vise min opbakning til Inger,« forklarede Martin Henriksen.

Anklager skød med skarpt

Høflighedsfraserne mellem de to måtte dog afbrydes, da de 26 rigsretsdommere trådte ind i lokalet, hvor afdelingschef i Udlaendingeministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, skulle afhøres for anden dag i traek.

Anklager Jon Lauritzen lagde hårdt ud og forsøgte at slå huller i Line Skytte Mørk Hansens vidneforklaring dagen før om en helt afgørende telefonsamtale, som fandt sted umiddelbart inden udsendelsen af Støjbergs omstridte pressemeddelelse om uden undtagelser at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig. Telefonsamtalen og pressemeddelelsen blev tilsammen til den instruks, som ifølge Instrukskommissionen og Folketingets Ombudsmand var »klart ulovlig«.

Onsdag havde Skytte fortalt, at hun den 10. februar 2016 efter anmodning fra ministeriets departementschef ringede til Udlaendingestyrelsen, der skulle stå for at adskille asylparrene. Her fortalte hun styrelsens vicedirektør Lene Vejrum, at der ville vaere mulighed for undtagelser, uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var skåret.

Det er i direkte modstrid med Vejrums vidneforklaring i Instrukskommissionen, hvor hun sagde, at beskeden fra Skytte var, at man skulle adskille alle efter pressemeddelelsen.

Hvem taler sandt?

Dommernes opfattelse af, hvad der er sandt og falskt om telefonsamtalen, kan vaere med til at afgøre, om Støjberg bliver straffet eller frifundet. Anklageren konfronterede først Skytte med et telefonnotat, som Lene Vejrum skrev ned syv uger efter telefonsamtalen.

I notatet skrev Vejrum bl.a., at hun fik besked på »straks at foranstalte«, at indkvarteringsoperatørerne påbegyndte adskillelsen. Hun skrev intet om undtagelser.

»Det er jo ikke forkert, hvad der står, men der står bare ikke det hele. Der står heller ikke, at styrelsen har fået besked på at adskille uden undtagelser,« sagde Line Skytte Mørk Hansen, der undrede sig over, at Vejrum ikke handlede:

»Hvis hun virkelig mener, at hun har fået en ulovlig ordre, hvorfor tager hun det så ikke op med mig eller andre. Hun vaelger syv uger efter at skrive et notat til sig selv. Det er bare så maerkeligt.«

Hun gentog, at hun i telefonsamtalen havde laest op af et ministernotat, som Støjberg havde godkendt dagen før – et notat, der åbner for undtagelser. Den udlaegning har Vejrum afvist.

Ifølge Line Skytte Mørk Hansen gik der et år, før hun opdagede, at Lene Vejrum havde skrevet telefonnotatet. Hun så det først i februar 2017 i Ombudsmandens udkast til en redegørelse om sagen.

Anklageren undrede sig over, hvorfor hun ikke reagerede og kraevede en berigtigelse, hvis hun mente, at Vejrums referat var forkert i både redegørelsen og i senere svar til Folketinget.

Hun svarede, at hun mente, at »løbet var kørt« et år efter samtalen, men at hun havde sagt det til sin chef, departementschef Uffe Toudal Pedersen, som valgte ikke at gå videre med sagen.

Instrukskommissionen troede ikke på hendes forklaringer og konkluderede, at hun havde forsømt sine pligter. Kritikken var så hård, at hun i en periode blev fritaget for tjeneste og selv risikerer en disciplinaersag.