»Det er nogle børn, der har vaeret igennem en forfaerdelig periode«
Det vaekker bekymring, at 14 børn, der er evakueret fra Syrien, adskilles fra deres mødre og evt. hinanden. Til en start skal børnene have ro, siger psykolog.
14 børn landede natten til torsdag i Danmark med deres mødre efter at vaere blevet evakueret fra al-Roj-lejren i Syrien. Mens mødrene blev anholdt og sigtet efter terrorbestemmelser, rejser spørgsmålet sig, hvad der skal ske med børnene.
I første omgang blev de indkvarteret på tre forskellige modtagesteder, hvor fagfolk tager hånd om dem. Hvilke steder, vil Socialstyrelsen ikke oplyse, af hensyn til børnenes privatliv.
»Børnene har vaeret under et stort pres. De har vaeret vidne til alvorlige haendelser. Og de har befundet sig under meget svaere vilkår. De har først og fremmest brug for tryghed og omsorg,« sagde Socialstyrelsens direktør, Ellen Klarskov Lauritzen, på et pressemøde.
Efter ankomst i nat blev børnene adskilt fra deres mødre, der skulle til afhøring og siden for retten, hvor de blev varetaegtsfaengslet.
Byretterne kunne også tage stilling til, om varetaegtsfaengslingen skulle ske som en såkaldt surrogatfaengsling, hvor mødrene opholder sig sammen med deres børn på en saerlig institution.
Det var dermed op til dommerne at afgøre, om børn og mødre skulle adskilles eller ej. I alle tre sager har byretterne afvist surrogatfaengsling.
Statsminister Mette Frederiksen kaldte det torsdag »omsorgssvigt af allervaerste karakter at medbringe sine børn til et konfliktområde – ikke mindst, når der er tale om Islamisk Stat«. Samtidig understregede hun dog, at det er kommunerne og ikke Folketinget, der afgør, om børn skal anbringes vaek fra deres foraeldre.
»Grumme ting i bagagen«
Netop i kommunerne skal der nu ske en udredning af børnene i forhold til at vurdere, hvad der er i deres tarv.
Sisi Ploug, der i Dansk Socialrådgiverforening er formand for de socialrådgivere, der håndterer børnesager, forventer, at børnene »kommer hjem med nogle ret grumme ting i bagagen«. Hun vurderer, at det formentlig vil gøre børnene mere utrygge og afføde reaktioner, når de adskilles fra deres mødre:
»Så hvis de ikke kan vaere sammen hele tiden, så skal de vaere så meget sammen, som de overhovedet kan, mener jeg.«
Blandt børneorganisationer har det også vakt bekymring, hvis børn og mødre skilles ad, da det i så fald risikerer at traumatisere børnene yderligere.
»Det vil vaere meget bekymrende, hvis man har så meget fokus på at straffe mødrene, at børnenes tarv blev tilsidesat,« siger Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl.
Han fortaeller, at »det er fagfolkenes bedste bud, at det vil skade børnene yderligere« at blive adskilt.
»Det er nogle børn, der har vaeret igennem en forfaerdelig periode. For nogle af dem har det vaeret naesten hele deres liv. Så de her børn skal vi passe rigtig godt på,« siger han.
»Professionel støtte«
Tidligere i år kom det frem, at en af børnene, en femårig pige, ifølge en laegefaglig udredning lider af PTSD efter at have levet under krigslignende forhold, siden hun var spaed, samt i den syriske al-Roj-lejr, siden hun var halvandet år.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, skrev i en sikkerhedsvurdering i år, at truslen fra børnene i de syriske lejre på sigt bl.a. afhaenger af, hvilken støtte de får ved hjemkomst til Danmark.
Sisi Ploug fra Socialrådgiverforeningen forventer, at de 14 børn kommer til at bo på døgninstitutioner i starten, så der er professionelle omkring dem, der kan varetage deres behov.
»Det kan vaere, at der står familie og netvaerk og byder sig til og gerne vil tage sig af de her børn. Men jeg forestiller mig, at de har behov for professionel støtte,« siger hun.
Børnene er indtil videre indkvarteret sammen med deres søskende, og Sisi Ploug appellerer til, at søskendeflokke ikke skilles ad. Ifølge lovgivningen skal kommuner så vidt muligt anbringe søskende sammen. Men da børn kan have forskellige behov, kan det betyde adskillelse, forklarer hun.
»Hvis de først mister deres mor, som er deres eneste omsorgsperson, og de derefter mister deres søskende. Det vil jo vaere fuldstaendig horribelt,« siger Sisi Ploug.
Ro i starten
Psykolog Christina Halberg, som er specialist i klinisk børnepsykologi ved organisationen Dignity, peger på, at der er behov for at skabe ro og forudsigelighed omkring børnene i de første par måneder.
På den måde kan de akutte krisereaktioner laegge sig. Først når det er sket, kan fagfolk vurdere, om børnene f.eks. lider af PTSD eller andre traumediagnoser.
»Der skal laves nye vurderinger af børnene, nu hvor de er kommet til Danmark, for at se på, hvordan de har det, og hvilke symptomer og reaktioner de måtte have,« siger hun og tilføjer:
»Det kan vaere, at de har svaert ved at sove. Svaert ved en almindelig døgnrytme. Svaert ved at relatere sig til andre børn og voksne omkring dem. Det kan også vaere, at deres lege er atypiske eller anderledes. Hvor legene er mere voldsomme, eller de leger det samme om og om igen.«
Psykologen er enig i, at det kan det vaere »en ekstra traumatisk oplevelse« for børnene at blive adskilt fra deres mødre fra starten.
»Når de lige skal starte op i Danmark, er det vigtigt, at de i største grad beholder de relationer, som de har og er kendte med,« siger Christina Halberg.
Det drejer sig om at redde børnene