»Ventetiden vil stige de kommende måneder – måske ligefrem år«

Ventelisterne til planlagt operation af f.eks. knae og hofter bliver laengere og laengere i øjeblikket som konsekvens af både coronaepidemi og sygeplejestrejke. Sundhedsstyrelsen forudser, at det kan straekke sig over mere end to et halvt år at få afvikle

Der er mange overstregninger i Svend Aage Andersens kalender. Og mange, mange smerter i hans knae. Den 25. maj – aflyst operation. Den 24. juni – aflyst operation.

Den 31. august – aflyst operation.

Den 27. oktober – aflyst operation.

Den sidste aflysning dog med den tilføjelse, at den 62-årige tidligere socialrådgiver og paedagogmedhjaelper fra Tarm i stedet for at få operationen af sit knae skubbet yderligere ud i fremtiden blev fremrykket, så han nu har en aftale på Holstebro Sygehus den 11. oktober. Forhåbentlig.

»Nu håber jeg virkelig, at det holder, og at jeg kan få det nye knaeled. Jeg har haft det slemt de seneste par år,« siger han, der bl.a. på grund af det smertefulde knae har vaeret på seniorførtidspension siden den 1. januar 2021.

Svend Aage Andersen deler skaebne med rigtig mange. Og flere og flere, for ventelisterne forlaenges i øjeblikket markant.

Ifølge sundhedsmyndighedernes ventetidsoversigt skal patienter, der f.eks. skal have en kunstig hofte vaebne sig med stor tålmodighed mange steder i landet. Med undtagelse af et par hospitaler, der kan mønstre ventetid til operation på seks-otte uger – som før coronatiden var den typiske ventetid – er operationsventetiden nu typisk på treseks måneder – på Odense Universitetshospital, Svendborg, er ventetiden lige nu estimeret til mere end syv måneder på en ny hofte.

Dertil kommer ventetid til forundersøgelsen, som på flere hospitalsafdelinger også er adskillige måneder. På Aarhus Universitetshospital skal hoftepatienterne lige nu regne med først at vente mere end halvandet år på at blive undersøgt og dernaest yderligere et halvt år på at blive opereret.

Og en bedring har lange udsigter. Sundhedsstyrelsen har regnet på de langsigtede konsekvenser af sygeplejestrejken. Her fremgår det i et notat, at når strejken sluttede i uge 34, vil det – regnet fra 1. januar 2022 – tage mellem 1,5 og 2,8 år at afvikle efterslaebet på ventelisterne afhaengig af, om personalet kan løbe staerkere – henholdsvis en meraktivitet på 5 eller 2 pct. i forhold til det normale niveau.

Formand for Laegeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, laegger ikke skjul på, at sygehusene står i en ekstraordinaer situation i øjeblikket. En ekstraordinaer svaer situation.

»Et sammenfald af mange faktorer, hvor coronaepidemien og sygeplejestrejken udgør to store elementer, betyder, at vi står i en meget vanskelig periode, hvor ventelisterne vokser. Det viser, hvor stramt ressourcerne er tildelt, og at der overhovedet ikke er nogen buffer økonomisk og personalemaessigt til at håndtere et ekstra pres. Det er desvaerre konsekvensen af mange års underfinansiering af sundhedsvaesenet og af, at der er for få sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og speciallaeger,« siger hun, der ikke umiddelbart ser indlysende løsninger for sig her og nu. Og derfor heller ikke vil blive overrasket, hvis horisonten for at afvikle de lange ventelister vil straekke sig ind i 2023 og 2024.

På Holstebro Sygehus står ledende overlaege og professor Torben Baek Hansen, formand for Ortopaedkirurgisk Selskab, midt i problemerne med, at ventetiderne for patienterne bliver laengere og laengere. Og han må gang på gang på aflyse patienter og skubbe deres behandling ud i fremtiden.

»Vi var faktisk godt i gang med puklen af patienter efter coronaepidemien, men så kom sygeplejestrejken, og siden er problemerne vokset. I øjeblikket kan vi ikke holde trit med ventelisterne, og vi laegger oven på puklerne. Ventetiden vil efter alt at dømme også stige i de kommende måneder – måske ligefrem år,« siger han, der ønsker at suspendere ventetidsgarantien på 30 dage, som sikrer henvisning til privat behandling.

De smerteplagede først

»At suspendere ventetidsgarantien ville betyde, at vi kunne hjaelpe de mest smerteplagede patienter først. I dag risikerer vi at skulle operere en harmløs fedtknude før den patient, som har ulidelige smerter i sit knae og faktisk ikke kan få hverdagen til fungere – alene fordi fedtknuden kom først på ventelisten,« siger Torben Baek Hansen og understreger, det langtfra er alle patienter, som kan videresendes til private hospitaler:

»Dels er den private kapacitet ikke stor inden for alle specialer, dels er der mange patienter, som ikke ønsker at blive flyttet. De har haft de indledende øvelser hos os og føler sig måske mere trygge ved at blive i det offentlige, og det respekterer vi naturligvis,« siger han.

På Gentofte Hospital genkender klinisk professor Bo Sanderhoff Olsen i høj grad problemet.

Vi er begyndt at booke patienter langt ind i de kommende år, og der kommer hele tiden nye til, som skubbes endnu laengere ud i fremtiden. BO SANDERHOFF OLSEN, PROFESSOR OG OVERLAEGE PÅ GENTOFTE HOSPITAL