Jonathan Franzen laegger op til en ambitiøs samtidshistorisk trilogi

En amerikansk familie søger godhed og frelse i en gennemsnitsgrå hverdag i begyndelsen af 1970’erne.

Jonathan Franzen blev med ét slag et kendt amerikansk forfatternavn med ”Korrektioner” i 2001. Det var, som om han med historien om den noget dysfunktionelle familien Lambert satte ord på noget, mange følte i tidsånden i det skaebnesvangre år.

Også ”Korsveje” fra i år er en familiehistorie, men denne gang sat 50 år tilbage i tid. Vi er i dagene lige op til julen i 1971. Netop de dage fylder meget, mens der hen imod slutningen spoles hurtigt frem over de naeste tre år.

Ubalancen i det kronologiske er nok ret symptomatisk for romanen som helhed, der ikke er praeget af speciel omhu eller disciplin med hensyn til fortaelleøkonomi.

Det styrende princip er familien Hildebrandts delvist overlappende fortaellestemmer.

45-årige Russ Hildebrandt er hjaelpepraest ved en hvid middelklassekirke i en forstad til Chicago. Han stammer fra generationer af praester, med rødder i den mennonitiske sekt, der hylder enkel, teknologiløs og gudfrygtig livsførelse.

Men da den unge Russ møder Marion, er han klar til et religiøst sporskifte til en mindre streng slags kristendom.

Marion på sin side er helt klar til et liv som praestekone og mor. For hun har, hvad Russ dog ikke ved noget om, en historie med adskillige traumer. Hun traenger til ro.

Nu, da Russ og Marion er midaldrende og deres fire børn, Clem, Becky, Perry og Judson, er mellem 20 og 9 år, er der gået rutine i deres forhold. Intelligente, men mentalt skrøbelige Marion, der også skriver Russ’ praedikener, er blevet halvfed, børnene, på naer den yngste, er begyndt at gøre oprør mod deres foraeldre, og Russ er blevet vraget af den yngre del af sin menighed.

Turbulente tider

Vi er i en turbulent periode med en ny, magtfuld ungdomskultur og borgerretsbevaegelse, og USA er så småt på vej ud af en umulig krig i Vietnam.

Russ har vaeret med til at ansaette en ung assisterende praest, Rick Ambrose.

I modsaetning til Russ praktiserer Ambrose ikke den mere konventionelle forkyndelse, men ser kristendommens idealer i de menneskelige relationer. Så han dyrker gruppedynamik, sensitivitetstraening og anden slags inderlig ”dyade”kommunikation med slet skjult sensuelt potentiale. Han mødes med de unge søndag aften i klubben Korsveje, hvor der samtales, synges til guitarledsagelse, og hvor luften er tyk af cigaretrøg indenfor – og af noget lidt mere sødligt udenfor.

Man skal huske, at ”Jesus Christ Superstar” lige havde haft premiere, og at Woodstock og Stonewall stadig kunne mere end anes i horisonten.

Så Russ føler sig kørt ud på et sidespor, sparket ud af den gøgeunge, han selv har anbragt i reden. De unge ikke bare samles om Ambrose, de gør også åbent oprør mod Russ og hans dogmatiske bønner, idet de aktivt fravaelger Russ i en respektløs og ungdommeligt selvtilstraekkelig demonstration.

I sin frustration over et aegteskab på autopilot og professionel fiasko er Russ klar til at slå til, da en attraktiv enke i 30’erne i hans menighed viser interesse for ham.

Men sådan noget kan ikke holdes skjult, og Russ’ fristelse er snart en offentlig hemmelighed.

Straeber efter at vaere god

I mellemtiden er Marion gået i terapi. Hvad hun egentlig vil, er at få ”tilladelse” til at opsøge sin første kaerlighed, der også blev årsagen til, at hun brød sammen og måtte have psykiatrisk hjaelp.

Mens Hildebrandt-aegteparret har nok at se til i deres eget forhold, er børnene også i gang med deres egne planer.

Clem dropper studierne i et anfald af moralsk anfaegtelse. Han vil ikke laengere anerkende, at hans udsaettelse med indkaldelse betyder, at et mindre privilegeret ungt menneske – fattig, sort – er blevet indkaldt.

Becky forsøger at realisere en romantisk kaerlighed, hvis potentiale dog er begraenset.

Perry, der er voldsomt begavet, har kastet sin kaerlighed på stoffer. Kun Judson er endnu for lille til at have sin egen dagsorden.

Mest af alt er der dog godheden. For det er faktisk bestraebelsen på at vaere god, der i bund og grund driver familien Hildebrandt. Perry forsøger sig med filosofisk tilgang, Russ med en teologisk, Marion med en

ROMAN KORSVEJE (Crossroads, 2021) JONATHAN FRANZEN På dansk ved Mich Vraa 597 sider, 299,95 kr. Gyldendal

LARS OLE SAUERBERG

Også ”Korsveje” fra i år er en familiehistorie, men denne gang sat 50 år tilbage i tid.

biologisk, Clem med en social og Peggy med spontan åbenbaring.

Med Hildebrandt-familiens korsveje som dynamik får vi i realiteten mange forskellige enkeltstående historier. Romanens kvaliteter er i måden, det lykkes forfatteren at holde bolden konstant i luften, og så de mange tableauer, der kan stå i egen ret, og som ofte er ret morsomme.

Alle figurer og episoder har berøringspunkter med Hildebrandterne og i sidste instans Russ. Det er fortaellingen om Russ’ årelange arbejde for Navajo-folket i Arizona, der blaender op for såvel problematisk missioneren som økologiske katastrofer.