Bal i den borgerlige i Berlin: Mange vil af med Laschet – men hvad er alternativet?
»Et nej tak til kristendemokraterne.« Så klar i maelet var Bayerns ministerpraesident, Markus Söder, i onsdags. Få minutter forinden havde de tyske liberale, FDP, og De Grønne meddelt, at de i første omgang ville forsøge at danne en såkaldt trafiklyskoalition med socialdemokraterne. Selv om man aldrig skal sige aldrig, tyder alt dermed på, at Jamaica også fremadrettet blot vil vaere en østat i det Caribiske Hav og ikke navnet på en tysk koalitionsregering bestående af CDU/CSU, FDP og De Grønne. CDU/ CSU’s tilbagegang på naesten ni procentpoint ved valget 26. september var for stor til, at det fremstod som trovaerdigt regeringsparti. Og hvad der var naesten lige så afgørende: Mange i den borgerlige lejr ønsker CDU-formand og kanslerkandidat Armin Laschet hen, hvor peberet gror.
Tag bare Bayerns ministerpraesident og CSU-formand, Markus Söder. Allerede under valgkampen gjorde hans sekundanter sig langtfra fortjent til en loyalitetsmedalje. Flere gange mindede de vaelgerne om, at de faktisk også var i tvivl om, hvorvidt Laschet var den rette kandidat. Hvor Laschet efter valgdagen forsøgte at holde liv i Jamaica-koalitionen, talte Söder den ned. Motivet er svaert at overse: Hvis socialdemokraternes Scholz bliver kansler, har Söder langt bedre kort på hånden til at blive kristendemokraternes faelles kanslerkandidat ved valget i 2025.
Selv om Laschet nok vil kunne blive i formandsstolen, så laenge FDP og De Grønne har brug for et forhandlingstaktisk alternativ til SPD, er magtkampen for laengst skudt i gang. Flere potentielle CDU-formandskandidater er begyndt at røre på sig. Blandt dem sundhedsminister Jens Spahn og de to kandidater, der tabte til Laschet i januar 2021, Norbert Röttgen og Friedrich Merz. Men alle vil have samme problem som Laschet: Hvordan skal de håndtere Söder?
Realistisk set er der lagt op til en langvarig affaere, der meget vel først vil blive afklaret i efteråret 2023. Her skal der nemlig vaere delstatsvalg i Bayern. Hvis Söder får et godt valg, er han naesten selvskreven til at blive CDU/CSU’s kanslerkandidat. Men både i 2018 og også ved valget forleden har Söder klaret sig historisk dårligt. Hvis det gentager sig, vil en nyvalgt CDU-formand naeppe acceptere at overlade posten uden diskussion til Söder.
Alt dette betyder, at kristendemokraterne i de naeste år vil vaere travlt optaget af interne kampe. Det hele kompliceres af, at der naeste år er fire delstatsvalg i Saarland, Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Umiddelbart skulle man tro, at alt det får den designerede kansler Scholz til at graede tørre tårer. For slet ikke at tale om socialdemokratiske regeringschefer i Europa.
Hvis CDU/CSU tjekker ud af samarbejdet eller stiller sig på bagbenene, kan en Scholzregering hurtigt komme i problemer.
Problemet er imidlertid, at godt 40 pct. af lovgivningen i Tyskland er afhaengig af, at Forbundsrådet og dermed delstaterne kan vende tommelfingeren opad. Og hvis CDU/CSU tjekker ud af samarbejdet eller stiller sig på bagbenene, kan en Scholz-regering hurtigt komme i problemer. F.eks. vil opblødningen af den såkaldte gaeldsbremse og en reform af EU’s Stabilitetsog Vaekstpagt, som mange socialdemokrater og i De Grønne drømmer om, kraeve 2/3 flertal i Forbundsrådet.
Set ud fra et europaeisk perspektiv må man håbe, at Söder og en ny CDU-formand hurtigt vil kunne afklare magtforholdene. Uden tvivl vil det i hvert fald vaere holdningen på 13. sal i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor kommissionsformand (og kristendemokrat) Ursula von der Leyen nok allerede føler sig temmelig alene hjemme.