Et liv på barrikaderne for USA’s sorte
Praesten og politikeren Jesse Jackson har vaeret med i kampen for sortes rettigheder lige siden Martin Luther King.
Jesse Jackson har brugt et liv på at bekaempe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for USA’s sorte.
Han har vaeret med så laenge, at han kendte borgerretsforkaemperen Martin Luther King, der blev skudt og draebt på et motel i Memphis i 1968.
Han var dengang en af Kings rådgivere og stod ifølge avisen The Guardian på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.
Jackson har også forsøgt at nå helt til tops og blive Demokraternes praesidentkandidat i 1980’erne.
Det mislykkedes for ham, men han fortsatte sit arbejde for at hjaelpe USA’s sorte.
Mange husker Jesse Jackson blandt de jublende tilhaengere ved valgfesten i 2008, da det stod klart, at Barack Obama blev USA’s første sorte praesident.
Graed som pisket
Jesse Jackson graed. Naesten som pisket. Var det af glaede, var han jaloux?
The Guardian skriver, at det skyldtes, at han selv havde en rolle. Han havde kaempet i to valgkampe i 1980’erne og fortsat arbejdet i sorte kvarterer i blandt andet Chicago.
Han lagde skinnerne. Obama kørte toget ind i Det Hvide Hus.
Jesse Jackson er ikke så frisk laengere, helbredet begynder at gøre knuder.
Han har Parkinsons, og for nylig var han indlagt i godt to uger med covid-19.
Men han optraeder indimellem stadig offentligt. Som i april, da han deltog i en zoom-konference organiseret af studenteravisen på Denison University i Ohio.
Her blev han spurgt, om der er forskel på vore dages protester med blandt andet Black Lives Matter og så protesterne med Luther King i 1960’erne.
Det er der, svarede Jackson. I protesterne i dag er de sorte ikke alene. Det er ikke »blacks only«.
»Der er flere forskellige grupper, som involverer sig,« sagde han.
»Når strukturel racisme slutter, gavner det alle. Alt, hvad vi skal nu, er at samle os på tvaers af racer for at få bedre lønninger, sundhed og uddannelse. Vaelg håb over frygt.«
Jesse Jackson blev født i Greenville, South Carolina. Han har aner hos såvel cherokee-indianere som hos sorte slaver og irske bønder.
I 1959 kom han ind på jurastudierne på University of Illinois på et fodboldscholarship.
I 1966 flyttede han til Chicago og begyndte at laese teologi. I 1968 blev han praest.
Siden smeltede hans praestegerning, politik og aktivisme sammen til den person, der nu er en aeldre mand på 80 år.
Jesse Jackson, praest og politiker, USA