Søren Søndergaard, ryd nu op – helt op

Sexchikane-sag åbner Pandoras boks i landbrugets inderkreds. Den foreløbige håndtering traekker ikke nogen streg i noget sand. Den er gal med både ejerstrukturen i Danbred og ledelsesstrukturen i Landbrug & Fødevarer.

Der er uden tvivl brug for en ny start i toppen af dansk landbrug. En helt ny en af slagsen.

Det kan ikke vaere gået nogens naese forbi, at koordinaterne for vaerdigrundlaget står helt forkert, når de meget omtalte sexkraenkelsessager i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers datterselskab Danbred kan håndteres så utidigt, så uvaerdigt og så uprofessionelt.

Det triste er, at alvoren langtfra ser ud til at vaere gået op for den absolutte topledelse hos hovedejeren.

Der kan selvfølgelig argumenteres for, at når både topchef i Danbred Thomas Muurmand Henriksen, der er epicenter for beskyldningerne, og Danbreds samlede bestyrelse er blevet fjernet, så er der udvist handlekraft.

Det er måske tilgiveligt, at det er sket alt for sent, men hovedopgaven lige nu er at genetablere tryghed for de ansatte, genskabe tilliden til Danbred og Landbrug & Fødevarer og påbegynde en udbedring af de gigantiske buler, der er blevet slået i et af Danmarks mest toneangivende erhvervs politiske anseelse.

Her er der foreløbig ingen, der rammer målet.

Den relativt nye bestyrelsesformand for Landbrug & Fødevarer, den yngre landmand Søren Søndergaard, har helt ret, når han i et interview med Finans erkender, at han har begået fejl og skulle »på mange måder have gjort noget mere og noget før«.

Men så er det uforståeligt, at han tøver med at få ryddet helt op. Han kommer med en appel til alle i Landbrug & Fødevarer og dens mange selskaber om at raekke ud til ham, den adm. direktør eller HR-afdelingen i et ønske om at håndtere det på en anden »ordentlig og professionel« måde.

Men det er det ikke, når det er de selvsamme institutioner, som der ingen tillid er til, som potentielle ofre skal henvende sig til. Det skal derimod vaere en uvildig, ekstern advokatundersøgelse med frie haender til at undersøge alt. Alt andet er en mellemløsning, og det kan Søren Søndergaard lige så godt indse nu.

Det samme gaelder den nye bestyrelse og bestyrelsesformand i Danbred. Det er svaert at se, at den 71-årige Andreas Lundby kan karakteriseres som en ny begyndelse. Han er i øvrigt tidligere formand og kan uden at fornaerme nogen beskrives som en del af den gamle garde i toppen af dansk landbrug.

Hans første interview som ny formand emmer også mere af fortid end af fremtid. Det vigtigste for ham er at få nogle »bedre priser for vores grise«, en »daglig drift, der skal køre«, og »en pengeside, som vi har ansvaret for«.

Han erkender, at vaerdigrundlaget skal genbesøges og strammes op i løbet af efteråret, men han kan »ikke engang huske, hvad der stod i det gamle«.

Det er svaert at se nogen hverken sense of urgency eller fornyelse i den nye bestyrelse.

Det peger alt sammen i retning af et systemsvigt. Der er ingen grund til at lede saerlig laenge, før et betydeligt forbedringspotentiale kan identificeres. Danbred har en uhensigtsmaessig ejerstruktur med en stor, politisk styret interesseorganisation som hovedejer.

Det må i sin enkelhed vaere et saersyn, at en milliardvirksomhed har en interesseorganisation som ejer. Det vil også vaekke opsigt, hvis Dansk Industri producerede pumper i konkurrence med Grundfos. Sexkraenkelsessagerne må vaere den oplagte lejlighed til at tage majoritetsejerskabet op til revision.

Det er svaert at se nogen hverken sense of urgency eller fornyelse i den nye bestyrelse.

Der er selvfølgelig betydelige økonomiske interesser på spil i Danbreds medfinansiering af Landbrug & Fødevarers mange aktiviteter, men det må der findes en anden løsning på.

Dertil kommer en meget uhensigtsmaessig ledelsesstruktur i Landbrug & Fødevarer. Organisationen opererer med hele tre bestyrelser: En faellesbestyrelse, en primaerbestyrelse og en virksomhedsbestyrelse og et faelles formandskab. Der er ikke meget at sige til, hvis der er udfordringer med rollefordelingen, ansvarsområder og magtens placering.

Det giver ingen klar og stringent styring, der hurtigt, effektivt og ansvarsfuldt kan skride ind over for uacceptable forhold. Ledelsesstrukturen ligner mere end noget andet en kompromisløsning og et levn fra den store fusion i 2009, der ledte til etableringen af Landbrug & Fødevarer.

Den hører ikke til i 2021.

Der er brug for at traekke en kompromisløs streg i sandet og én gang for alle få gjort op med en utryg og usund virksomhedskultur i landbrugets top. Men det kraever mere end en undskyldning, et strammere vaerdigrundlag og nye folk i Danbreds bestyrelse, der til forveksling ligner de gamle.

Håbet er, at Søren Søndergaard ved, hvad der skal til, og har modet, viljen og evnerne til at rydde helt op i Landbrug & Fødevarer og dens selskaber.