Højere priser på fragt og råvarer sendes videre til forbrugerne
Coronakrisen har resulteret i ubalance mellem udbud og efterspørgsel, og både store og små virksomheder kaemper med stigende omkostninger på grund af ekstremt høje råvarepriser og fragtrater.
Mens råvarepriser og fragtrater er røget i vejret, bokser virksomhedsledere med at sende regningen videre til deres kunder og slutbrugere.
Det har givet travlhed i landets rådgivningsvirksomheder, som beskaeftiger sig med prissaetning. Fra de internationale konsulentvirksomheder Valcon og Simon-Kucher & Partners lyder det entydigt, at virksomhederne generelt er for langsomme til at søsaette initiativer, som kan daekke de stigende omkostninger.
»Vores undersøgelser viser, at priserne i snit kun bliver sat op med en tredjedel af det, virksomhederne planlaegger at saette dem op med,« siger Nicolai Broby Eckert, ekspert i prissaetning og partner i konsulenthuset Simon-Kucher & Partners.
Coronakrisen har resulteret i ubalance mellem udbud og efterspørgsel, og både store og små virksomheder kaemper med stigende omkostninger på grund af ekstremt høje råvarepriser og fragtrater. Blandt de store virksomheder har blandt andre Danfoss’ topchef Kim Fausing tidligere sagt til Jyllands-Posten, at industrigiganten har sat priserne op, men det er svaert at daekke sig helt ind, fordi råvarepriserne stiger meget pludseligt.
I SMV-segmentet har adm. direktør i Termonova Lotte Berth også maerket flaskehalse og presset i vaerdikaeden. Hun sagde for nyligt til Jyllands-Posten, at det generelt er svaert at skabe forståelse for prisstigninger, når man er lille eller mellemstor virksomhed.
Dyrere at spise ude
Senest lyder det også fra serviceindustrien, at restauranter og hoteller saetter priserne op for at daekke de stigende omkostninger og knapheden på arbejdskraft.
Mads Nyrup, partner i konsulentvirksomheden Valcon, forstår godt, at virksomhederne har svaert ved at gå til kunderne med prisstigningerne på baggrund af den ekstreme ubalance, der er i markedet. Men pludselige prisstigninger vil vaere en del af fremtiden, og derfor er det nødvendigt for virksomhederne at sende regningen videre i systemet, hvis det ikke skal koste for meget på indtjeningen, lyder det.
»Man skal prøve at regne på den forventede prisstigning og justere sine priser baseret på det fremadrettede prisindeks. Jeg kan godt frygte, at nogle virksomheder bare saetter priserne op med 10 pct. over en bred kam, men det mister man naesten helt sikkert kunder på,« siger Mads Nyrup og tilføjer:
»Virksomhederne skal arbejde på at få en endnu bedre relation til sine kunder. En del af det at lege med prissaetning er også, at man bruger prissaetning til at positionere sin virksomhed,« siger han.
Både Mads Nyrup og Nicolai Broby Eckert peger på, at prisstigningerne skal differentieres og selektivt videregives til kunder, f.eks. efter markedssegment eller produktgruppe.
»Den fejl, vi typisk ser, er, at man haever prisen mest for de mindste kunder eller mindst loyale kunder og mindst for de mest loyale kunder. Men det er faktisk de mest loyale kunder, der kan tage de største prisstigninger, for de mest loyale kunder oplever typisk den største vaerdi ved de produkter og services, som man saelger til dem,« siger Nicolai Broby Eckert.
Komplekse vaerdikaeder og forsyningssikkerhed har vaeret og er fortsat højt på dagsordenen i erhvervslivet. Mange virksomheder har allerede omlagt forsyningskaederne til en mindre kompleks og sårbar struktur, hvor der f.eks. er flere underleverandører til vigtige komponenter.
De mere fleksible vaerdikaeder kraever nye relationer til underleverandører og kunder.
»Det gør det endnu vigtigere at differentiere sine kunder i forhold til prissaetning,« siger Mads Nyrup.
Han tilføjer, at forbrugerne i sidste ende kommer til at betale de stigende priser. Men ifølge Nicolai Broby Eckert kan man diskutere, om ikke forbrugerne er vindere, fordi virksomhederne ikke saetter priserne højt nok i takt med inflationen. Forbrugerne skal med andre ord betale mere for deres varer, end de gør.
»Taberne bliver virksomhederne, fordi det rammer bundlinjen, hvis man ikke får sat priserne op i tide. Hvis man venter, ender det med, at man skal ud at lave meget store prisstigninger, som er svaere at få igennem, isaer hvis konjunkturerne vender, og det bliver nedgangstider,« siger Nicolai Broby Eckert.