Forbrugerrådet ønsker, at varme- og elselskaber viser samfundssind

I en tid med galopperende energipriser er løsningen ikke at lukke for varmen og strømmen, hvis kunder får svaert ved at betale regningen, fastslår Forbrugerrådet Taenk.

De galopperende gas- og elpriser gemmer på markante regninger til både varme- og elkunder.

Mens energiselskabet OK venter en ekstraregning hen over vinteren til selskabets mere end 100.000 gaskunder på 3.000-4.000 kr., har det gasfyrede Ringkøbing Fjernvarmevaerk varslet en prisstigning, så varmeregningen naeste år kan vokse med knap 7.700 kr.

Dansk Energi peger på, at de stigende elpriser vil betyde månedlige ekstraregninger på 300-400 kr. for en normal husstand uden elbil og uden brug af varmepumpe.

Alt sammen får det nu Forbrugerrådet Taenk til at gå ud med en opfordring til landets el- og varmeselskaber om at vise samfundssind i den kommende tid, hvis der er kunder, som får svaert ved at betale de opskruede regninger.

»Selskaberne kan ikke bare saette opkraevningen på automatgear. De er nødt til at tage hensyn til den ekstraordinaere situation, vi befinder os i. Der er tale om nødvendige ydelser. Folk kan jo ikke bare lukke for varmen eller slukke for køleskabet, fordi det er blevet for dyrt,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Taenk, og fortsaetter:

»Det er helt unødvendigt, at vi skal stille folk dårligt, når vi har mulighed for at undgå det. Og kunderne løber jo ingen steder,« siger Martin Salamon.

Forslag om lavere afgift

I lyset af de stigende elpriser opfordrer Dansk Energi regeringen til at skaere markant i elafgiften, som i dag ligger på 0,90 kr. for hver forbrugt kilowatt-time (kWh). Men Forbrugerrådet Taenk tror ikke på, at en lavere elafgift løser problemet.

Dels kan det føre til et stigende elforbrug i en tid, hvor den globale opvarmning gør det nødvendigt, at folk er mere energieffektive, og dels vil en afgiftslettelse kun løse en mindre del af problemet, fordi elprisen er steget markant, lyder det.

»Energiselskaberne har ofte et monopol eller er meget dominerende på deres marked. Derfor er de forpligtet til at hjaelpe forbrugerne, når vi står i en så speciel situation, som tilfaeldet er her. Forstår selskaberne ikke det, skal vi have politikerne på banen,« siger Martin Salamon.

Energiselskaberne har ofte et monopol eller er meget dominerende på deres marked. Derfor er de forpligtet til at hjaelpe forbrugerne, når vi står i en så speciel situation, som tilfaeldet er her. MARTIN SALAMON, CHEFØKONOM I FORBRUGERRÅDET TAENK

Op til selskaberne

Lars Aagaard, adm. direktør i erhvervs- og interesseorganisationen Dansk Energi, 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0

24-sep

10.000 5.000

understreger, at det er op til de enkelte energiselskaber at afgøre, hvordan man tackler den unikke prissituation.

»Men jeg er sikker på, at selskaberne deler bekymringen over de stigende energipriser. Der er jo tale om store prisstigninger. Isaer for husstande, der også er opvarmet med gas,« siger Lars Aagaard.

Her og nu venter Forbrugerrådet Taenk, at der vil blive tale om »en mindre del af forbrugerne«, som får svaert ved at betale de store varmeog elregninger hen over vinteren, hvis de høje energipriser holder ved.

Mens den rå elpris torsdag er nidoblet sammenlignet med prisen samme dag sidste år, lå den toneangivende europaeiske naturgas, Dutch Title Transfer Facility (TTF), i januar på 16 euro pr. megawatt-time (MWh). I dag ligger priser på 114 euro.

Netop gasprisen baerer en stor del af ansvaret for den stigende elpris, både i udlandet og herhjemme, idet 22 pct. af Europas elproduktion sker ved afbraending af gas.