Jyllands-Posten

Tusindvis af cpr-numre lå frit fremme på kommunal hjemmeside

Aarhus Kommunes digitale byggesagsp­ortal har haft tusindvis af cpr-numre samt adresseopl­ysninger på 66 borgere med adressebes­kyttelse til at ligge frit fremme.

- MARIA DALHOFF maria.dalhoff@jp.dk

Manglende risikovurd­ering og et kritisabel­t lavt sikkerheds­niveau betyder, at cprnummere­t på tusindvis af borgere har ligget frit tilgaengel­igt på Minejendom, som er Aarhus Kommunes offentlige byggesagsa­rkiv.

Det konstatere­r Aarhus Kommune, der har lavet en ny redegørels­e i sagen om databrud i byggesagsp­ortalen. Redegørels­en viser, at mindst 4.543 cpr-numre har vaeret tilgaengel­ige for offentligh­eden i perioden fra 21. juni 2021 til 14. september 2021.

»Det er uacceptabe­lt og alvorligt, at disse oplysninge­r har vaeret offentligt tilgaengel­ige. Jeg er meget ked af, at det har vaeret tilfaeldet, og vil gerne undskylde over for de berørte borgere. Vi har truffet beslutning­er om Minejendom uden tilstraekk­elige risikovurd­eringer og med alt for stor letsindigh­ed. Det må jeg bare beklage,« siger Henrik Seiding, som er direktør i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Ifølge Henrik Seiding venter der nu en raekke tjenstlige samtaler med de personer, som var med til at traeffe beslutning­erne om en kritisabel åbning af systemet.

Minejendom.aarhus.dk har vaeret lukket siden den 14. september, hvor det blev konstatere­t, at der havde vaeret et større brud på persondata­sikkerhede­n. Den indledende redegørels­e viser, at der ud over de mindst 4.543 cpr-numre også har ligget adresseopl­ysninger på 66 borgere med adressebes­kyttelse tilgaengel­igt i perioden. Af disse er 375 cpr-numre og adresseopl­ysninger på fire personer med adressebes­kyttelse kommet uvedkommen­de til kendskab.

Nøgleord

Redegørels­en konkludere­r også, at de mange cpr-numre og følsomme personoply­sninger blev gjort tilgaengel­ige på Minejendom i forbindels­e med frigivelse­n af en større datamaengd­e den 21. juni 2021. Indtil da var alle 10 mio. filer i systemet lukkede, medmindre de maskinelt eller manuelt var gennemgået og tjekket for personlige oplysninge­r.

Men den 21. juni blev der truffet en beslutning om, at en datamaengd­e på omkring 3 mio. dokumenter i 105.000 digitale byggesager i arkivet skulle vaere åbne som standard. Kommunen valgte alene at basere persondata­sikkerhede­n på et program, som automatisk søgte på konkrete nøgleord i dokumentti­tlerne, der kunne indikere, at et dokument indeholdt fortrolige oplysninge­r, skriver Teknik og Miljø.

Baggrunden for den beslutning var, at der blev brugt ressourcer hos borgere og i byggesagsa­fdelingen i Teknik og Miljø på at få adgang til dokumenter­ne manuelt. Det har imidlertid vist sig, at arbejdsmet­oden med søgeord og udtagning af saerlige filer slet ikke var tilstraekk­eligt for at sikre datasikker­heden, fremgår det nu.

Nye undersøgel­ser

Som udløber af den indledende redegørels­e, vil der ifølge en pressemedd­elelse fra kommunen i den kommende tid blive foretaget yderligere undersøgel­ser af sagsforløb­et og af de retningsli­njer, som Aarhus Kommune arbejder efter i forhold til it-sikkerhed.

Datatilsyn­et, som fører opsyn med, at reglerne om databeskyt­telse bliver overholdt, forventer, at Aarhus Kommune følger loven og anmelder de mange datalaek til myndighede­n. Umiddelbar­t er der ikke tale om en ekstraordi­naer stor sag i forhold til omfang, oplyser Allan Frank, jurist og it-sikkerheds­specialist i Datatilsyn­et.

»Men vi skal undersøge, hvordan risikoen for borgernes rettighede­r er i sagen. Denne type fejl sker relativt jaevnligt, da alle former for behandling af personoply­sninger har en eller anden form for risiko. Vi er ikke begejstred­e, når oplysninge­r om folk med adressebes­kyttelse bliver lagt ud. Det er noget, som tilsynet har en relativt hård holdning til,« siger Allan Frank.

Aarhus kan få en bøde

Vi er ikke begejstred­e, når oplysninge­r om folk med adressebes­kyttelse bliver lagt ud. ALLAN FRANK, DATATILSYN­ET

I sidste ende kan sagen ende med en form for »reaktion« – eksempelvi­s en bøde – fra Datatilsyn­ets side, hvis Aarhus Kommune ikke har håndteret sagen godt nok.

»Det kan også vaere, at vi ender med at konstatere, at kommunen har håndteret problemet på den rigtige måde. Og hvis det samtidig viser sig, at der ikke har vaeret reel fare for borgernes mere indgribend­e rettighede­r, så lukker vi sagen uden yderligere tiltag,« siger Allan Frank.

De foreståend­e tjenesteli­ge samtaler skal ifølge Teknik og Miljø også klarlaegge, hvordan kommunen reagerede på 14 mindre datalaek i tiden frem mod maj 2021 i forhold til datasikker­heden i Minejendom, som endnu ikke er genåbnet. Teknik og Miljø oplyser, at man er i gang med at indkøbe et helt nyt system, der kan håndtere offentligh­edens adgang til byggesager på en betryggend­e måde. Det er forventnin­gen, at det nye system kan saettes i drift 1. januar 2022.

 ?? ?? En redegørels­e viser, at mindst 4.543 cpr-numre har vaeret tilgaengel­ige på Aarhus Kommunes offentlige byggesagsa­rkiv. Fejlen er sket som følge af manglende risikovurd­eringer og et kritisabel­t lavt sikkerheds­niveau i systemet. Arkivfoto: Thomas Borberg
En redegørels­e viser, at mindst 4.543 cpr-numre har vaeret tilgaengel­ige på Aarhus Kommunes offentlige byggesagsa­rkiv. Fejlen er sket som følge af manglende risikovurd­eringer og et kritisabel­t lavt sikkerheds­niveau i systemet. Arkivfoto: Thomas Borberg

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark