»Det handler ikke om at skabe en tysse-kultur, for lyd er også liv«

Nogle lyde lyder af liv, andre af regulaer støj, og det skal man nu arbejde med på plejehjem på samme måde, som man har arbejdet med dufte for at skabe en hjemlig fornemmelse.

Hvornår er det støj, og hvornår er det sød musik?

Det handler om øret, der lytter.

Det øre har musikeren og lydforskeren Marie Koldkjaer Højlund lagt til, i forbindelse med at hun sammen med kollegaen Mads Duevang Dahl, netop har lavet en analyse af lydmiljøet på fem plejehjem i Aarhus Kommune.

Formålet har i første omgang vaeret at finde ud af, hvilke lydmaessige udfordringer der er på et typisk plejehjem, i naeste omgang at få gjort noget ved dem.

De to forskere er kommet med nogle konkrete anbefalinger, som f.eks. at udskifte larmende rulleborde, at vente med at rydde af og slukke for industriopvaskemaskinen, indtil alle beboerne har spist, skrue ned for alarmer og vaere opmaerksom på, hvilke samtaler personalet har indbyrdes, mens de går rundt blandt beboerne.

»Det første skridt har vaeret at kortlaegge problemet, men alle steder er forskellige, så man kan ikke bare traekke samme anbefaling ned over alle plejehjem,« siger Marie Højlund, der er adjunkt i Audio Design på Aarhus Universitet.

»Vi har prøvet at gøre det meget naert, for vi har et håb om, at det rent faktisk er noget, der kan arbejdes med i praksis på tvaers. Det går vi så småt i gang med at tale om nu. Man kunne jo også bare slippe rapporterne lokalt, men jeg hører, at man fra kommunens side gerne vil gøre mere end det.«

Besjaelingsprogram

Det bekraefter Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg, der også henviser til en rapport om dufte og lugte på plejehjem, der kom i sommer med otte anbefalinger til, hvordan man kunne få plejehjem til at dufte mere af hjem end af institution.

»Rapporterne skal ikke ud at ligge i en skuffe, vores plejehjemschefer skal bruge dem som et arbejdsredskab og saette dem i spil,« siger rådmanden, der selv har det som et mål, at et plejehjems vigtigste funktion netop er at vaere et hjem for borgerne, samtidig med at det er en en arbejdsplads for personalet.

Udgangspunktet er det såkaldte besjaelingsprogram, hvor borgere skal opleve en høj grad af hjemlighed, trivsel og personliggørelse, når de f.eks. bor på et plejehjem, og hvor man er begyndt at arbejde

cere noget andet lyd i rummet, som ikke bare er en tilfaeldig radiostation, men noget der er kurateret, taenkt ind i sammenhaengen. En idé kunne vaere at bruge Aarhus Symfoniorkesters enorme arkiv til en plejehjemsradio. Gamle udgaver af ”Giro413” er også en mulighed.«

I USA har man på hospitaler fundet ud af, at adfaerdsaendring fra personalets side betyder mere end lydtiltag, siger hun:

»Det kan vaere det med, at personalet taler sammen om, hvad de har lavet i weekenden, eller de såkaldte halve samtaler i telefonen, hvor man kun kan høre den ene part tale. Den lyd er entydigt dårlig – det er ellers svaert at sige om lyd, fordi det er så forskelligt, hvad vi synes er rart.«

Det skyldes, at vi har tendens til at tune ind på en talestemme, siger lydforskeren.

»Det er naesten umuligt at overhøre eller placere i baggrunden, hvilket man derimod godt kan med mange andre lyde. Derfor taler vi om ikke bare fjernelsen af støj, men også om at introducere behagelige baggrundslyde, som ikke har det institutionelle praeg,« uddyber hun.

»Man kan ikke fjerne alting, for det er en arbejdsplads, men man kan godt arbejde med baggrundslyde, der signalerer en form for tryghed. Det handler om, hvor snittet skal ligge mellem hjem og arbejdsplads.«

Der er også alt for stille

Hun understreger, at rapporten om lydmiljøet ikke er en støjrapport.

»Det kom bag på mig, hvor stille der også er på sådan et plejehjem – hvor lidt naturlyd eller menneskelyd, der er – lyd, der ikke handler om det institutionelle. Der står jo også i rapporten, at det generelle lydtryk ikke er problematisk – det er jo ikke sådan, at folk får høreskader af at vaere på et plejehjem,« siger hun.

»Når et rum er helt stille, saetter man sig ikke bare ind i det som beboer. Også som besøgende får stilheden en til at liste afsted. Det er vigtigt: Det handler ikke om at skabe en tysse-kultur, for lyd er også liv, og det med at bringe lyden af livet udefra ind kan have en tryghedsskabende funktion.«

Det kom bag på mig, hvor stille der også er på sådan et plejehjem – hvor lidt naturlyd eller menneskelyd, der er. MARIE KOLDKJAER HØJLUND