Niels Holck kraever svar på, om hans udleveringssag er foraeldet
Indien vil laegge pres på statsminister Mette Frederiksen for at få Niels Holck udleveret for våbensmugling i 1995. Den lange juridiske behandlingstid betyder, at sagen er foraeldet, lyder det nu fra Niels Holcks advokat.
Indien presser på for at få danskeren Niels Holck udleveret. Før mødet lørdag mellem statsminister Mette Frederiksen og Indiens premierminister, Narendra Modi, skriver flere indiske medier, at sagen om danskeren, som i 1995 kastede godt fire tons våben ned over Purulia i det nordøstlige Indien, på ingen måde er glemt, og at Indien vedholdende vil bringe sagen op over for den danske regering.
»Vi har fokus på det. Sagen er på dagsordenen, vi har sagt det før og vil gøre det igen,« lød det ifølge et sydindisk nyhedsbureau fra en talsmand fra Indiens udenrigsministerium.
Men nu må Danmark saette et punktum, mener Niels Holck og hans advokat, Jonas Christoffersen, som har sendt et brev til justitsminister Nick Haekkerup, hvor de gør det klart, at sagen efter deres mening er foraeldet:
»Vi har skrevet til justitsministeren for at få rigsadvokaten til at afslutte sagen. Vi mener, at sagen er foraeldet, og at Indien ikke opfylder betingelserne for udlevering. Det har Indien ikke gjort i 10 år, alligevel bliver rigsadvokaten ved med at traekke det ud. Nu må det have en ende. Niels Holck skal vide, om han er købt eller solgt,« siger Jonas Christoffersen.
Afgjort ved to domstole
Justitsministeriet bekraefter at have modtaget brevet, som man er i gang med at se på. Rigsadvokaten har ingen kommentarer, da der er tale om en verserende sag.
Niels Holck fik i 2011 i Østre Landsret medhold i, at han ikke kan udleveres, fordi Indien ikke kan garantere for hans sikkerhed, men Indien har ikke givet op og fremsendte i 2016 en ny udleveringsbegaering. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger opereres der nu med muligheden for, at Niels Holck kan varetaegtsfaengsles i et såkaldt safe house frem for i Kolkatas faengsel.
Ved den lejlighed fastslog davaerende justitsminister Søren Pape (K), at »det er selvsagt vigtigt, at sagen behandles så hurtigt, som det er muligt, og med den grundighed, som sådanne sager kraever«.
Justitsministeriet besluttede i 2010, at Niels Holck kunne udleveres, men tabte, da Niels Holck lagde sag an. Østre Landsret nåede frem til, at Niels Holck i princippet godt kan udleveres, men at Indien ikke kan garantere for behandlingen af ham, og at en udlevering derfor strider mod udleveringsloven.
Det fik Indien til at laegge Danmark på is, men forholdet begyndte at tø op i 2017. Den foreløbige kulmination indtraf for et år siden, da Mette Frederiksen og Narendra Modi indgik en aftale om et strategisk grønt partnerskab mellem Indien og Danmark. Det er den aftale, som Mette Frederiksen sammen med en erhvervsdelegation er i Indien for at udmønte. Håbet er, at danske erhvervsvirksomheder kan bidrage til Indiens grønne omstilling.
Kraever svar fra Haekkerup
Før rejsen betonede regeringen, at sagen om Niels Holck kører i et separat juridisk spor, og at Danmark ikke vil bringe den op.
Både De Konservative og Enhedslisten vil nu have et svar fra Nick Haekkerup. De Konservatives retsordfører, Britt Bager, siger, at hun vil spørge justitsministeren om, hvad status er:
»Det er vigtigt med grundighed, omvendt skal Niels Holck have vished, og hvis sagen har ligget siden 2016, må man formode, at der har vaeret tid til at behandle den,« siger hun.
Eva Flyvholm, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten, vil have Nick Haekkerup til i folketingssalen at forklare, hvordan det går med Niels Holcks udleveringssag. Hun mener, at Danmark for laengst burde have sagt til Indien, at han ikke kan udleveres:
»Der ligger klare domme, som siger, at vi ikke kan udlevere ham, når der er risiko for tortur. Den situation er uaendret. Indien har ikke ratificeret torturkonventionen. Når sagen stadig diskuteres, er det svaert at se det som andet end udtryk for en politisk studehandel.«