Kritik af varetaegtsfaengslinger, som adskiller børn fra deres mødre

Evakuerede børn blev adskilt fra deres mødre, selv om retsplejeloven rent faktisk åbner for en surrogatløsning. En professor undrer sig over forløbet.

De tre kvinder, som kom til Danmark efter flere år i kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien, blev torsdag i tre forskellige byretter varetaegtsfaengslet og adskilt fra deres børn.

Men afgørelsen vaekker undren hos flere aktører, fordi retsplejeloven rent faktisk laegger op til alternative afsoningsmuligheder – f.eks. afsoning på institution kombineret med en fodlaenke, hvor mødre og børn kunne have vaeret sammen.

»Vi mener helt klart, at man burde have taget hensyn til børnene, og det overrasker os også, at man ikke har undersøgt muligheden for en surrogatløsning her,« lyder det fra Janne Tynell, stedfortraedende generalsekretaer i Red Barnet.

Hun forklarer, at politiet og anklagemyndigheden har pligt til at undersøge de praktiske muligheder for anvendelse af varetaegtssurrogat.

»Det er kritisabelt. I det her tilfaelde har man laenge vidst, at vi har med nogle børn at gøre, som er i en ekstrem sårbar situation. I maj vurderede regeringens egen taskforce, at børnene har taget alvorlig skade, både fysisk og psykisk. De har haft én eneste primaer omsorgsperson, som de nu er blevet adskilt fra, selv om en adskillelse risikerer at påføre børnene yderligere skade,« siger hun

Myndighedernes opgave

Kvinderne er sigtet efter terrorparagraffen for at have støttet Islamisk Stat og for at have opholdt sig i konfliktzoner i Syrien.

Under grundlovsforhøret ved retten på Frederiksberg, hvor en 32-årig kvinde og mor til to torsdag blev varetaegtsfaengslet, kom det frem, at selv om kvinden i første omgang blev varetaegtsfaengslet uden sine børn, ville dommeren have undersøgt, om der konkret kunne findes et sted, hvor en faengslet mor kan opholde sig med børn. Både forsvarer og anklager blev pålagt undersøge den mulighed.

Kvindens forsvarer, Amalie Starch, synes også, at det burde vaere blevet undersøgt på forhånd, om der er et egnet sted. Hun påpeger, at spørgsmålet om, hvorvidt man kan adskille kvinder og børn, allerede har vaeret diskuteret i forbindelse med hjemtagelsen af kvinderne. at

Kunne I ikke fra forsvarets side have undersøgt, om der var et egnet sted?

»Det er myndighedernes opgave, og det haenger sammen med, at det skal vaere et sted, man kan sikre. Jeg kunne jo godt låne dem mit sommerhus og saette mig udenfor, men det ville nok ikke blive godkendt. Så det er i sidste ende myndighedernes opgave at finde et egnet sted. Men jeg er da glad for, at forsvaret nu kan vaere med til at undersøge det,« siger hun, der ikke kan komme naermere ind på, hvilke muligheder der mere konkret undersøges.

I retsplejelovens paragraf 765 fremgår det, at retten i forbindelse med en varetaegtsfaengsling kan bestemme, at »den sigtede skal tage ophold i egnet hjem eller institution«.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at retsplejeloven åbner for, at retten kan anvende mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ophold i et egnet hjem eller institution, evt. kombineret med fodlaenke og/eller meldepligt.

»Dette kunne eventuelt vaere i en af kriminalforsorgens institutioner. Hensynet til børnenes kontakt med mødrene gør det naerliggende at overveje en sådan model,« siger han. Professoren uddyber:

»Det kan undre, at anklagemyndigheden ikke på forhånd har afklaret mulighederne, for det kan ikke komme bag på nogen, at spørgsmålet ville dukke op ved fremstillingen i retten. Umiddelbart er der vist ikke noget, der tyder på, at kvinderne udgør en akut sikkerhedsrisiko, som ikke kan imødegås på anden måde end ved anbringelse i et arresthus,« siger Jørn Vestergaard.

Janne Tynell mener, at anklagemyndigheden burde have undersøgt det:

»Ja. Det står også meget klart i lovbemaerkningerne, at det forudsaettes, at politiet, såfremt anvendelsen af surrogat kan komme på tale, skal rejse spørgsmålet over for retten, og de skal i forvejen også have undersøgt, om det praktisk er muligt at anvende en surrogatløsning. Så jeg mener, at pligten er klar.«

Alvorlig sigtelse

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat for en anden af de tre kvinder, en 34-årig kvinde med fem børn, har fredag kontaktet politiet med henblik på at undersøge muligheden for en surrogatløsning.

»Nu har jeg vaeret i branchen i mange år – først som anklager og efterfølgende mange år som forsvarer – og jeg har aldrig oplevet, at man har benyttet muligheden for en surrogatfaengsling af hensyn til børnene,« siger hun.

Forsvarsadvokaten peger konkret på de institutioner, hvor man observerer, om foraeldre er egnede til at tage sig af deres børn, som steder, man kunne have placeret kvinderne og børnene.

»Der er institutioner, som laver foraeldrekompetenceundersøgelser, og hvor man bliver indkvarteret i sin egen lille lejlighed og er omgivet af eventuelt paedagoger og psykologer. Det var sådan en type institution, jeg taenkte kunne vaere en mulighed,« siger hun.

I et skriftligt svar oplyser anklagemyndigheden:

»De tre kvinder er sigtet og varetaegtsfaengslet for blandt andet at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat. Det er alvorlige sigtelser, der kan give lange faengselsstraffe. Derfor er det anklagemyndighedens vurdering, at kvinderne af hensyn til efterforskningen og flugtrisikoen skal varetaegtsfaengsles. I sidste ende er det op til domstolene at beslutte betingelserne for varetaegtsfaengslingen.«

Jeg kunne jo godt låne dem mit sommerhus og saette mig udenfor, men det ville nok ikke blive godkendt. AMALIE STARCH, FORSVARER