Rigspolitiet kritiseres for sjusk og fejl i undersøgelse om mink og actioncard
Advokatundersøgelse svarer ikke på, hvem der bad politiet om at presse minkavlere. V vil udvide minkkommission.
Der er begået »fejl og forsømmelser« hos Rigspolitiet, og samtidig har regeringen udvist modvilje mod at få kastet lys over sagen, hvor politifolk uden lovgrundlag blev instrueret i at ringe rundt til minkavlere og true dem med, at myndighederne ville komme forbi og aflive deres dyr.
Sådan lyder to af konklusionerne i en advokatundersøgelse af Rigspolitiets brug af et omstridt actioncard i minksagen i november 2020. Undersøgelsen på 453 sider blev fredag offentliggjort og praesenteret for Folketingets Granskningsudvalg.
Men advokatundersøgelsen giver intet svar på et af sagens helt centrale spørgsmål: Hvem bad politiet om at presse minkavlerne? Selv om advokat Claus Guldager har gennemgået ca. 200.000 dokumenter, er det spørgsmål stadig ubesvaret i undersøgelsen, og Claus Guldager opfordrer direkte til, at »det bør undersøges naermere og i rette forum«, om og i hvilket omfang myndigheder eller embedsvaerk kan drages til ansvar for forløbet.
Lad os spole tiden tilbage til den 4. november 2020, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smittemutationer.
Dagen efter får Rigspolitiet at vide fra Justitsministeriet, at der ikke er lovgrundlag for at kraeve alle mink aflivet. Alligevel etablerer Rigspolitiet et callcenter, og politifolk udstyres med et actioncard – et talepapir – der instruerede dem i, hvordan de skulle ringe minkavlere op. Hvis minkavlerne afviste at aflive deres mink, skulle betjentene sige:
»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besaetningen alligevel.«
Fejl begået af underordnet
Advokatundersøgelsen konkluderer, at otte minkavlere sagde nej, og at brugen af kortet var i strid med politiets interne retningslinjer, ligesom det var »beklagelig og dårlig kommunikation«. Desuden får Rigspolitiet kritik for, at actioncardet havde et urigtigt indhold, manglede kvalitetsog legalitetssikring, og at kortet ikke var godkendt af rette medarbejdere.
Fejlen er begået af en underordnet medarbejder i politiet, står der i undersøgelsen, som dog undlader at udtale sig om navngivne personers ansvar.
Undersøgelsen har ikke afdaekket oplysninger, der tyder på, at Folketinget har fået hverken urigtige eller vildledende oplysninger af regeringen. Alligevel får regeringen kras kritik, fordi en del af svarene baerer »praeg af en vis modvilje i forhold til at belyse« sagen.
»Folketinget har haft begraenset adgang til information om de faktiske omstaendigheder i sagen,« skriver advokaten.
Folketingets partier har en uge til at beslutte naeste skridt. Alt efter, hvad der er flertal for, kan sagen ende med alt fra ingenting over ministerkritik og tjenestemandssager til en egentlig kommissionsundersøgelse.
Men allerede nu siger formanden for Folketingets Granskningsudvalg, Karsten Lauritzen (V), at undersøgelsen har rejst flere spørgsmål, end den har besvaret. Derfor kraever Venstre, at actioncardsagen bliver en del af undersøgelsen i minkkommissionen, der er i faerd med at afdaekke hele forløbet om aflivning af mink. Ifølge V kan det blive nødvendigt at udvide kommissoriet.
»Jeg er rystet i min demokratiske grundvold efter at have fået forelagt undersøgelsen. Efter at have kigget 200.000 dokumenter igennem kan man ikke finde ud af, hvem der besluttede at saette politiet ind mod minkavlere uden lovgrundlag,« siger Lauritzen.
Regeringens støttepartier De Radikale og Enhedslisten ser begge »alvorligt« på advokatundersøgelsen, men understreger, at det er for tidligt at drage konklusioner. Politisk ordfører Andreas Steenberg (R) vil spørge regeringen ind til de upraecise oplysninger til Folketinget, mens Peder Hvelplund, der er Enhedslistens medlem af Granskningsudvalget, søger svar på konkrete spørgsmål, som han mener, at minkkommissionen må til bunds i.
»Der tilbagestår stadig en raekke spørgsmål. Det er lidt svaert at se, hvor beslutningsgrundlaget for de actionscard ligger, og det skal vi selvfølgelig have afdaekket,« siger han.
I et skriftligt svar skriver justitsminister Nick Haekkerup:
»Jeg noterer mig, at advokatundersøgelsen konkluderer, at der ikke er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget.«
Han tilføjer, at det er op til Folketinget at tage stilling til, hvad undersøgelsen måtte give anledning til i forhold til minkkommissionen. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet.
Jeg er rystet i min demokratiske grundvold efter at have fået forelagt undersøgelsen. KARSTEN LAURITZEN (V), FORMAND FOR GRANSKNINGSUDVALGET
Sms fra embedsmand sår tvivl om topministres forsvar ...