I spillet om energien til Europa har Rusland hårde og bløde magtmidler
Frygten for ukontrollable prisstigninger og energiknaphed i den forestående vinter spreder sig i Europa, og det har igen sat fokus på Moskvas afgørende rolle på kontinentets gasmarked.
En sibirisk kulde har lagt sig over store dele af det centrale og vestlige Europa. Vi skriver januar 2022, og efter et efterår, hvor lagrene af gas i Europa aldrig er blevet betryggende fyldt op, går energipriserne nu helt grassat, og der meldes om rationering og spontane protester på tvaers af kontinentet.
Rusland naegter at sende gas via Ukraine, hvor folk sidder i uopvarmede boliger i streng frost, mens striden om ibrugtagningen af den nye rørledning Nord Stream 2 skaber voldsomme spaendinger inden for EU og på aksen mellem Bruxelles og Washington.
Sådan kunne et mareridtsscenarie for den tilstundende vinter se ud – og ganske hypotetisk er det ikke, for delelementerne i det har vi allerede stiftet bekendtskab med.
Unormalt kolde vejrsystemer optraeder fra tid til anden: Mange vil huske f.eks. anticyklonen Hartmut, bedre kendt som Beast from the East, der i februar 2018 skabte kaotiske tilstande i store dele af Europa og kraevede op mod 100 dødsofre.
En kuldebølge af denne art, eller bare temperaturer noget under normalen i vinteren 2021/22, kan i år få usaedvanlig stor indflydelse på energiforsyningen i Europa – og priserne på varme og strøm – fordi de europaeiske lagerbeholdninger af gas er på det laveste niveau i et årti.
Kun 72 pct. af den europaeiske lagerkapacitet var udnyttet i slutningen af sidste måned, mod 94 pct. på samme tid i 2020, oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Det har allerede fået priserne til at øges voldsomt og skabt uro i forsyningssektoren, bl.a. i Storbritannien.
»Der er naturlige markedsårsager til, at priserne stiger,« siger Veli-Pekka Tynkkynen, ekspert i russisk energi ved Aleksanteri Institute i Helsinki, et forskningsinstitut specialiseret i Østeuropa.
En varm sommer har bl.a. kraevet ekstra meget energi til afkøling, vindkraften har haft et skidt år, og der har vaeret øget efterspørgsel på energi efter coronaepidemien.
At det slår så voldsomt igennem på priserne, skyldes, ifølge en analyse fra taenketanken Carnegie, ikke mindst EU’s egen liberalisering af gasmarkedet. Den har medført, at Ruslands statslige gasselskab Gazprom saelger det meste gas i Europa til markedspriser, der i sagens natur svinger kraftigt.
»Mens kun 10-15 pct. af Gazproms kontrakter i 2010 havde et element af spotpriser (her-og-nu priser, red.), var andelen af sådanne kontrakter helt oppe på 87 pct. ved udgangen af 2020,« skriver den russiske energiekspert hos Carnegie Sergei Kapitonov.
Afpresning og politik i Europas markeder
Energileverancer har også en politisk dimension – som f.eks. under 1970’ernes oliekrise, da den arabiske verden brugte olievåbenet mod Vesten.
Intet energiområde er formentlig mere politiseret i dag end forsyningen med naturgas, der oftest leveres via rørledninger, som kraever kolossale investeringer og langsigtede partnerskaber.
Netop på gasmarkedet, hvor Rusland står for ca. 40 pct. af eksporten til EU, har landet tidligere vist, at det er klar til at spille med musklerne.
»Vi ved, hvordan Rusland tidligere har udnyttet pludseligt opståede situationer på markedet,« siger Veli-Pekka Tynkkynen.
Mest spektakulaert har det i flere omgange udmøntet sig i ”gaskrigene” med Ukraine, hvis uafhaengighed og provestlige kurs har vaeret en stadig torn i øjet på Kreml.
De seneste 15 år har Rusland i flere omgange reduceret eller helt lukket for gassen
Vi ved, hvordan Rusland tidligere har udnyttet pludseligt opståede situationer på markedet. VELI-PEKKA TYNKKYNEN, EKSPERT I RUSSISK ENERGI
via Ukraine, og i Kiev mener man, at Europa står over for lignende trusler den kommende tid.
»Det, vi i øjeblikket er vidner til i Europa, er en gentagelse af de oliechok, Amerika oplevede i 1970’erne. Varen er en anden, sikkerheden er staerkere, men den underliggende dynamik er den samme,« skriver Sergiy Makogon,