USA har ryddet lejr og sendt tusinder hjem til det kriseramte Haiti
Joe Bidens regering bruger en omstridt bestemmelse fra 1944 til at flyve flere tusinde haitianske migranter fra en lejr i Texas tilbage til Haiti, der plages af politisk tumult og voldelige gadebander.
USA’s udvisninger og hjemsendelser af haitianske migranter har resulteret i både opsigelser og søgsmål. Den amerikanske regering holder fast i, at dens håndtering først og fremmest er et spørgsmål om folkesundhed.
Omtrent 15.000 migranter – størstedelen fra Haiti – havde slået lejr under en bro i den texanske by Del Rio, der graenser ned mod Mexico. I løbet af få dage ryddede de amerikanske myndigheder lejren og fløj knap 5.000 af dem tilbage til Haiti. Det skriver en raekke internationale medier.
Nogle fik besked på at vende om og gå tilbage til Mexico. Andre kom i amerikansk varetaegt, og atter andre fik, hvis de for eksempel var gravide, lov til at gå fri i USA for nu. Men for dem, der blev fløjet hjem til Haiti, ventede et land i politisk og humanitaer røre.
En måned efter at lejesoldater i juli snigmyrdede praesident Jovenel Moise, rystede et jordskaelv Haitis sydvestlige halvø og draebte flere end 2.000 haitianere. Nødhjaelpsarbejdet besvaerliggjordes af de ifølge Bloomberg flere end 90 bander, der med mange tusinde medlemmer kontrollerer store dele af landet.
Bander mod bander
Problemerne i Haiti er ifølge Laeger uden Graensers leder i Haiti, Julien Bartoletti, så foruroligende, at landet bør betragtes som en krigszone.
»Der er frontlinjer med bander mod bander. I Martissant (en forstad til Port-auPrince, red.) er der et område med ødelagte huse og ingen mennesker. Det er tomt,« siger han til Bloomberg.
Også FN kom for nylig på banen, da fire af dets agenturer gik sammen om at opfordre lande til ikke at udvise haitianere uden først at have foretaget en individuel vurdering af hver enkelt migrants behov.
USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, stod under en orientering i Det Hvide Hus den 24. september fast på, at regeringen har undersøgt forholdene i Haiti før hjemsendelserne.
»På trods af det tragiske og ødelaeggende jordskaelv har vi afgjort, at Haiti faktisk er i stand til at modtage folk,« sagde Alejandro Mayorkas.
Mayorkas har tidligere forklaret, at udvisningerne i bund og grund handler om pandemien og folkesundheden.
»Vi er midt i en pandemi og en kritisk migrationsudfordring. Ulovlig migration udgør en betydelig trussel mod sundheden og velfaerd i graensesamfundene og mod migranternes egne liv og bør derfor ikke forsøges. Hvis du kommer ulovligt til USA, vil du blive sendt tilbage,« sagde Alejandro Mayorkas ved en pressekonference i Del Rio.
Intern kritik
Behandlingen af migranterne fik Biden-regeringens specielle udsending til Haiti, diplomaten Daniel Foote, til at sige sit job op og i sit opsigelsesbrev skrive, at Bidens politik er »inhuman« og »kontraproduktiv«.
Senest fulgte advokat og embedsmand Harold Koh trop, da han forlod sin post i USA’s udenrigsministerium, fordi han ikke delte regeringens opfattelse af klausulen Title 42 som lovhjemmel for udvisninger uden chance for at søge asyl.
»Jeg mener, at regeringens nuvaerende implementering af Title 42 fortsat kraenker vores juridiske forpligtelse til ikke at udvise eller tilbagesende personer, der frygter forfølgelse, død eller tortur, isaer migranter, der flygter fra Haiti,« skrev Harold Koh og fortsatte:
»Der eksisterer helt klart lovlige, mere humane alternativer.«
Strid om børnefamilier
Jyllands-Posten besøgte i september, mens den stadig fandtes, migrantlejren under broen i Del Rio. Her holdt den 34-årige haitianer Nelson Derisier til med sin hustru og parrets barn. Familien havde to måneder forinden forladt Haiti.
»Det er ikke et sted for mig og min familie at vaere. Det er her, vi skal vaere, for det er her, vi har muligheden for at bygge noget nyt op,« fortalte Nelson Derisier til JyllandsPosten.
Borgerrettighedsforeningen ACLU forsøger sammen med en raekke andre organisationer at forhindre den amerikanske regering i at bruge Title 42 til at udvise asylsøgere og andre migranter.
I september afgjorde en føderal dommer, at Title 42 ikke kunne anvendes til at udvise migrantfamilier, der har børn med sig.
Til gengaeld fik regeringen, der appellerede afgørelsen, lov til at fortsaette med at udvise børnefamilier med hjemmel i Title 42, så laenge sagen verserer i retten.