DE ULYKKELIGE UNGE
fri, udsaettes de massivt for tech-giganternes subtile markedsføring. Vi ved ikke, hvad det betyder for unge, hvis deres hjerner udsaettes for en enorm påvirkning af disse produkter over lang tid uden laengere perioder af ro, men tør vi vente og se?« spørger Carsten Obel.
Lorteliv-diagnose
I et forsøg på at blive klogere på børn og unges mentale sundhed har professoren sammen med kollegaer fra Datalogisk Institut og Alexandra Instituttet selv grebet til mobiltelefonen.
Som del af forskningsprojektet HealthD360 udvikler de appen Moods, hvor skolebørn i 4.-7. klasse på flere skoler rapporterer ved at trykke på emojis, hvilket humør de er i, og hvor meget de får sovet. Det paedagogiske formål er at laere børn, at følelser er naturlige og ikke noget at frygte, men alene pejlemaerker. De skal laere at bruge livet til at navigere efter. Samtidig giver appen laerere og sundhedspleje mulighed for at få indsigt i klassens trivsel.
For Carsten Obel handler Moods ikke kun om skabelsen af en moderne trivselsmåling, men om løbende at »kunne holde os skarpe på de unges perspektiv«.
»Hver aera har sine nye diagnoser. Mine engelske kollegaer taler ironisk, men ikke uden alvor om, hvorvidt vi skal indføre en ny diagnose, der hedder ”shit life syndrom”, som daekker over alle de unge, der sover for lidt, fordi de ligger i lyset af mobilen eller computerens skaer, og som bruger timevis på at betragte andres liv og have det skidt med deres eget. En udenlandsk kollega undersøger i øjeblikket om stigningen i unges selvskade har rod i, at unge i mindre grad kan maerke sig selv, fordi de mangler de øvelsestimer i fysisk socialt samvaer. Tesen er, at det fysiske uredigerede møde mellem mennesker er vigtigt for at udvikle en sikker fornemmelse af, hvem man selv er,« siger han.
Måle timer
I forbindelse med Moods-appen vil Carsten Obel gerne have adgang til tech-giganternes viden om, hvornår på døgnet hvert barn bruger mobiltelefonen. Det kan vise sig at blive uvurderlig viden i fremtiden, når der skal evalueres på, hvordan de første generationer, der voksede op i smartphonens skaer, udviklede sig. Moods-forskerne har indhentet samtykke fra foraeldrene til børnene i forsøgsklasserne, men det er indtil videre ikke lykkedes at få adgang til disse data fra Apple og Google. Men det kan måske snart aendre sig, håber Carsten Obel og forskerne. Apple har i forbindelse med sin nyeste IOSopdatering åbnet for, at app-udviklere kan få indsigt i officielle skaermtidsdata.
»Overgangen fra barn til voksen har fået en ny digital social komponent, som fylder en stor del af de unges døgn ud, og vi vil gerne lave appen, så den registrerer skaermtiden. Vi vil gerne skabe en løsning, som hjaelper de unge til at finde den bedste balance mellem hvile, fysisk og digital interaktion – men det kraever, at vi får adgang til skaermtiden,« siger Carsten Obel.
Når han holder oplaeg, fremhaever han ofte en Global Risk-rapport fra The Economic World Forum i 2019. I den står, at unges mentale sundhed er en kritisk risiko for fremtiden på linje med klimakrisen og økonomisk ulighed.
»Det kraever saerlige robuste evner at klare sig i en verden, hvor både vi og de selv har tårnhøje forventninger til, hvordan deres liv skal se ud. Samtidig vokser de op i en verden, hvor klimaet truer deres fremtid, og hvor de konstant er overladt til kommercielle virksomheder, der ved mere om, hvad de kan lide, end de selv gør. Som forsker mener jeg, at vi har et ansvar for at forsøge at lave en vaerktøjskasse, der gør dem i stand til at håndtere alt det, der kraeves af dem. Men tiden løber, og der skal investeres strategisk i denne generation. Det handler om, hvilken generation vi giver videre til fremtiden,« siger han. 15 pct. af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse, inden de fylder 18 år. Forbruget af smertestillende medicin er steget markant blandt 11-15-årige over de seneste årtier, og samtidig stiger psykiske symptomer som ensomhed, viser danske befolkningsundersøgelser.
I 1984 rapporterede 48 pct. af de 13-årige drenge og 47 pct. af de 13-årige piger et virkelig godt selvvurderet helbred, mens det i 2018 var 32 pct. af de 13-årige drenge og 24 pct. af de 13-årige piger, der oplevede deres helbred som virkelig godt. Faerre unge end før oplyser at have høj livstilfredshed. Der ses en markant stigning over det seneste årti i andelen af piger, der har angivet at vaere nervøse (fra 23 pct. i 2010 til 43 pct. i 2018).