Ministeren misinformerer om naturnationalparker
Der er stigende modstand mod urørt skov og mod de indhegnede naturnationalparker. Det er godt, fordi ministerens beslutning bygger på rent spin.
Miljøministeren og hendes støtter havde naeppe regnet med at løbe ind i folkelig modstand, da hun under stor medieopmaerksomhed gav danskerne 75.000 ha urørt skov med 23 indhegnede naturnationalparker for at sikre biodiversiteten.
Modstanden kommer oven på flere års massivt bombardement af først biologforskere og siden miljøministeren om den danske biodiversitet, som angiveligt skulle vaere i frit fald. En påstand, som medierne helt har glemt at forholde sig kritisk til.
Miljøministeren har ved flere lejligheder gentaget sit budskab og henvist til den såkaldte rødliste. Og det er vaerd at bemaerke. For i rødlisten kan man nemt konstatere, at de truede arter ikke er i frit fald. Situationen er naermest status quo, når man sammenligner udviklingen i truede arter i rødlisterne fra 2010 og 2019. Det burde ministeren glaede sig over, men hun har ikke desto mindre fastholdt sine katastrofeudmeldinger.
Men her standser løjerne ikke. For meget kreativt har man i 2019-listen foretaget en redaktionel aendring i forhold til 2010-listen. En aendring, som indebaerer, at nok har antallet af truede arter ikke aendret sig naevnevaerdigt mellem 2010 og 2019, men det har antallet af rødlistede arter derimod. Der er tilmed tale om en betydelig stigning. Men hvordan kan de rødlistede arter øges, når de truede er status quo?
Miseren består i, at de arter, som man ikke tidligere har kunnet risikovurdere, selvsagt ikke har indgået som rødlistede arter. Men fra og med 2019-rødlisten indgår de, og dermed vokser antallet af rødlistede arter dramatisk, selv om man stadigvaek ikke kan risikovurdere dem.
Den bagvedliggende tanke har formentlig vaeret, at opinionen skal forveksle rødlistede arter og truede arter og dermed tro, at det er samme sag, selv om man altså har aendret på inddelingen. I øvrigt følger aendringen ikke de internationale retningslinjer, med hensyn til hvilke arter der betragtes som rødlistede arter. Så man kan ikke laengere sammenligne den danske rødlistes antal af rødlistede arter med andre landes.
Og man kan altså heller ikke sammenligne historikken, altså antallet af rødlistede arter i 2019 og i 2010. Det er paerer og aebler. Men det er ikke desto mindre det, miljøministeren gør. Og herved får miljøministeren med et snuptag fremtryllet en forringelse i biodiversiteten, som passer ind i hendes naturfortaelling. Vupti, har vi en handlekraftig miljøminister i en handlekraftig regering. Der udlaegges på den baggrund
75.000 ha urørt skov – inklusive indhegnede naturnationalparker. Men på grundlag af rent spin.
Udlaegning af de ca. 75.000 ha urørt skov koster som minimum 5-6 mia. kr. Det kan i og for sig vaere en lille omkostning, hvis det nu er det, der skal til. Men vi har ikke set pålidelig dokumentation for, at naturen i skovene har det så dårligt, som det haevdes. Og – for at føje spot til skade – så ved man heller ikke, om udlaegningen af de 75.000 ha af statens skove vil sikre de ca. 275 truede skovarters overlevelse? Så meget mere som mange af statens arealer er uinteressante ud fra et biodiversitetsperspektiv.
Det skal ikke forstås som en underkendelse af biodiversitetens betydning. Men skal der traeffes langsigtede og holdbare beslutninger, så skal beslutningsgrundlaget vaere korrekt. Og det er det ikke. Der er tvaertimod tale om noget, der ligner bevidst misinformation.
Det er derfor godt, at vi nu ser stigende modstand mod urørt skov og mod de indhegnede naturnationalparker. Modstanden kommer fra mange, som i deres dagligdag er i taet kontakt med naturen, og som ser, at beslutningen hviler på et usundt grundlag og påvirker vores anvendelse af naturen negativt.
Skal der traeffes langsigtede og holdbare beslutninger, så skal beslutningsgrundlaget vaere korrekt. Og det er det ikke. Der er tvaertimod tale om noget, der ligner bevidst misinformation.