Pensionsbranchen afviser millionbesparelse for danske opsparere
Danskerne har gamle pensioner for 500 mia. kr., som de ofte betaler dyrt for. Flere foreslår derfor automatisk sammenlaegning af pensioner.
Mange danskere har unødvendigt høje omkostninger til pension, fordi de ikke får samlet deres pensioner, når de skifter job. De ender i stedet med at betale for ordninger i to eller flere selskaber. De helt små ordninger kan endda blive aedt op af omkostninger.
Det problem løser man nu i Norge for 1,5 mio. opsparere. Flere parter anbefaler en lignende løsning herhjemme, men pensionsbranchen siger nej.
I Norge får privatansatte med såkaldt innskuddspensjon fra i år automatisk sammenlagt pensioner fra tidligere ansaettelser, medmindre de siger nej. Ifølge det norske Forbrukerrådet ventes det at give opsparerne en årlig besparelse på 800 mio. norske kr.
Indgribende løsning
Cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Taenk, kalder den såkaldte negative accept for en indgribende løsning.
»Men omkostningerne aeder simpelthen opsparingen, så snart du ikke betaler ind på din pensionsordning laengere. Derfor synes jeg, at den norske model ser meget spaendende ud. Det overførende selskab skal dog sikre, at opspareren ikke risikerer at miste vigtige rettigheder ved overførslen,« siger Morten Bruun Pedersen.
Professor i finansiering Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, mener også, at Danmark bør lade sig inspirere af nordmaendene.
»Der kan vaere garantier og saerlige forhold, der skal tages hensyn til. Men isaer de små klatpensioner på under 20.000 kr. er et kaempeproblem, som vi ikke har vaeret i stand til at løse ved hjaelp af oplysning. En automatisk samling af pensionerne vil også give den enkelte opsparer et bedre overblik end i dag,« siger Carsten Tanggaard.
Konkurrencestyrelsen har anbefalet, at det fremover skal stå i pensionskontrakter, at hvilende pensioner automatisk overføres.
Pensionsbranchens interesseorganisation, Forsikring & Pension (F&P), påpeger, at automatisk overførsel er imod gaeldende lov. Og branchen mener ikke, at loven skal aendres.
»Vi mener, at man skal prioritere at beskytte dem, der risikerer at miste vigtige rettigheder, fordi de ikke har fået åbnet deres post i eboks og reageret mod en uønsket overførsel. Selskaberne gør meget for at gøre folk opmaerksomme på, at de bør samle deres pensioner, og det flages også i Pensionsinfo. Der er ingen grund til at aendre det system, vi har,« siger underdirektør Karina Ransby, F&P.
Et notat fra F&P til Erhvervsministeriet fra 2020 viser, at der i 2019 forsvandt ca. 73.000 klatpensioner, men der kom 85.000 nye til, så der nu er over 600.000. Ifølge Karina Ransby skyldes det formentlig, at flere er kommet i arbejde, så der er oprettet flere pensionsordninger.
Svaert at flytte
Det er ofte svaert at få lov at flytte opsparingen ud af arbejdsmarkedspensionsselskaberne, hvor fagforeninger og arbejdsgivere aftaler vilkårene.
Formanden for den akademiske fagforening DM, Camilla Gregersen, støtter ikke automatisk sammenlaegning af pensioner.
»Det kan bedst svare sig at bevare midler i de kollektive arbejdsmarkedspensioner med rigtig gode gruppeforsikringer — ud over at de giver højt afkast, investeringssikkerhed og dermed tryghed. Det er en stor fordel at forblive i, selv hvis man får et job, hvor man midlertidigt er forhindret i at betale ind til den kollektive arbejdsmarkedspension,« siger Camilla Gregersen.