Ny afgørelse om beregning af tidsfrist, når vaerdien af fri bil opgøres

Landsskatteretten offentliggjorde i september 2021 en afgørelse om beregningen af treårsfristen efter reglerne om et reduceret beskatningsgrundlag ved opgørelsen af vaerdi af fri bil.

Det er et grundprincip i skattelovgivningen, at en lønmodtager – ud over pengelønnen – skal beskattes af vaerdien af personalegoder modtaget som led i ansaettelsesforholdet. Personalegoder omfatter i denne forbindelse både formuegoder af pengevaerdi, sparet privatforbrug og vaerdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres (arbejdsgiverens) formuegoder.

Et af de velkendte personalegoder i ansaettelsesforhold er privat rådighed over en firmabil, dvs. fri bil. Beskatningen af fri bil indtraeder, både hvor bilen stilles til rådighed til udelukkende privat brug, og hvor bilen anvendes såvel erhvervsmaessigt i arbejdsgiverens interesse som til private formål.

Frem til 1993 blev vaerdien af fri bil beskattet på grundlag af den faktiske brug af bilen. Havde lønmodtageren ført et betryggende kørselsregnskab, blev beskatningen opgjort med udgangspunkt i den private kørsel efter kørebogen. Havde lønmodtageren ikke ført en betryggende kørebog – eller måske slet ingen kørebog – blev lønmodtageren beskattet af en skønnet privat kørsel. Efter en domstolsafgørelse, hvor retten i den konkrete sag nåede frem til et skøn på 8.000 km privat kørsel, blev 8.000 km i vidt omfang anvendt som norm for omfanget af privat kørsel i firmabil.

Der var ofte bid

Disse sager fyldte ganske godt op hos skattemyndighederne, da der ofte var ”bid”, når myndighederne indkaldte et kørselsregnskab. I nogle tilfaelde var der slet ikke ført noget kørselsregnskab, og i mange tilfaelde kunne skattemyndighederne påvise fejl i kørselsregnskabet.

Ifølge vedholdende rygter var en anden konsekvens af reglerne, at mange udlod at føre kørebog, hvis antallet af kørte kilometer vaesentligt oversteg 8.000 km årligt. I Jyllands-Posten blev blandt andet skrevet om arbejdsbetalt feriekørsel til de sydlige himmelstrøg.

I 1993 blev reglerne herefter aendret, således at lønmodtagere i dag beskattes på grundlag af den blotte rådighed over bilen. Det er således uden betydning, hvor meget lønmodtageren rent faktisk har kørt i bilen.

Det bemaerkes, at udfører en aktionaer arbejde for sit selskab, vil aktionaeren som udgangspunkt blive betragtet som lønmodtager i selskabet. Og ikke helt sjaeldent ses det i disse tilfaelde, at selskabet er forholdsvis gavmildt i henseende til valg af fri bil. Den nedenfor omtalte sag drejede sig netop om beskatning af en aktionaer af vaerdien af fri bil.

Beskatning af rådighed

Lønmodtagere, der får stillet bil til rådighed til private formål, skal beskattes af vaerdien af denne rådighed. Denne vaerdi – betegnet som den skattepligtige vaerdi af fri bil – medregnes herefter ved indkomstopgørelsen som skattepligtig personlig indkomst på linje med pengelønnen.

Selve den skattepligtige vaerdi er hidtil blevet opgjort som 25 pct. af den del af bilens vaerdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige vaerdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Beskatningsgrundlaget er med andre ord bilens anskaffelsesvaerdi.

Fra den 1. juli 2021 er den årlige vaerdi for resten af indkomståret 2021 fastsat til 24,5 pct. af den del af bilens vaerdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. Disse procentsatser justeres yderligere i de kommende år, således at fra og med indkomståret 2025 er den årlige vaerdi fastsat til 22,5 pct. af bilens vaerdi.

Samme regler anvendes i tilfaelde, hvor arbejdsgiveren ikke har købt, men leaset firmabilen.

Rådighed over en ny bil

For biler, som arbejdsgiveren har anskaffet mindre end tre år efter første indregistrering, anvendes skematiske vaerdier. I anskaffelsesåret eller leasingåret opgøres bilens vaerdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Biler anskaffet mere end tre år efter første indregistrering

For biler anskaffet senere end tre år efter første indregistrering og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens vaerdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsaettelsesudgifter.

Saerligt hvis der er tale om en dyr bil, kan det have vaesentligt betydning, hvorvidt treårsgraensen er passeret. Er treårsgraensen passeret på tidspunktet for købet eller indgåelse af en leasingaftale, anvendes bilens handelsvaerdi på anskaffelsestidspunktet som beskatningsgrundlag – og altså ikke den skematiske vaerdi. Anvendelse af bilens faktiske handelsvaerdi vil ofte føre frem til en lavere vaerdi end den skematiske vaerdi.

En konkret sag fra Landsskatteretten

I en sag afgjort af Landsskatteretten den 22. juni 2021, men først offentliggjort den 21. september 2021, udgjorde vaerdien af en bil opgjort efter de skematiske regler 1.500.000 kr. umiddelbart efter treårsperiodens udløb, medens handelsvaerdien på samme tidspunkt ifølge Motorstyrelsen udgjorde 923.049 kr.

På denne baggrund blev det afgørende spørgsmål ved sagens behandling ved Landsskatteretten, om treårsgraensen var passeret.

I den pågaeldende sag havde en bilforhandler indregistrerede bilen 1. gang den 9. oktober 2015 til en vaerdi på 2.000.000 kr. Det nøjagtige klokkeslet for indregistreringen var ukendt.

Bilen blev – lige på årsdagen – den 9. oktober 2018 leaset af et anpartsselskab med henblik på anvendelse som firmabil for den lønmodtager (selskabets ejer), som havde indbragt sagen for Landsskatteretten.

Bilens handelspris på leasingtidspunktet var ifølge motorregistret 923.049 kr.

Såfremt det blev lagt til grund, at der endnu ikke var forløbet mere end tre år efter første indregistrering, skulle den skattepligtige vaerdi for lønmodtageren opgøres som 75 pct. af 2.000.000 kr., dvs. til 1.500.000 kr.

Blev det derimod lagt til grund, at der var forløbet mere end tre år efter første indregistrering, skulle den skattepligtige vaerdi for lønmodtageren opgøres som bilens handelsvaerdi, som Motorstyrelsen som naevnt havde fastsat til 923.049 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Lønmodtageren havde ved selvangivelsen af vaerdi af fri bil forudsat, at treårsgraensen var overskredet, og at bilens vaerdi følgelig skattemaessigt skulle saettes til

indregistrering for at vaere en ”gammel bil”.

Skattestyrelsen anførte videre, at der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke havde vaeret nogen aendringer i loven eller vedrørende forståelsen af, om en bil skal anses for at vaere en ”ny” eller en ”gammel bil”, siden reglerne om vaerdi af fri bil blev indført i 1994.

Som yderligere begrundelse for, at der i dette tilfaelde ikke var forløbet mere end tre år, henviste Skattestyrelsen til en afgørelse truffet af Told- og Skattestyrelsen den 5. februar 2002. Sagen vedrørte ganske vist en skattefri aktieombytning, men efter Skattestyrelsens opfattelse fremgik det klart af afgørelsen, at begrebet ”efter tre års ejertid” skulle forstås således, at datoen skulle vaere tre år og en dag efter anskaffelsen.

Bilen kunne således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for at vaere mere end tre fulde år, før datoen tre år efter bilens første indregistrering var passeret, dvs. den 10. oktober 2018. (dagskriterie).

Skattestyrelsen konkluderede følgelig, at bilen var anskaffet praecis på treårsdagen, hvilket ikke var ”mere end tre år”. Det var derfor bilens nyvognspris, som skulle danne grundlag for beregning af vaerdi af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen blev herefter indbragt for Landsskatteretten, hvor lønmodtageren fik medhold med blandt andet følgende begrundelse:

”Et kalenderår starter 1. januar kl. 00:00 og slutter 31. december kl. 00:00, og svarer til et fuldt år.

Hvis en bil er indregistreret den 9. oktober 2015 kl. 08:00, vil bilen vaere praecis tre år den 9. oktober kl. 08:00. Klokken 08:01 er bilen mere end tre år, hvilket betyder, at bilen altid vil vaere over tre år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmaessig difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt.

Ud fra en almindelig betragtning gaelder også, at man fylder år samme dato man er født og den dag passerer ét år.

Bilen er indregistreret første gang den 9. oktober 2015, og der er således gået tre fulde år den 9. oktober 2018. Bilen er dermed over tre fulde år, da bilen stilles til rådighed for klageren, hvorfor beskatningsgrundlaget skal fastsaettes til bilens handelspris inklusive eventuelle istandsaettelsesudgifter.”

Som naevnt ovenfor var bilens handelspris på leasingtidspunktet var ifølge motorregistret 923.049 kr. Lønmodtageren kunne derfor anvende denne vaerdi som beskatningsgrundlag fremfor den skematiske vaerdi på 75 pct. af 2.000.000 kr., dvs. 1.500.000 kr.