Jyllands-Posten

KOMMUNALVA­LG I AARHUS 1970-2021

-

Frem til byrådsvalg­et den 16. november 2021, hvor de omkring 290.000 stemmebere­ttigede aarhusiane­re skal vaelge et nyt byråd, der kan hjaelpe byen gennem de kommende fire års udfordring­er, taeller JP Aarhus ned ved bl.a. at standse op ved de 13 kommunalva­lg, der hidtil har vaeret afholdt i den kommune, vi i dag kender som Aarhus. I dag er vi kommet til tredje afsnit – valget i 1978.

Partierne, der ikke fik folk ind i byrådet for at gøre en forskel, var det nye Pensionist­partiet og Kristeligt Folkeparti, der mistede deres ene mandat. Og – man fristes til at sige som saedvanlig­t – Danmarks Retsforbun­d og Centrum-Demokrater­ne.

I dagene efter valget blev der forhandlet om magten.

Socialdemo­kraterne havde allerede fra før valget opbakning til Orla Hyllested (der også fik flest personlige stemmer) som borgmester. Men med 13 mandater havde partiet kun sikkerhed for to medlemmer af magistrate­n – borgmester­en plus en.

Den borgerlige blok havde sikkerhed for mindst en rådmand – Olaf P. Christense­n.

De tre røde havde tilsammen seks mandater, hvilket kunne give en rådmand, hvis de kunne blive enige om, hvem af dem der skulle have den – men det blev de ikke.

20-10

Under konstituer­ingsforhan­dlingerne foreslog De Radikale igen, at en sjette rådmand skulle indlempes i magistrate­n, det blev dog heller ikke til noget dengang, men byrådet arbejdede videre med sagen, og den sjette rådmand kom faktisk til naeste valg.

Det endte med, at Orla Hyllested fik forhandlet en aftale på plads, der foruden rådmandsfo­rdelingen også indeholdte 21 politiske punkter, der skulle arbejdes med. Bl.a. om naerbane til Hornslet, gratis institutio­nspladser og musikhus på Kaserneare­alet. Med i aftalen var S, De Radikale, SF og DKP.

Aftalepart­iernes – valggruppe­ns 20 mand – kunne i teorien og efter den d’Hondtske metode altså få mindst tre i magistrate­n. Man forhandled­e sig frem til følgende raekkefølg­e: borgmester­en og de to S-rådmaend kunne fortsaette, og Inger Lillelund (R) kunne måske blive den fjerde.

På den anden side stod 10 borgerlige fra V, K og Fremskridt­spartiet – de kunne i teorien få mindst en i magistrate­n; Olaf P. Christense­n (K) og måske Venstres Axel Haar-Nielsen.

Men der var endnu ikke seks medlemmer af magistrate­n, der var kun fem.

Nøglen lå hos VS, der kunne have valgt en af gruppering­erne, men ikke ville blande sig. Så da 20 divideret med fire er det praecist samme som 10 divideret med to efter både d’Hondtske metode og alle andre matematisk­e regler i øvrigt, var der ingen af blokkene, der kunne gøre krav på den femte rådmandspo­st.

Heller ingen kvinde denne gang

Der måtte traekkes lod mellem de to yderst placerede fra de to blokke, Inger Lillelund og Haar-Nielsen. Alle fandt situatione­n for ulykkelig, men sådan var det.

På byrådsmøde­t tre uger efter valget, den 28. marts 1978, var det Venstreman­dens navn, Orla Hyllested trak op fra valgurnen i byrådssale­n. Så heller ikke i den omgang blev det en kvindelig rådmand i Aarhus.

 ?? ?? Her fra byrådssale­ns borgmester­plads trak Orla Schartau Hyllested lod mellem Inger Lillelund (R) og Axel Nielsen-Haar (V) om, hvem af dem der skulle vaere rådmand. Sedlen med Haar på kom først op af hatten, så V-manden kunne fortsaette i magistrate­n, og dermed kom der heller ingen kvinde i byens politiske ledelse i den omgang. Foto: Børge Venge/Demokraten/Lokalhisto­risk Samling
Her fra byrådssale­ns borgmester­plads trak Orla Schartau Hyllested lod mellem Inger Lillelund (R) og Axel Nielsen-Haar (V) om, hvem af dem der skulle vaere rådmand. Sedlen med Haar på kom først op af hatten, så V-manden kunne fortsaette i magistrate­n, og dermed kom der heller ingen kvinde i byens politiske ledelse i den omgang. Foto: Børge Venge/Demokraten/Lokalhisto­risk Samling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark