Patientforeninger kraever, at behandlingsgarantien fastholdes på sygehusene
Mangel på laeger og personale får patientforeninger til at kalde på politisk handling. Sundhedsordfører kalder det en »akut alvorlig situation«.
For mange patienter og for få ansatte. Det er realiteten på mange danske sygehuse og akutafdelinger, der som følge af coronapandemien og sygeplejestrejken er presset i knae.
Ventetiderne er lange, og det samme er udsigten til, at patientpuklen kan løses.
I et notat fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at da strejken sluttede i uge 34, vil det – regnet fra den 1. januar 2022 – tage mellem 1,5 og 2,8 år at afvikle efterslaebet på ventelisterne afhaengig af, om personalet kan løbe staerkere – henholdsvis en meraktivitet på 5 eller 2 pct. i forhold til det normale niveau.
Det får patientforeninger til at råbe politikerne op.
Direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind er dybt bekymret over situationen på sygehusene:
»Alle i sundhedsvaesenet har vidst siden strejkens start, at pukkelproblemet ville fortsaette ind i efteråret, fordi sygeplejerskerne ikke må afvikle ferie under strejke. Det er meget alvorligt, for operationer kan måske udskydes. Men det kan de smerter og det sygefravaer, som følger med behandlingskraevende gigt i knae, hofter og skuldre, ikke.«
Mens flere laeger har foreslået at suspendere behandlingsgarantien, finder Mette Bryde Lind det helt afgørende at holde fast i behandlingsgarantien.
»Og at regioner og regering ikke bare fortsaetter med at se passivt til, men at de nu finder ud af, hvordan man rekrutterer de sygeplejersker, der mangler, så patienterne kan få de behandlinger, som både de og samfundet har brug for, at de får,« siger hun.
Behov for sundhedsaftale
Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen har ligeledes dybe panderynker over presset på akutafdelingerne.
»Vi er meget bekymrede over presset på akutafdelingerne og de mange patienter med mulige alvorlige tilstande, der risikerer at vente laenge på udredning og behandling. Vi ved, at tid er en afgørende faktor i forhold til akutte hjertepatienter. Derfor er hurtig udredning og behandling afgørende,« skriver Anne Kaltoft i en mail, hvor hun samtidig kalder på handling:
»De nuvaerende problemer understreger med al tydelighed behovet for en sundhedsaftale. Der er mangel på laeger og andet sundhedspersonale mange steder i landet, og det kalder på gennemgribende forandringer i det danske sundhedsvaesen. Det er vigtigt, at man får lavet en langsigtet, gennemarbejdet aftale, hvor man får sat fokus på blandt andet de mange problemstillinger, der er rundtom på afdelingerne.«
Sundhedsordfører Per Larsen (K) frygter saerligt konsekvenserne på de akutte afdelinger. Han mener, at hospitalerne bør bruge ressourcerne der, hvor behovet er størst.
»Akutområdet skal have højeste prioritet, så man får løst de problemer, der kan have fatale konsekvenser. Det er ganske utilfredsstillende og utryghedsskabende for patienterne, at de skal vente så laenge. Det kan have den konsekvens, at man er nødt til at skrue ned for nogle af de planlagte behandlinger i en periode,« siger Per Larsen, der også har et bud på at løse problemet på langt sigt:
»Jeg har stillet et forslag om, at vi skal have uddannet flere speciallaeger, fordi der også er en flaskehals her. Det er mange gange det, der gør, at mange kommer til at vente laenge.«
Akut alvorlig situation
Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, er ikke overrasket over de problemer, det danske sygehusvaesen befinder sig i efter genåbning og strejke. Alligevel kalder han det for en »akut alvorlig situation«, der kraever en sundhedsreform.
»Vi har brug for en sundhedsreform, hvor man får styrket meget af det gode, der foregår uden for sygehusene. Der skal uddannes flere laeger, og vi skal have skaerpet noget af det, som kommunerne tager sig af, så vi undgår genindlaeggelser. Vi skal også have styrket det, der foregår i folks egne hjem og styrke hjemmebehandlingen,« siger Martin Geertsen.
»Der skal penge til. Jeg kan forstå på regeringen, at man lader kasserne stå åbne for at håndtere problemstillingerne, og det vil vi selvfølgelig holde regeringen op på.«