Tjekkiets praesident indlagt dagen efter valget
Tjekkiets praesident kørt på hospitalet kort efter et møde med premierminister Babis, der øjensynligt må gå af efter valget.
Dagen efter Tjekkiets parlamentsvalg er landets praesident, Milos Zeman, blevet indlagt på hospitalet. Han behandles på en intensivafdeling.
Zeman blev bragt på hospitalet kort efter et møde med premierminister Andrej Babis. Regeringslederen, der er mangemillionaer og leder af partiet ANO, må øjensynligt gå af og overlade regeringsmagten til to centrumhøjrepartier.
Det største er oppositionspartiet Sammen, der ledes af Petr Fiala. Dette parti fik 27,8 pct. af stemmerne, hvilket var lidt flere end Babis og ANO, som fik 27,14 pct.
Partiet Sammen skal samarbejde med listen Pirater/ Borgmestre. Denne alliance ligger til at få 108 af de i alt 200 pladser i parlamentet.
Partiet Sammen er en sammenslutning af det højreorienterede Borgerdemokraterne, centrumhøjrepartiet TOP 09 og midterpartiet De Kristne Demokrater.
Praesident Zeman står Babis naer politisk.
Filmklip på sociale medier viser en kolonne med en ambulance efterfulgt af sorte limousiner køre fra praesidentens residens i det vestlige Prag.
Direktør Miroslav Zavoral fra det Central Militaere Hospital i Prag siger, at den 77årige Zeman behandles for kroniske lidelser. Han siger, at laegerne har en praecis diagnose og en klar behandlingsplan, men at han ikke har bemyndigelse til at offentliggøre flere detaljer.
Zemans helbred har laenge givet anledning til spekulationer i pressen. Praesidentens stab har vaeret tavs om hans tilstand, men ifølge flere tjekkiske medier har han skrumpelever.
Forud for indlaeggelsen drøftede Zeman en regeringsdannelse med den kontroversielle Babis, som overraskende led nederlag ved valget. Hans regeringsparti, ANO, var det største i parlamentet i Prag.
Men det har mistet sit flertal. Dermed kan de to centrumhøjrepartier danne regering, hvis de kan nå til enighed om det.