HVEM ER HAN?
Daniel Dalgaard er født i 1987 og voksede op i Ringe på Midtfyn.
Uddannet fra Forfatterskolen i 2011. Har desuden en bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. De seneste år har han undervist på Vestjyllands Højskoles forfatterlinje.
”Sfinx” er Daniel Dalgaards debutroman. Han skrev digtsamlingen ”Vi er ikke konger”, og to år senere fulgte den anmelderroste digtsamling ”Spejlkamel”. Siden har han bl.a. bidraget til både antologier og tidsskrifter og udgivet essayet ”Forestillingen om Patrick Mortensen”, hvor han med afsaet i AGF’s populaere angrebsspiller undersøger manderollen i sin egen generation.
Er gift med forfatteren Stine Pilgaard, der vandt både Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbaer for sin roman ”Meter i sekundet” (2020).
Sammen har parret to børn på henholdsvis fem år og et år. ”Sfinx” udkom i august på Gutkind. maengden. Jan Schnecker er albino, og mens han i barndommen bliver set som et lidt saert barn, som fiskerne på havnen i Gudhjem har lyst til at tage sig af, bliver han med årene én, som man helst vil ignorere. Thea skyder omvendt i vejret i puberteten i en sådan grad, at hun konsekvent bliver kendt som ”Store Thea”.
Det lidt bizarre ved de to hovedkarakterer er i høj grad en afspejling af, hvordan Daniel Dalgaard betragter tilvaerelsen helt generelt.
»Selvfølgelig står man op om morgenen og sender ungerne i institution, og så arbejder man og henter dem, og der er hele den trummerum. Det kan nogle gange skjule, hvor fuldstaendig vanvittige ting der foregår over det hele. Jeg føler nogle gange, at jeg går rundt og kigger på en verden, der er absurd,« siger han.
I romanen er det gruopvaekkende og det absurde hele tiden til stede lige under overfladen. Et tilsyneladende normalt øjeblik forandrer sig, da det vulgaere pludselig kigger frem. Det intime og forbudte viser sig tilfaeldigt gennem et vindue, man ikke skulle have kigget ind igennem.
»Der sker jo alle mulige ting, som vi ikke går og fortaeller hinanden. Der foregår altid så meget under overfladen hele tiden. Der er folk, der får taesk derhjemme. Der er nogen, der laeser med deres lille barn. Der er små, intime øjeblikke, man naesten ikke kan beskrive.«
Løsslupne fanger i Jylland
Faelles for de to hovedkarakterer i ”Sfinx” er også, at de har en ting med at dokumentere, hvem og hvad de oplever på deres vej. I Theas tilfaelde er det en form for dokumentarprojekt, som ikke står helt klart for hende selv. Jan Schnecker har omvendt sin ”rygtebog”, hvor han noterer slibrige rygter ned i – først i Gudhjem og senere i Rønne.
»Jeg synes, det er sindssygt sjovt og interessant, at der er så mange rygter hele tiden. Det er derfor, jeg interesserer mig for konspirationsteoretikere. For hvad er det, der foregår? Det er opdigtede rygter, men de får deres helt egen løsslupne energi og skaber deres egen virkelighed,« siger han.
På et tidspunkt laeste Daniel Dalgaard en artikel, der handlede om et rygte, der i 1600tallet opstod i Sønderjylland. Det gik på, at en gruppe tugthusfanger var sluppet løs, og at de nu stod lige uden for en af bymurene og var klar til bål og brand. Et bud blev sendt nordpå for at advare, og på ingen tid begyndte rygtet at løbe op gennem Jylland. De forskellige byer barrikaderede sig, og folk stillede sig klar med høtyve. Inden laenge krydsede rygtet Limfjorden og nåede til sidst så langt, at det ikke kunne komme laengere.
»Rygtet blev også ved med at aendre sig. Da det nåede Ribe, var meldingen, at Vejle