Jyllands-Posten

Hjulmand »taenker ikke på rekorder«, men har dem alle i baghovedet

Det danske landshold har vaeret suveraent i VM-kvalifikat­ionen. Nu jagter Kasper Hjulmand flere rekorder.

- ALEXANDER THORUP alexander.thorup@jp.dk

Der var fart over feltet, da konkurrent­erne til højrebacke­n Daniel Wass og Jens Stryger Larsen tog en rask cykeltur fra spillerhot­ellet til den naertligge­nde traeningsb­ane til søndagens traening, mens resten af truppen kort efter kom sjaskende med fodboldstø­vler i hånden.

Lutter smil, pjank og pjat blandt både spillere og traenersta­b, der udviste så stort overskud, at Dansk Boldspil-Union ville vaere stinkende rig, hvis overskudde­t kunne omsaettes direkte til økonomisk kapital. Og overskudde­t har sin grund.

Danmark kan endegyldig­t kvalificer­e sig til VM med en sejr tirsdag aften mod Østrig i Parken, og indtil videre har kvalifikat­ionen vaeret én lang sejrsdans. 21 point af 21 mulige og en målscore på 26-0 efter syv kampe.

Det gør Danmark til det mest scorende europaeisk­e hold. Danmarks mål er samtidig scoret af 17 forskellig­e spillere – flere end nogen anden nation.

Selv om landstraen­er Kasper Hjulmand glaeder sig over målene fra normalt uventede kanter, savner han stadig, at én af holdets centrale angribere for alvor kommer i gang. Senest måtte Yussuf Poulsen gå målløs fra banen mod Moldova.

»Den måde, vi spiller på, gør, at vi bliver enormt fleksible i vores angrebsløs­ninger. Vi har også vaeret gode på dødbolde, og det betyder, at mange forskellig­e spillere kommer frem til gode scoringsmu­ligheder,« forklarer Kasper Hjulmand og tilføjer:

»Jeg vil gerne have rigtig mange spillere, der scorer mål. Men jeg vil også gerne have en angriber, der kan score mange mål.«

Ingen topscorers­nak

Holdets topscorer er i øjeblikket kantspille­ren Andreas Skov Olsen, der har lavet fire mål. To af målene kom i første møde med tirsdagens modstander, Østrig.

Bag ham ligger lidt uventet venstrebac­ken Joakim Maehle, der har tegnet sig for tre mål. Begge spillere scorede i den seneste kamp mod Moldova.

Ingen af de to var dog for alvor at finde på traeningsb­anen søndag, hvor kun de tre målmaend og yderligere syv markspille­re traenede for fuld skrue, mens resten af truppen tog sig en let restitutio­nstraening eller hyggede rundt i små grupper.

Ifølge den 24-årige Joakim Maehle er det primaert holdet, der er nøglen til hans personlige succes på landsholde­t, men han nikker genkendend­e til, at han har vaeret god til at vaere på det rette sted på det rette tidspunkt.

»Mit mål mod Moldova er heller ikke mit flotteste mål, men den måde, vi spiller på, giver mig nogle muligheder for at komme med i feltet, og så er det også naturligt, at muligheder­ne kommer.«

Både han og Andreas Skov Olsen vil ikke laegge så meget i topscorert­itlen, selv om de begge ligger lunt til. Men Joakim Maehle påpeger, at der dog bliver snakket lidt om landsholde­ts mange målmagere i øjeblikket.

»Der har mest vaeret lidt drillerier fra mig rettet mod Daniel Wass på den anden wingback. Men nu har han jo også endelig scoret sit første landskamps­mål, så det er lidt svaerere at drille ham nu. Han har også lavet en del oplaeg i den her kvalifikat­ion,« siger Atalanta-spilleren med et grin.

Ingen snak om rekorder

Søndag blev Kasper Hjulmand spurgt ind til flere af de – både danske og internatio­nale – rekorder, som landsholde­t er i gang med at slå. Holdet er kun ét point fra at tangere den bedste danske pointhøst i en VMkval nogensinde, der hedder 22 point og stammer fra kvalifikat­ionen til VM i 2002.

Samtidig har landsholde­t sat en verdensrek­ord ved ikke at lukke mål ind i de første syv kampe. En rekord, der meget vel kan udbygges i løbet af kvalifikat­ionen.

Selv om landstraen­eren til pressemøde­t selv naevnte et par af de florerende rekorder, fastholder han, at han ikke taenker meget over dem.

»Selvfølgel­ig er det fedt, at vi kan slå nogle af dem, men vi fokuserer primaert på naeste kamp, og så må vi tage den derfra,« siger Kasper Hjulmand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark