Jyllands-Posten

180.000 boliger kan varmes op med spildvarme fra datacentre

Ifølge en professor risikerer vi, at langt hovedparte­n af varmen går tabt, hvis der ikke stilles politiske krav.

- NIELS SANDØE niels.sandoe@finans.dk

En ny rapport fra Aalborg Universite­t ser det som mere end realistisk, at mindst 180.000 boliger i 2045 kan opvarmes med spildvarme fra datacentre. Men ifølge en af forskerne bag rapporten kraever det politisk handling at nå målet.

»Tallet er konservati­vt sat og kan reelt set vise sig at vaere langt højere. Men der er så mange usikkerhed­sfaktorer, herunder hvorvidt der bliver bygget så mange datacentre som forventet. Derfor har vi valgt at saette tallet lavt, når vi nu ser så langt frem som 2045,« siger professor i energiplan­laegning Brian Vad Mathiesen.

Fortalt i fagtermer laegger forskerne til grund, at 3,3

Twh i form af spildvarme fra datacentre vil blive leveret til opvarmning via fjernvarme­nettet i 2045. Et tal, der svarer til en tredjedel af det teoretisk mulige. Og det er de 3,3 Twh, der divideret op med det gennemsnit­lige opvarmning­sforbrug i en nutidig bolig giver tallet på 180.000 boliger.

Politiske krav nødvendige

Skønnet indgår som en del af den nye rapport ”Varmeplan Danmark 2021”, hvor forskerne analyserer på, hvor meget grønne energikild­er, herunder overskudsv­arme i alle afskygning­er, realistisk kan bidrage med i vores fjernvarme­system.

»Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at ende med kun at genanvende spildvarme nok fra datacentre til at opvarme 50.000 huse. Derfor er det nødvendigt, at der politisk begynder at blive stillet krav. Det gaelder både lokalt, nationalt og i EU,« forklarer Brian Vad Mathiesen.

Ifølge professore­n er det en indsats, som skal starte helt ude i kommunerne.

»Alle 98 danske kommuner bør hurtigst muligt få udarbejdet en varmeplanl­aegning for blandt andet at undgå, at datacentre eller andre anlaeg med store maengder af overskudsv­arme bliver placeret ude på en bar mark eller et andet sted langt fra de fjernvarme­net, der kan udnytte overskudsv­armen. For den slags placeringe­r ser vi desvaerre den dag i dag.«

Ifølge Brian Mathiesen handler det om på alle niveauer at stille krav og lokke med gulerødder for at skrue ned for den varme, som i dag leveres til fuglene.

»Vi skal have skubbet til ejerne af de her datacentre, så det i fremtiden ikke som i dag kun er 1 af 10, der får udnyttet overskudsv­armen. Men at det i stedet er 9 af 10, der udnytter overskudsv­armen. Foruden krav kunne det vaere igennem incitament­er, hvor datacentre­t eksempelvi­s kan opnå en grøn certificer­ing, hvis det ud over at blive drevet på grøn strøm også genbruger sin overskudsv­arme,« siger Brian Vad Mathiesen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark