Danske energikoncerner skal laegge arm med oliegiganter
Det er lagt op til hård konkurrence, når der det naeste halvår skal bydes på lige så meget havvind, som der i dag er sat op globalt. Danske Ørsted og CIP står foran en vanskelig periode, hvor udbudspriserne formentlig vil nå et nyt lavpunkt.
Det kommende halvår bliver starten på en global udbudskrig på åbent hav af hidtil usete dimensioner, når verdens grønne energikaemper tørner sammen i kampen om en stribe nye havvindsprojekter.
Derfor går aktører som Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) ind i en periode, hvor deres forretningsmodeller vil blive tryktestet som aldrig før.
Det kommende halvår sendes der samlet havvindprojekter svarende til 33 gigawatt i udbud, hvilket er nok til at forsyne 33 millioner husstande. Det er stort set lige så meget som verdens samlede opbyggede kapacitet af havvind på ca. 35 gigawatt, ifølge vindindustriens internationale brancheforening, GWEC.
Det får nu den amerikanske storbank Citigroup i en ny analyse til at betegne perioden som et »knald eller fald« for aktørerne, ikke mindst fordi velpolstrede olieselskaber som franske Total og engelsk-hollandske Shell har meldt sig i konkurrencen om projekterne. De er sultne efter at transformere deres sorte forretninger, og det ventes at kaste aktørerne ud i en regulaer priskrig, der kan laegge pres på både Ørsted og CIP’s forretninger.
»Lige nu byder olieselskaberne nogle priser, der formentlig ikke er holdbare i laengden. Men det er klart, at vi fortsaetter med at slibe kniven,« siger Michael Hannibal, partner i CIP, der har 120 mia. kr. under forvaltning, hvoraf hovedparten er investeret i vindkraft.
Ørsted ønsker ikke at kommentere analysen, men Per Fogh, analytiker i Sydbank, peger også på, at den skaerpede konkurrence og de mange udbud kan få betydning for Ørsted, fordi olieselskabernes afkastkrav ventes at vaere lavere end Ørsteds.
Koste hvad det vil
»De er aggressive, for de vil ind på offshore-markedet, koste hvad det vil. Vi så senest BP (britisk olieselskab, red.), der har betalt priser for leje af havbund, som er helt uhørt høje,« siger Per Fogh.
Han tilskriver dog Ørsted en hjemmebanefordel grundet selskabets erfaring og position som global markedsleder, og han tror fortsat på, at Ørsted vil vaere i stand til at nå sit mål om at opstille 30 gigawatt inden 2030.
Han peger også på, at det naeste halvårs store auktioner falder sammen med, at produktionsprisen på havvind nu kan konkurrere med prisen på naturgas, og det gør det grønne marked endnu mere interessant for olieselskaberne.
Gennemsnitsprisen på en megawatt-time strøm på havvind er siden 2012 faldet fra 1.300 kr. til et spaend mellem 312 og 446 kr. Til sammenligning ligger prisen på naturgas normalt i spaendet 463-558 kr., påpeger Ørsted.
Det første slag kommer allerede til at stå til november, hvor der er frist for bud på Danmarks største havvindmøllepark, Thor. Her får Ørsted og CIP bl.a. selskab af den franske oliegigant Total i kampen om havvindmølleparken, hvis anlaegsudgifter ifølge brancheorganisationen Dansk Energi ventes at løbe op i mindst 15 mia. kr.
Det samlede marked for offshorevind ventes at vokse markant frem mod 2030, hvor den samlede industri ventes at kunne levere strøm til i omegnen af 170 mio. husstande.
Trods prognosen peger Michael Hannibal på, at inve
storer og selskaber må forberede sig på at få et lavere afkast på projekterne end tidligere, fordi prisen presses af den skaerpede konkurrence.
Der skal tjenes penge
»Hvis du kigger på infrastruktur-investeringer generelt, vil du se et lavere afkast, men vi har nogle investorer og pensionskasser, der gerne vil forrentes fornuftigt,« forklarer partneren i Copenhagen Infrastructure Partners, der er en af verdens største kapitalforvaltere inden for vedvarende energi til havs.
Netop afkastet af den investerede kapital kan blive et af de vaerktøjer, som selskaberne kan blive nødt til at skrue på for at imødegå konkurrencen. Men det kan koste dyrt, for mens oliegiganternes primaere fokus er koncentreret om at penetrere markedet, har de grønne selskaber fortsat behov for at tjene penge.
Per Fogh fra Sydbank vurderer, at Ørsted ligeledes kan blive nødt til at slaekke på afkastkravet, men han fastholder, at energimastodonten indtil videre kan tillade sig at vaere selektiv i relation til, hvilke auktioner selskabet ønsker at byde ind på.
Senest fik Ørsted en tiltraengt sejr, da selskabet i sommer vandt sin første større auktion i naesten to år i form af projektet Ocean Wind 2 på 1,15 gigawatt på USA’s østkyst, der er Ørsteds hidtil naeststørste projekt. Selskabet har dog siden begyndelsen af året tabt mere end 150 mia. kr. af sin markedsvaerdi.
Lige nu byder olieselskaberne nogle priser, der formentlig ikke er holdbare i laengden. Men det er klart, at vi fortsaetter med at slibe kniven. MICHAEL HANNIBAL, PARTNER I COPENHAGEN INFRASTRUCTURE PARTNERS