SEXCHIKANE I DANBRED
18 mellemledere i avlsselskabet Danbred klagede i juni til bestyrelsen over graenseoverskridende adfaerd hos selskabets adm. direktør, Thomas Muurmann Henriksen. Ifølge mellemlederne har Muurmann i flere år vaeret naergående over for kvindelige kolleger ved firmafester.
Efter en intern undersøgelse konkluderede bestyrelsen, at flere kvinder har vaeret udsat for upassende og kraenkende adfaerd fra direktørens side. Bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for alvorlig kritik af Thomas Muurmann, men at han kan fortsaette som direktør i selskabet.
Tre kvinder, der føler sig forulempet af Thomas Muurmann, klagede i juli direkte til interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, som ejer halvdelen af Danbred. Landbrug & Fødevarers adm. direktør, Anne Arhnung, svarer, at hun er enig i bestyrelsens håndtering.
Jyllands-Posten og Finans omtaler sagen onsdag den 22. september. Samme dag meddeler Thomas Muurmann, at han traekker sig som adm. direktør i Danbred.
De seneste måneder har Danbreds finansdirektør, chefjurist og flere andre medarbejdere, heriblandt flere kraenkede kvinder, forladt virksomheden.
Den 25. september oplyser Landbrug & Fødevarer, at hele bestyrelsen skiftes ud.
Den 27. september indsaettes en ny bestyrelse anført af Andreas Lundby.
Lobbyorganisationens tre store medlemmer, Danish Crown, Arla og DLG, har offentligt kritiseret Landbrug & Fødevarers håndtering af sagen.
Landbrug & Fødevarer har undskyldt for forløbet og betegnet det som en fejl, at der ikke blev gjort mere noget før.
blev, at der var grundlag for »alvorlig kritik« af direktørens adfaerd, og både direktør og bestyrelse undskyldte uforbeholdent over for kvinderne. Men Thomas Muurmann blev siddende i jobbet.
»Da der er tale om en adfaerd fra Thomas’ side, der er afgraenset til alene at finde sted ved Danbreds personalefester, og da Thomas har forstået og erkendt, at han har handlet forkert, har bestyrelsen vurderet, at det er muligt, at Thomas fortsaetter som direktør for Danbred. Beslutningen er alene begrundet i en samlet vurdering af, hvordan Danbred kan fortsaette den positive udvikling,« lød det i brevet fra bestyrelsens formand, Christian Junker, dateret den 9. juli.
Meget stor erstatning
Fire dage senere, den 13. juli, mødtes den fjerde Danbredkvinde med Christian Junker og den advokat, der rådgav bestyrelsen i kraenkelsessagerne. Det viser et aftaledokument, som Finans har set.
På mødet blev det aftalt, at kvinden som følge af sine oplevelser i virksomheden skulle have en fratraedelsesgodtgørelse på 12 måneders løn som supplement til den indgåede fratraedelsesaftale. Dette skete bl.a., fordi Christian Junker ifølge dokumentet anerkendte, at hun »ikke havde fået en fair og ordentlig behandling«.
Sagen med den fjerde kvinde blev altså ikke medtaget i bestyrelsens undersøgelse, der var grundlag for beslutningen om at lade direktøren fortsaette i virksomheden.
Ifølge eksperter tyder fratraedelsesaftalen på, at sagen med den fjerde kvinde i Danbred er alvorlig.
»Hvis man er ude i at tilbyde halve og hele års lønkompensation til den fjerde kvinde, som har set sig nødsaget til at forlade sin stilling, er der jo tale om en alvorlig sag,« siger Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet.
Anette Borchorst fra Aalborg Universitet påpeger, at det ofte er i de grove sager, at der indgås forlig.
»Det er der, hvor arbejdsgiveren hurtigt giver sig, og typisk er erstatningen højere,« siger hun.
Et forskningsprojekt med 71 civilretlige sager fra 1980’erne og frem til i dag om seksuel chikane, som Anette Borchorst og forskerkollegaen Lise Rolandsen Agustin udgav i 2017, viser, at den gennemsnitlige erstatning for seksuel chikane ligger på 26.000 kr. Siden er erstatningsniveauet steget, men det ligger fortsat milevidt fra de over 700.000 kr., den fjerde Danbred-kvinde har fået.
Vi skulle have gjort mere
Landbrug & Fødevarer bekraefter, at der er en sag med en fjerde kraenket kvinde, hvor der er indgået en aftale. Søren Søndergaard vil dog ikke kommentere den konkrete sag.
»Aftalen blev indgået af den davaerende bestyrelsesformand i Danbred. Hos L&F var vi ikke inddraget i dialogen med den pågaeldende kvinde og beslutningen om at lave en aftale,« siger Søren Søndergaard, som henviser til, at der hele tiden kommer nye oplysninger i sagen.
»Jeg synes ikke, det er ordentligt af mig at gå i detaljer med indholdet. Det aendrer ikke på, at vi har begået fejl. Vi har hverken ageret ordentligt eller rettidigt som hovedejer af Danbred, siden vi blev bekendt med de første sager i sommer. Vi skulle have gjort mere, tidligere. Også i forhold til Danbreds tidligere adm. direktør,« oplyser Søren Søndergaard.
Anette Borchorst mener, at forholdene i Danbred kalder på, at man graver alle sager frem for at få et fuldstaendigt billede.
»Hvis man skal have en løsning, der står mål med, hvad der er sket, er man nødt til at have det hele billede, og det kunne de sagtens have gjort under hensyntagen til anonymitet,« siger Anette Borchorst, der henviser til, at flere andre chikane-ramte organisationer har gennemført advokatundersøgelser.
Danbreds bestyrelse inddragede en ekstern advokat i undersøgelsen, men de kraenkede kvinder har fortalt, at de oplevede ubehagelige spørgsmål under undersøgelsen, bl.a. om de selv var fulde, og om de var klar over, at sagen kunne få skrappe konsekvenser for Thomas Muurmann.
»Kvinderne oplever, at det var meget ubehageligt. Der blev stillet nogle ubehagelige spørgsmål, og det er ikke en uvildig part, der gør det,« siger Anette Borchorst.
»Håndteringen har signaleret, at det mest handlede om at beskytte direktøren,« siger Anette Borchorst.
Brud på flere love
Bjarke Oxlund mener, at Landbrug & Fødevarers reaktion er skudt ved siden af. Når Anne Arhnung og bestyrelsesformand for L&F Griseproduktion Erik Larsen i deres svarbrev beklager, at Danbred ikke har vaeret en attraktiv arbejdsplads, og tilføjer, at der nu vil vaere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, er det »udtryk for en bagatellisering snarere end en korrekt håndtering«, fordi toppen ikke adresserer »de brud på både lov om arbejdsmiljø og de danske ligestillingslove, som kvinderne har vaeret udsat for«, siger Bjarke Oxlund.
»Hvorvidt en arbejdsplads er attraktiv eller ej, handler almindeligvis om indhold i arbejdet, udviklingsmuligheder, laekre kantineordninger og den slags. Det plejer ikke at referere til, om man skal finde sig i graenseoverskridende handlinger fra den øverste leder. Uønskede berøringer handler i bogstaveligste forstand ikke kun om det psykiske arbejdsmiljø, men også om det fysiske arbejdsmiljø,« siger Bjarke Oxlund.
Søren Søndergaard beklager, at Landbrug & Fødevarer ikke gjorde mere noget før, men han laegger ikke op til en større undersøgelse af sagen i hverken Danbred eller Landbrug & Fødevarer. Til gengaeld gentager formanden sin opfordring til, at kraenkede kommer til ham eller andre i erhvervsorganisationen:
»Jeg kan igen kun opfordre til, at man raekker ud, hvis man har vaeret udsat for noget,« siger han.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Thomas Muurmann Henriksen eller Christian Junker.
Hvis man er ude i at tilbyde halve og hele års lønkompensation til den fjerde kvinde, som har set sig nødsaget til at forlade sin stilling, er der jo tale om en alvorlig sag. BJARKE OXLUND, PROFESSOR MED SPECIALE I BL.A. SEKSUALITET PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET