Olieindustrien investerer alt for lidt
Investorerne flygter fra ”sorte selskaber”, og derfor må olieindustrien fremover regne med at skulle vaere selvfinansierende.
Da store dele af verden blev lukket ned i 2020 på grund af coronapandemien, dykkede den globale olieefterspørgsel med mere end 15 mio. tdr., hvilket fik olieindustrien til at skrue kraftigt ned for investeringerne i efterforskning og produktionskapacitet.
Årsregnskaberne for 2020 viser et fald i investeringerne på 30 pct., og de er ikke rigtigt begyndt at stige igen, hvilket er yderst alvorligt, påpeger kreditvurderingskoncernen Moody’s Investors Service.
Hvis oliemarkedet skal undgå et nyt prischok, skal olieindustriens investeringer øges med 54 pct. til 542 mia. dollars (3.500 mia. kr.) om året.
»2022 er tredje år i traek med underinvesteringer i olieindustrien, og det øger risikoen for ikke at erstatte den olie og naturgas, der produceres, samt det naturlige fald i oliereserverne i undergrunden. På kort sigt er det ikke påkraevet med korrelation mellem udviklingen i olieproduktionen og oliereserverne, men over tid er det tvingende nødvendigt,« understreger Sajjad Alam, senioranalytiker i Moody’s.
Hvis der ikke foretages nogen efterforskninger efter nye forekomster af olie og naturgas, eller kapaciteten på de eksisterende oliefelter ikke udbygges, vil den globale olie- og gasproduktion årligt falde 3-5 pct., fordi reserverne i de bestående felter gradvis reduceres, i takt med at olien og gassen udvindes.
Derfor har olieindustrien gennem årtier investeret milliarder i ikke blot at remplacere den olie og naturgas, der bliver produceret, men også i at øge produktionskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Investeringerne i 2020 var på 350 mia. dollars (2.275 mia. kr.), hvilket var det laveste i 15 år.
Konservatismen
Under coronakrisen er der blevet spekuleret meget i, hvorvidt den globale olieefterspørgsel i disse år kulminerer for gradvist at falde som en konsekvens af klimaomstillingen, men samtlige prognoser fra autoritative kilder taler enslydende om en fortsat vaekst i efterspørgslen i resten af dette årti.
Ikke fordi klimaomstillingen møder modstand, men simpelthen fordi det ikke er muligt at opretholde den økonomiske vaekst og samtidig skaere så drastisk ned på brugen af fossile braendsler, som der isaer fra politisk hold er udtrykt ambitioner om.
Det Internationale Energiagentur (IEA); Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og USA’s energiministerium er i deres seneste prognoser enige om, at den globale olieefterspørgsel naeste år vil vaere tilbage på niveauet i 2019.
Med andre ord er kulminationen på olieaeraen endnu ikke i sigte, og det er kommet bag på ikke så få, at det amerikanske energiministerium i sin langtidsprognose forudser, at den globale efterspørgsel efter samtlige fossile braendsler – olie, naturgas og kul – vil fortsaette med at stige frem til 2050, når verden i henhold til FN’s klimaaftale skal have reduceret CO2-udledningen til 0 pct.
»På trods af de høje råvarepriser er forventningen, at producenterne vil investere konservativt i 2022. Vi regner kun med at se encifrede vaekstrater i forhold til 2021. Den globale olieefterspørgsel forventes normaliseret i løbet af 2022. Herefter vil vi fortsat se vaekst, om end i et lavere tempo end i 10-året frem til coronakrisen,« lyder forudsigelsen fra Sajjad Alam.
»Hvad man bør gøre sig klart, er, at producenterne umiddelbart ikke har staerke incitamenter til at øge investeringerne, så laenge de nyder godt af de høje priser på olie og naturgas, lave breakeven-omkostninger og større effektivitet,« føjer han til.
Reserverne
Når olieselskaberne er tilbageholdende med at øge investeringerne, skyldes det ikke kun den volatile markedssituation, men også at de må påregne at skulle vaere selvfinansierende, fordi stadig flere institutionelle investorer traekker sig fra selskaber, der arbejder med fossile braendsler.
»Vigtigst er det, at aktionaererne ønsker at få gevinsterne fra de høje råvarepriser i form af aktieudbytte eller kursstigninger gennem tilbagekøb af egne aktier. Aktionaererne har ingen interesse i at saette produktionen i vejret og dermed risikere en tilbagevenden til en markedssituation, hvor udbuddet i afgørende grad overstiger efterspørgslen,« betoner Sajjad Alam.
Udfordringerne
Frem mod midten af dette årti er udfordringen olieselskabernes manglende incitamenter til at øge produktionen og holde reserverne af olie og naturgas intakte.
Som det ser ud nu, vil der ikke kommer et pres fra investorerne – isaer ikke, hvis der er tale om konventionelle olie- og gasforekomster med en lang tidshorisont.
Investorerne ved, at regeringerne med varierende intensitet forfølger en dagsorden, hvor fossile braendsler skal skrives ind i historiebøgerne. Udfordringen er, at ingen endnu har turdet saette en slutdato på, og derfor bliver investorerne mere forsigtige af frygt for at ende som medejere af store forekomster af olie og naturgas, der må efterlades i undergrunden.
»Den globale efterspørgsel ventes at stige med 1,4 mio. tdr. i døgnet i år og 6,1 mio. tdr. i døgnet naeste år. Imidlertid forventes balancen på verdensmarkedet at bevaege sig fra en manko på 1,0 mio. tdr. i døgnet i år til et overskud på 1,8 mio. tdr. i døgnet naeste år,« skriver The Oxford
Institute for Energy Studies i sin oktoberrapport.
Også forskerne i Oxford peger på den manglende politiske stillingtagen til den virkelighed, at der mange år frem vil vaere behov for stabile forsyninger af fossile braendsler, før andre energiformer gradvist tager over.
Uden investeringer til at imødekomme efterspørgslen vil der vaere voksende risiko for nye energiprischok som følger af ubalancer i markedet.
The Oxford Institute for Energy Studies forventer, at prisen på råolie fra Nordsøen frem til 2023 vil ligge i et interval mellem 70 og 80 dollars pr. tønde, mens Moody’s Investors Service netop har haevet sine prisforventninger til intervallet mellem 50 og 70 dollars pr. tønde – under forudsaetning af at produktionen af olie og naturgas vil stige i takt med efterspørgslen.