Whistlebloweren efterlod en besked til hele verden i sin sidste søgning på Facebook

Frances Haugen vidnede i denne uge i det amerikanske senat. Hun har laekket tusindvis af dokumenter fra Facebooks interne netvaerk i et forsøg på at afsløre en form for dobbeltspil.

Frances Haugen vidste udmaerket, at hendes kolleger og hele firmaet ville føle sig bedraget. Derfor efterlod hun en stribe beskeder, som Facebooks interne sikkerhedsfolk ikke kunne undgå at opdage.

Beskederne tastede den 37-årige medarbejder direkte ind i søgefeltet på Facebook Workplace, det netvaerk, som techgigantens 60.000 ansatte benytter til at dele et vaeld af idéer, udkast, undersøgelser og dokumenter.

Stort set hele organisationen har adgang til netvaerket, haevdede Frances Haugen i denne uge, da hun vidnede for det amerikanske senat. Whistlebloweren var derfor overrasket over, hvad det lykkedes hende at finde i foråret, for hun forventede, at det mest sensitive materiale var blevet omskrevet eller fjernet.

I stedet kunne hun, dag for dag, sammenstykke billedet af et socialt medie, der tilsyneladende er så ivrigt efter at maksimere trafikken og profitten, at Facebook at dømme ud fra tusindvis af dokumenter og den timelange vidneafhøring vender ryggen til problemer med alt fra deprimerede børn til dybt kriminelle aktiviteter.

»Kongressen er nødt til at gribe ind,« lyder reaktionen nu fra begge fløje i USA’s parlament, der kalder på en strammere regulering af Facebook.

Det har politikerne advokeret for mange gange før uden at gøre alvor af truslen, for udfordringen er selvfølgelig, at der er tale om en platform for milliarder af mennesker og dermed en indgriben i hele internettets omdrejningspunkt.

Men måske adskiller Frances Haugens afsløring sig fra alle andre på ét punkt. Og måske er der en dybere symbolik i, at Facebook kort før afhøringen i senatet blev ramt at sit hidtil største nedbrud som følge af en intern fejl.

»Jeg hader ikke Facebook,« skrev whistlebloweren om aftenen den 17. maj 2021 i søgefeltet på Workplace i et forsøg på at efterlade en forklaring i sin søgehistorik.

»Jeg elsker Facebook. Jeg ønsker at redde selskabet.«

Det var sidste gang, Frances Haugen loggede sig på netvaerket, inden hun forlod selskabet, søgte juridisk bistand og delte sin historie med avisen The Wall Street Journal.

***

Det var ikke meningen, at det skulle foregå på den måde, for Frances Haugen var sådan set en del af oprydningsholdet.

Hun er født og opvokset i staten Iowa midt imellem USA’s kyster som datter af en laege og en praest. De opdrog hende, ifølge The Wall Street Journals omfattende artikelserie, til at holde sig inden for kridtstregerne i alle sammenhaenge, hvilket eksempelvis afspejler sig ved, at Frances Haugen i årevis har optrådt som ordensbetjent til den vilde ørkenfestival Burning Man.

Den samme rolle fik hun i og for sig i Silicon Valley, hvor Frances Haugen i midten af 2000’erne vekslede sit eksamensbevis inden for computer science og electrical engineering til stillinger hos Google+, Yelp og Pinterest. Undervejs specialiserede hun sig i at designe algoritmer og andre softwarevaerktøjer, der laegger filtre ind mellem beskederne og brugerne på de sociale medier.

Frances Haugen tog også patent på en metode til at rangere søgeresultaterne hos Google, der kvitterede for indsatsen ved at finansiere hendes masteruddannelse i forretningsledelse på Harvard University.

Summen af alt det førte til, at Frances Haugen i 2018 blev kontaktet af Facebook, der var under voldsomt pres fra politisk side i forlaengelse af Cambridge Analytica-skandalen og historien om den russiske indblanding i praesidentvalget via falske historier og andre listige manøvrer på verdens suveraent største sociale medie.

Presset afstedkom i de måneder en senatshøring af Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg. Han erkendte, at ledelsen hidtil havde fokuseret for meget på alle de positive sider ved at samle halvdelen af klodens population på én platform og for lidt på sådan noget som fake news, data privacy og hate speech.

»Vi kiggede ikke bredt nok på vores ansvar, det var min fejl, og det er jeg ked af.

Jeg etablerede Facebook, jeg styrer det, og jeg har ansvaret for al aktiviteten,« konstaterede Mark Zuckerberg.

I sommeren 2019 blev Frances Haugen tilknyttet techgigantens Civic Integrity Team, hvor hun som produktchef i en afdeling med omtrent 200 medarbejdere skulle vaere med til at undersøge og bekaempe misbrugen af Facebook i forbindelse med valgkampe over hele verden.

Forholdsvis hurtigt oplevede hun dog en diskrepans mellem selskabets vilje til at forbedre sig udadtil og behovet for at fastholde isaer de yngre brugere indadtil. Under vidneafhøringen i denne uge fortalte Frances Haugen således, at Facebook op til det amerikanske praesidentvalg i 2020 justerede sine algoritmer for i videst muligt omfang at forhindre skadeligt eller falsk indhold i at gå viralt.

Men så snart valget var overstået, blev algoritmerne angiveligt skruet tilbage.

Ifølge whistlebloweren skyldtes det, at selskabet desperat forsøger at fastholde sit momentum i en situation, hvor konkurrencen fra opkomlinge som Tiktok og Snapchat har fået teenagerne til at finde nye mødesteder på internettet. Facebooks egne prognoser viser, at det ligefrem kan medføre et fald på op til 45 pct. i antallet af daglige brugere i USA de kommende år, haevder Frances Haugen.

»Facebook ved, at indhold, der fremkalder ekstreme reaktioner, er mere tilbøjeligt til at få et klik, en kommentar eller en deling,« forklarede hun tirsdag til senatskomiteen.

Foreløbig afviser selskabet alle anklager i et udførligt skriftligt svar, hvor den politiske kommunikationsdirektør Lena Pietsch angriber hele praemissen.

»At laegge platform til hadefuldt eller kraenkende indhold er dårligt for vores faellesskab, for vores annoncører og ultimativt set for vores forretning,« skriver Lena Pietsch og peger på, at flere end 35.000 ansatte hos Facebook beskaeftiger sig med sikkerheden på det sociale medie.

Whistlebloweren tegner ganske enkelt et forkert billede, fremgår det af svaret, hvor kommunikationsdirektøren understreger, at

Frances Haugen »arbejdede for selskabet i faerre end to år, ikke havde ansvar for afrapporteringer og aldrig deltog i et beslutningsmøde med den øverste ledelse«.

***

De 35.000 ansatte er et kapitel for sig i hele sagen, der af The Wall Street Journal er blevet døbt ”The Facebook Files”.

Frances Haugen — som efter sigende nåede at kopiere titusindvis af dokumenter fra sin opsigelse i april og til sit stop i maj 2021 — har nemlig svaert ved at genkalde sig sådan en slagstyrke. Tvaertimod påstår hun, at små hold bestående af en håndfuld mennesker blev sat til at tackle store problemstillinger med korte deadlines.

Og fejlede.

»Jeg spurgte, hvorfor der ikke blev ansat flere medarbejdere. Facebook lod som om, det var nytteløst,« forklarede Frances Haugen i senatet.

Som et led i sin granskning af dokumenter på netvaerket Facebook Workplace søgte hun derfor efter medarbejdere, som hun beundrede. For at studere deres fremgangsmåde. Angiveligt opdagede whistlebloweren i den forbindelse, at de forskellige arbejdsprojekter ofte førte til frustration og ligefrem opsigelser med den begrundelse, at selskabet ikke var interesseret i at rette op på tingene.

Der var og er ellers nok at rette op på, fremgår det af The Wall Street Journals artikelserie, der baserer sig på en masse kopierede dokumenter, stribevis af interviews og en udfoldning af skaebnefortaellinger.

Teenageren Anastasia Vlasova er én af de mange stemmer i serien. Gennem fem år har hun udviklet en spiseforstyrrelse, der for nylig tvang hende til at opsøge professionel hjaelp. Problemerne begyndte, vurderer den amerikanske pige, da hun oprettede en profil på Instagram, det billedbårne medie, som Facebook købte for 1 mia. dollars i 2012 efter at have set yngre brugere falde fra.

Dengang havde Instagram knap 90 mio. aktive brugere om måneden. Nu er der 10 gange så mange — og halvdelen af dem er under 22 år, i modsaetning til Facebooks demografi. Samtidig tilbringer teenagerne i USA 50 pct. mere tid på Instagram end på Facebook, så sideforretningen er blevet en baerende søjle i techgigantens bestraebelser på at fortsaette med at vokse.

Udfordringen er blot, at billederne på Instagram forskønner virkeligheden, fordi brugerne med få tryk kan fremhaeve ansigtstraek, bortviske kropsdeller og saette penselstrøg på omgivelserne. Måske derfor tilkendegiver hver tredje teenagepige, at Instagram får dem til at have det endnu dårligere med deres egen krop i de perioder, hvor de i forvejen har et anstrengt forhold til deres eget udseende.

Det viser en undersøgelse, som at dømme ud fra The Wall Street Journals livtag med ”The Facebook Files” blev praesenteret for selskabet i foråret 2020 og tegnede den samme konklusion som utallige andre: At en udpraeget brug af sociale medier øger risikoen for angst og depression blandt isaer unge piger. Faktisk kan 13 pct. af de britiske teenagere med selvmordstanker og 6 pct. af de amerikanske kaede deres sorte tanker direkte sammen med oplevelserne på Instagram, fremgår det af en anden praesentation i Facebooks interne arbejdsforum.

»Når jeg loggede mig på Instagram, så jeg kun mejslede kroppe, perfekte muskler og veltraenede kvinder,« forklarer Anastasia Vlasova, som i en periode tilbragte op til tre timer om dagen på at bladre sig gennem sine forskønnede venner og idolers opslag, men nu har kvittet det sociale medie.

Facebook beskyldes i den forbindelse for at håndtere skismaet overfladisk af frygt for at ødelaegge alt dét, der gør brugerne afhaengige af Instagram. Eksempelvis forlyder det, at topchef Mark Zuckerberg i foråret 2021 indførte et vaerktøj, der gør det muligt at skjule antallet af likes under billederne, selv om et pilotprojekt med navnet ”Daisy” viste, at den feature ikke forbedrede teenageproblemet.