»Vi kan godt få plads til 100.000 flere i Aarhus«
Der bliver »kommunekamp« om folkeskolelaerere og paedagoger, siger S og V, der afviser DF's forslag om at bremse tilflytningen. SF er dog enig i, at kommunen skal droppe målet om 450.000 indbyggere.
Klart nej.
Aarhus skal ikke ”aflevere” borgere til nabokommunerne – tvaertimod.
Sådan lyder reaktionen fra de to største byrådspartier, Socialdemokratiet og Venstre, til DF’s forslag om at samarbejde med nabokommuner om bosaetning for at bremse tilflytningen til Aarhus.
»Vi skal ikke lave aftaler om at placere gode skatteborgere i nabokommunerne. De skal bo og betale deres skat i Aarhus, så vi kan investere det i vores velfaerd. Vi kigger ind i nogle årtier, hvor der bliver kamp om folkeskolelaerere og paedagoger, og hvis vi placerer dem i Skanderborg, kommer de til at arbejde der, fordi det er taet på deres bopael,« siger Bünyamin Simsek (V), teknisk rådmand.
Steen Bording Andersen (S), naestformand i teknisk udvalg, er på samme bølgelaengde:
»Vi kommer til at mangle haender både i den offentlige og private sektor, og derfor er vi ikke ligeglade med, om sosu-hjaelperen bor i Horsens og direktøren i Randers, for så vil de typisk forsøge at finde et job taettere på, hvor de bor. Vi ser nu eksempler på Sjaelland, hvor kommuner betaler ekstra løn eller goder til paedagoger og sosu-hjaelpere i konkurrencen om medarbejdere, og hvis vi flytter de faggrupper langt vaek fra Aarhus, har vi ikke medarbejdere til at passe vores børn og pleje vores aeldre,« siger han.
Målet med DF’s udspil er at bremse tilflytningen til Aarhus, og det mål er SF’s gruppeformand, Jan Ravn Christensen, principielt enig i:
»Det giver god mening at få lidt mere kvalitet ind i debatten i stedet for mantraet om, at vi bare skal vaere større og større. Jeg er helt enig i, at vi skal droppe målsaetningen om de 450.000 i 2050 og i stedet undersøge, hvad der kan vaere en baeredygtig befolkningstilvaekst,« siger han, der også gerne ser et øget samarbejde med nabokommunerne:
»Pointen med, at vi er sammenhaengende med nabokommunerne og tilsammen et stort arbejdspladsområde, er rigtig. Vi har meget samarbejde i forvejen, men vi kan blive endnu dygtigere til at taenke pendling og andet. For mig er det ikke så vigtigt, om folk bosaetter sig i den ene eller den anden kommune.«
På spørgsmål om udflytning af uddannelsespladser kan Jan Ravn Christensen dog ikke følge DF-udspillet:
»På uddannelse er jeg bare uenig, for Aarhus er en staerk uddannelsesby, og det er en vigtig del af vores dna. Når de studerende gerne vil bo i Aarhus, skal vi ikke tvinge dem til at bo et andet sted,« siger han.
Samme holdning har S og V, men på ét punkt kan de to partier følge tankerne i udspillet – vaeksten i Aarhus skal i højere grad ske i oplandet frem for midtbyen:
»Jeg er sikker på, at vi kan få plads til 100.000 flere borgere i Aarhus Kommune uden at ødelaegge byen. Men hvis der er en kerne i det her udspil fra DF, så er det, at vi selvfølgelig skal sikre, at vaeksten sker på den bedst mulige måde ved at sprede vaeksten ud i oplandet og langs vaekstakserne, og når vi skaber nye områder, skal vi lave helhedsplaner,« siger Steen Bording Andersen (S), og Bünyamin Simsek er på linje:
»Jeg mener godt, at vi kan få plads til 100.000 mennesker flere, og vi skal have gang i byudvikling i vores oplandsbyer, så alting ikke skal ske i midtbyen,« siger han.