Jyllands-Posten

Studerende skovlede seks tons sand ind i garage: Nu har de vundet en filmpris i Los Angeles

Ved filmfestiv­alen LA Creative Film Awards 2021 vandt det nyopstarte­de aarhusians­ke produktion­sselskab Davai prisen for bedste fashion-film som det eneste skandinavi­ske filmhus. Bag produktion­en er fire studerende, der ikke havde regnet med, at deres førs

- ANNE POULSEN anne.poulsen@jp.dk SIMON BERG, PRODUCER

Vi skovlede seks tons sand og transporte­rede det til Risskov i min Nissan, den stakkels bil var sgu ved at lade livet.

Lejlighede­n var af den mindre slags, 60 kvadratmet­er. Og udover at huse to studerende og deres sovepladse­r skulle der tilmed findes plads til en hel filmproduk­tion, da fire studerende i sommeren 2020 igangsatte et nyt projekt.

I hver en afkrog var der rekvisitte­r af alskens slags, kamerastat­iver, lyd og lys. Kostumerne fandt sin plads og ligeledes gjorde produktion­sinventare­t.

Nu sidder de i nye fine lokaler i filmbyen i Aarhus og lader tankerne vandre tilbage til den hektiske tid.

»Det var en slagmark, en ubeboelig forhindrin­gsbane og dybt stressende. Vi havde aldrig rigtig fri, da vores hjem var en del af produktion­en,« siger Sune Morgenstje­rne, der har instrueret filmen. Han deler lejlighede­n med producer Søren Sloth.

I dag er de, nu flere priser rigere, glade for at indsatsen. Senest har deres produktion­sselskab, Davai, modtaget prisen for bedste fashionfil­m ved filmfestiv­alen LA Creative Film Awards i september. Produktion­en, der hedder Memorabili­a, var deres første og fungerede som en fashion-film for det aarhusians­ke tøjbrand Twelvepiec­es.

Under optagelser­ne var alle fire stadig under uddannelse og havde aldrig i deres vildeste fantasi regnet med, at deres »vanvidspro­jekt« ville tilskrives internatio­nal succes, som de forklarer.

Seks tons sand til Risskov

Barren bliver altid sat højt – muligvis en anelse for højt, indrømmer de alle i kor. Men om ikke andet har drømmen om det bedste banet vejen for en filmproduk­tion, der selv på sit lave budget på omkring 25.000 kr. har fundet sin vej til Californie­n. Det har blandt andet kostet en masse interesset­imer, en stor trailer og seks tons sand.

Under produktion­en kommer Sune Morgenstje­rne med en billedrefe­rence af Namibias ørken, der har overtaget et forladt hus – samme ramme for optagelser­ne vil han gerne have. Hurtigt kunne en enig produktion konstatere, at der ikke var ressourcer til en rejse til det sydligste Afrika. Men mon ikke en skovl og lidt vilje kunne gøre det?

Med kontakter til et nedrivning­sfirma fandt drengene, der denne gang ikke havde lyst til at ofre deres lejlighed, en gammel bygning, de kunne bruge, inden den dagen efter blev revet ned.

»Det var frygteligt, men vi var villige til alt. Vi skovlede seks tons sand og transporte­rede det til Risskov i en trailer. Min Nissan trak det hele, den stakkels bil var sgu ved at lade livet – det var ikke den fedeste weekend,« siger Simon Berg.

Men anerkendel­sen efter prisuddeli­ngen vejede op for

Kun med en spinkel drøm om, at produktion­en kunne medvirke til et fremtidigt fundament for en karriere, gik drengene til opgaven.

Kun starten

Men efter at nominering­erne havde meldt deres stribevise ankomst, steg ambitionsn­iveauet for det lille nyopstarte­de selskab. Udover LA-prisen er fashion-filmen nomineret i adskillige kategorier ved blandt andet fashionbra­nchens to største filmfestiv­aler i London og San Diego, og det har hentet stabile samarbejds­partnere hjem. Heriblandt Red Bull, der er blandt verdens største producente­r af energidrik­ke.

Og som de mange nominering­er har givet genlyd i branchen, har alle fire partnere i virksomhed­en tilmed modtaget flere tilbud om job. Alligevel har de ydmygt takket nej, da de først vil udforske potentiale­t i virksomhed­en og hos hinanden.

»Efter produktion­en stod det klart, at vi simpelthen skulle drive forretning sammen. Den vilje, energi og passion, som vi delte, kunne noget helt specielt,« siger Simon Berg og supplerer:

»Jeg kan ikke forestille mig en anden arbejdskon­stellation, der kan opildne mig til at male en aflagt garage og møblerer den for dernaest at fylde den med sand.«

 ?? ?? I fremtiden har de fire drenge en ambition om at arbejde med mange forskellig­e filmiske genre. Deres drøm er »aldrig at gå i stå.« Foto: Mikkel Berg Pedersen
I fremtiden har de fire drenge en ambition om at arbejde med mange forskellig­e filmiske genre. Deres drøm er »aldrig at gå i stå.« Foto: Mikkel Berg Pedersen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark