Forrygende dansk/italiensk pizza fra Spröd
Navnene og mange af råvarerne er danske, men pizzaen kan snildt vaere med, selv når målestokken er en af de gode fra moderlandet Italien.
»Spröd ønsker at forene det traditionelle italienske køkken med den skandinaviske madkultur,« proklameres det på restaurantens hjemmeside sammen med information om, at folkene bag har fokus på baeredygtighed og økologi.
Alt sammen helt udmaerket – ja, mere end det, men i første omgang ledte jeg på siden efter det ikon, der ville føre mig til bestillingssiden. Jeg fandt den ikke, thi den findes ikke. Skal du forudbestille pizza hos Spröd, kraeves indtelefonering – og det efter kl. 16.
Nå, men så måtte det jo blive sådan, for jeg skal da vaere aerlig at sige, at både en kollegas anbefaling samt udsigten til pizza fra en traefyret stenovn virkede umanerligt tillokkende, selv om jeg er stor tilhaenger af smarte, webbaserede madbestillingsløsninger. Så da kronometeret skred efter kl. 16, ringede jeg til restauranten, hvor et venligt menneske tog imod bestillingen og noterede sig det ønskede tidspunkt for afhentning.
Når man bestiller hos Spröd, skal man ikke bruge tid på at overveje enkelttilføjelser af personlige favoritingredienser til den enkelte pizza, som det ses hos andre udbydere af den italienske madklassiker, der vel efterhånden er mindst lige så dansk som bøf med løg. Hos Spröd lokkes der ikke med ekstraingredienser.
Et godt tegn
Danske er også navnene på de pizzaer, der udbydes. I ligestillingens navn valgte vi to med pigenavne og to med drengenavne. Det blev således til en Maria og en Vibeke samt en Palle og en Børge. På hjemmesiden kan man orientere sig om, både hvad de består af, og hvordan de ser ud – udmaerket.
Da jeg et par minutter forsinket entrede restauranten i Højbjerg, stod pizzaerne klar, naensomt placeret under en varmelampe. Jeg noterede mig, at der på denne hverdagsaften var adskillige, der lige som mig havde valgt aftensmad fra Spröd, for der var paent med mennesker i
Vibeke var dagens vegetarindslag. venteposition i restauranten. Altid et godt tegn.
Det skulle vise sig at holde stik. Hjemme kunne vi konstatere, at pizzaerne i kasserne var taet på en en til engengivelse af billederne fra hjemmesiden. De så godt ud med deres let braendte kant og en jaevn fordeling af fyld.
Da pizzaskaeren blev taget i brug, fik vi forvarsel om, at bunden ville vaere lidt ud over det saedvanlige, for det kraevede arbejde at slice dem. Vi taler pizzabund af den nye generation fremstillet på surdej og med krav til tyggemuskulaturen. Men er man til det, får man en fremragende pizzaoplevelse fra Spröd.
Lad os begynde med Maria, der ifølge hjemmesiden er ny i klassen, men bestemt en, man håber ikke dropper ud igen. Kombinationen af tomat, svampe, panchetta og karamelliserede løg med et drys timian og sort peber var fremragende.
Vibeke er klassens vegetar med friske tomater, bøffelmozarella, frisk basilikum og hjemmelavet pesto. Lidt mere anonym end Maria, men helt sikkert godkendt.
Udover det saedvanlige
Børge er klassens staerke dreng med hjemmelavet kødsovs bolognese-style og staerk salame picante foruden rødløg og et drys krydderurter. Igen et hit.
Den sidste på aftenens klassebillede var Palle, der bød på stykker af noget, der lignede braiserede oksekødsstrimler i kombination med syltede rødløg. På papiret en fraek utraditionel satsning, som ikke helt kunne det samme i virkelighedens verden. Det var, som om kødet blev lidt anonymt i denne kombination. Men vi er ude i detaljer, for hver en krumme blev spist, og således endte vi med fire helt tomme pizzaaesker, der også er med til at understrege, at Spröd er noget ud over det saedvanlige. AEskerne herfra er specialdesignede og tilfører pizzaoplevelsen noget nordisk med sit enkle udtryk.
»Hos Spröd får du en pizza udover det saedvanlige,« lover folkene bag på hjemmesiden.
De har helt ret.