Jyllands-Posten

29 Godhavnsdr­enge får hver 300.000 kr. fra staten

- IDA SEJERSDAL DREIAGER ida.s.dreiager@jp.dk

»Det var et spørgsmål om tid.«

Den 80-årige Allan Gorosch er en af de 29 tidligere beboere på Godhavn, der nu også modtager 300.000 kr. i godtgørels­e for misrøgt. Men selv om han blev glad, da advokatkon­toret mandag ringede og meddelte, at der var indgået forlig i sagen mod staten, var det også, hvad han havde ventet.

Det samme skete nemlig, da 17 andre tidligere børnehjems­børn fra Godhavn staevnede staten før ham.

»Jeg havde faktisk regnet med, at det var gået hurtigere. Når de har udbetalt én gang, forstår jeg ikke, hvorfor man skal igennem sådan noget en gang til,« siger han.

Det kan Mads Pramming, advokat for de 29 Godhavnsdr­enge, heller ikke forstå. Han kalder det »meget problemati­sk«, at borgere, der henvender sig og fortaeller, at deres menneskere­ttigheder er blevet kraenket i statens varetaegt, henvises til at anskaffe sig en advokat og bevise det selv. Han mener, at staten har en forpligtig­else til at undersøge den type sager.

»Jeg mener, at det er en fejl, at man ikke gør det her,« siger Mads Pramming.

Han håber derfor, at processen bliver anderledes for de naeste. For det er »helt sikkert, at der kommer flere«, siger advokaten, der selv har kontakt til »en håndfuld«.

Socialmini­ster Astrid Krag forholder sig ikke til den konkrete kritik af processen, men udtaler skriftligt til JyllandsPo­sten:

»Godhavnsdr­engene har som børn vaeret udsat for ting, ingen børn skal udsaettes for. Det skete, mens staten havde tilsynspli­gten, og derfor har de fået en officiel undskyldni­ng fra statsminis­teren, ligesom vi nu har indgået forlig med 29 tidligere anbragte på Godhavn, der har staevnet Social- og AEldremini­steriet. De vil nu få samme godtgørels­e som 17 andre Godhavnsdr­enge, som staten tidligere på året indgik forlig med.«

Allan Gorosch boede på Godhavn i 1954-1959, fra han var 12-18 år, og oplevede både psykisk og fysisk vold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark