Trods advarsler har kommune ladet brandskole udlede gift

I 11 år udledte Falck – stik imod reglerne – giftige fluorstoffer i naturen. Da ulovlighederne ophørte, begyndte en ny forurening.

Esbjerg Kommune har i mere end to et halvt år givet byens privatejede brandskole lov til at udlede spildevand, der indeholder giftige fluorstoffer.

Overskridelserne har ligget flere hundrede gange over de PFAS-graensevaerdier, som kommunen selv har opsat.

Fra spildevandsanlaegget er der udledning i Vadehavet, der er optaget på Unescos verdensarvsliste.

Både eksperter og politikere undrer sig over, at kommunen har givet brandskolen grønt lys til de massive overskridelser, for i Danmark skal spildevandsanlaeg ikke rense vandet for fluorstoffer.

»Med så høje vaerdier er jeg bekymret. Det her burde vi have fået at vide af forvaltningen. Når brandskolen leder spildevand med 670 gange højere PFAS-vaerdier end aftalt, så bør det vaere en politisk beslutning, om vi vil tillade det,« siger Karen Sandrini (S), formand for Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

De fluorstoffer, der kommer ind på anlaegget, ryger i udgangspunktet videre ud i naturen.

»Det er meget høje koncentrationer, og det er meget maerkeligt, at kommunen giver brandskolen lov til at lede forurenet spildevand ind i kommunens eget spildevandssystem. Stofferne er potentielt giftige i selv lave doser, og når det sendes til kommunens spildevandsanlaeg, er der ikke noget i anlaegget, der renser for PFAS. Det vand har ikke noget at gøre i et spildevandsanlaeg,« siger Morten Jartun, der er sektionsleder for Miljøgift ved Norsk Institut for Vandforskning.

Ønskede et »vejledende« krav

Lørdag kunne Jyllands-Posten afsløre, at brandskolen i Esbjerg, ejet af Falck i 11 år, stik imod reglerne udledte giftige fluorstoffer på et naturareal i forbindelse med brandskolen.

Da kommunen opdagede og stoppede dette, søgte brandskolen om at blive koblet på byens spildevandsanlaeg. Her opstod imidlertid et nyt miljøproblem.

I foråret 2019 gav Esbjerg Kommune brandskolen tilladelse til at komme på spildevandsanlaegget.

Med tilladelsen fulgte en raekke miljøkrav til spildevandet, som brandskolen skulle opfylde. Her var krav om vandmaengde, vandets temperatur og en graensevaerdi på 0,1 mikrogram pr. liter (ug/l) for indholdet af fluorstofferne PFAS. PFOS er en del af denne gruppe fluorstoffer og betegnes af Miljøstyrelsen som kraeftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Netop graensevaerdien til spildevandet var forinden blev drøftet på et møde mellem brandskolen og kommunen. Jyllands-Posten har fået aktindsigt i mødereferater mellem kommunen og brandskolen, hvor man kan laese, at brandskolen pressede på for at få udskudt deadline for, hvornår graensevaerdien skulle traede i kraft.

På mødet gjorde brandskolen det klart, at den »ikke umiddelbart« havde en »løsning for, hvordan graensevaerdien for spildevandets indhold af PFAS skal overholdes«.

»Virksomheden ønskede derfor, at fristen blev forlaenget, så der bliver mulighed for at undersøge renseteknikker mv. Esbjerg Kommune

har imødekommet virksomhedens ønske.«

Aftalen blev, at kravene til indhold af fluorstoffer var »vejledende« frem til den 1. januar i år. Fra denne dato har de vaeret gaeldende.

Til gengaeld kraevede kommunen fra begyndelsen, at brandskolen skulle lave en handlingsplan for, hvordan den ville reducere maengden af PFAS, og brandskolen blev pålagt at tage otte vandprøver om året af det vand, som ville ryge på kloaknettet. Ved eventuelle overskridelser af kommunens krav skulle brandskolen – inden for en måned – oplyse om årsagen hertil.

»Virksomheden skal samtidig oplyse om evt. tiltag for at sikre, at vilkårene efterfølgende kan overholdes,« står der i kommunens tilladelse til brandskolen.

Flere udskydelser

På intet tidspunkt – hverken da graensevaerdierne var vejledende, eller efter de er trådt i kraft – har brandskolen kunnet leve op til dem. Og på intet tidspunkt har kommunen sat haelene i.

I hele 2020 var brandskolen langt fra at leve op til det vejledende krav om, at der maksimalt måtte vaere 0,1 ug/l PFAS i spildevandet.

I brandskolens årsopgørelse for 2020 kan man laese, at middelvaerdien for PFAS var 322 gange højere end den vejledende graensevaerdi. Ved en enkelt måling var indholdet 670 gange over graensen.

På et møde mellem Esbjerg Kommune og brandskolen den 15. januar i år – to uger efter det tidligere vejledende PFAS-krav var trådt i kraft – opfordrede en medarbejder i Esbjerg Kommune på baggrund af de systematiske overskridelser brandskolen til at »udarbejde en ansøgning til vilkårsaendring af de nuvaerende kriterier«, står der i et mødereferat.

»Der laegges ikke op til, at graensevaerdien kan haeves, men at den fastsatte dato for overholdelse af graensevaerdien ansøges udskudt,« står der i referatet.

»Blot en observation«

På samme møde blev det naevnt, at brandskolen havde brugt knap 2 mio. kr. på at forsøge at rense PFAS vaek fra deres vand.

Den 16. marts ansøgte brandskolen om at få aendret sine vilkår. PFAS-kravene skulle fortsat vaere vejledende, og frem for at tage otte vandprøver årligt ønskede skolen kun at tage fire.

Esbjerg Kommune er ikke faerdig med at behandle brandskolens ansøgning, oplyser kommunen i dag.

Siden kravene trådte endeligt i kraft den 1. januar i år, er der foretaget seks målinger af vandet, som ledes fra brandskolen til spildevandsanlaegget.

Jyllands-Posten har set målingerne, og alle er betydeligt over graensevaerdien – op til

330 gange over.

Målingerne er blevet bemaerket i Region Syddanmark, der er involveret i sagen, fordi den har myndighedsansvar, hvis Uglvig Baek i naerheden af brandskolen er forurenet.

Den 15. september i år skrev en geolog fra Region Syddanmark til en miljøtekniker i Esbjerg Kommune. Geologen undrede sig over, at der var målt så høje vaerdier i brandskolens spildevand, og at kommunen ikke havde reageret på, at brandskolen »slet ikke« kan overholde PFAS-kravet i tilslutningstilladelsen.

»Det er ikke regionens myndighedsområde, blot en observation, som I måske har interesse i at følge op på,« står der i mailen.

Udelukket i Norge

Fra flere sider er der undren over, at kommunen ikke har stået vagt om de krav, som har vaeret gaeldende siden den 1. januar, og som på papiret var en forudsaetning for, at brandskolen kunne blive koblet på kommunens spildevandsanlaeg.

I Miljøstyrelsen siger kontorchef Jane Hansen, at de fastsatte vaerdier i en tilslutningstilladelse til spildevandet er vigtige at overholde.

»Det er med til at sikre, at udledninger fra spildevandsanlaegget ikke påvirker vandmiljøet i uacceptabel grad og er til hinder for opfyldelse af vandområdernes målsaetning.«

Spildevandsanlaegget i Esbjerg har ikke lavet målinger for fluorstoffer siden foråret 2019 – hvilket der heller ikke er krav om, oplyser kommunen.

Målinger vil ellers bidrage med vigtig viden i forhold til at traeffe de rette forholdsregler, mener eksperter.

»Hvis der er mistanke om PFAS-tilledning til et renseanlaeg, så er det en god idé at måle indholdet af PFAS på vej til, i og ud af renseanlaegget både i vand og slam,« siger Rikke Markfoged, seniorprojektleder ved Teknologisk Institut.

I Norge har miljøkemiker Morten Jartun i mere end et årti arbejdet med forureningssager forårsaget af PFOS og PFAS. Ifølge ham er det vigtigt at have kontrol med alle kendte forureningskilder.

Kommunen: Vi overvejer

»I Norge vil det vaere helt udelukket, at man kan koble sig på kommunens spildevandsanlaeg med sådanne vaerdier. Fluorstofferne optages i bittesmå organismer og forurener stadig, selv om brandskolens vand bliver blandet og fortyndet vaesentlig på spildevandsanlaegget. Maengden af gift, der ledes ud i naturen, er jo den samme,« siger Morten Jartun.

Brandskolen i Esbjerg er fortsat ejet af Falck, men siden 2019 har stedet vaeret drevet af Relyon Nutec, der er ejet af kapitalfonden Polaris.

Direktør for Relyon Nutec i Skandinavien Claus Nexø Hansen afviser at stille op til et interview.

Jyllands-Posten ville bl.a. gerne have spurgt ham om, hvorfor brandskolen til dato ikke har levet op til vandkravene.

Han henviser til en pressemeddelelse, hvor Relyon Nutec skriver, at virksomheden har besluttet at investere i et kulfilter- og ioniseringsanlaeg, og at man forventer, at anlaegget kan rense vandet i en sådan grad, at kravene kan overholdes.

Esbjerg Kommunes miljøchef, Christina Egsvang Føns, vil til gengaeld gerne svare på, hvorfor kommunen ikke har grebet ind over for brandskolens overtraedelser.

»I de krav, vi har sat, har vi taget udgangspunkt i kvalitetskriteriet for drikkevand, da der ikke findes nationale kvalitetskriterier for spildevand. Men vores forventning er, at Miljøstyrelsen formentlig kommer til at melde et krav ud. Så lige nu er vi i en proces, hvor vi ikke helt ved, hvor det ender,« siger Christina Egsvang Føns.

I opsatte nogle krav, da brandskolen blev koblet på. Hvorfor det?

»De skulle have en tilladelse, og så skulle der saettes nogle krav. De krav, vi lod os inspirere af, var dem, der var gaeldende for drikkevand på det tidspunkt.« Drikkevandskriteriet blev skaerpet lige før sommerferien. Før var graensen på 0,1 ug/l gaeldende for en gruppe af 12 PFAS-stoffer. Nu gaelder den samme graensevaerdi for en gruppe af 22 PFAS-stoffer. Samtidig er der kommet en graensevaerdi for fire fluorstoffer – herunder PFOS – på 0,002 ug/l.

Vores udgangspunkt er, at virksomheder ønsker at leve op til kravene. CHRISTINA EGSVANG FØNS, MILJØCHEF, ESBJERG KOMMUNE

Var det drikkevandskrav, som I anvendte – og som siden er skaerpet – for skrapt?

»Det er vi ved at overveje. Vi afventer også en melding fra Miljøstyrelsen.«

Hvis en anden virksomhed i Esbjerg Kommune vil vaere traette af, at den skal leve op til miljømaessige graensevaerdier, når brandskolen kan vaere ligeglad, kan du så forstå dem?

»Vores udgangspunkt er, at virksomheder ønsker at leve op til kravene. Hvis du har en virksomhed, som kommer og siger til os, at de ikke kan leve op til kravene, har vi selvfølgelig en dialog med dem om, hvilke krav de ikke kan leve op til, forinden vi traeffer en afgørelse. Vi skal også hele tiden vurdere proportionalitet.«

Er det ikke maerkeligt, at I stiller et krav, og når virksomheden ikke kan leve op til det, sker der ikke noget?

»Vi har vaeret og er i dialog med virksomheden.«