Ekspert: Forsvarets forklaring er svaekket

Ekspert mener, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse burde have reageret tidligere.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses egne dokumenter svaekker styrelsens forklaring i sagen om forurening med det kraeftfremkaldende fluorstof PFOS i en baek på styrelsens grund naer Flyvestation Karup.

Mandag afslørede Avisen Danmark og Radio4, at styrelsen, der står for opførelse og drift af alle forsvarets faciliteter, vidste, at der i baekken i både 2019 og 2020 var målt forhøjede vaerdier med det farlige stof i overfladevandet.

Det viser rapporter fra styrelsen, som Jyllands-Posten også er i besiddelse af.

Trods den viden fik den kvaegbonde, som jorden er forpagtet til, og som ifølge medierne har kødkvaeg gående på grunden, først inden for den seneste måned besked om, at dyrene ikke måtte graesse på området eller drikke af vandet. Forklaringen fra styrelsen lød:

»Da Ejendomsstyrelsens jordforureningssektion bliver bekendt med, at der er dyr på området, der har adgang til at drikke fra baekken, undersøges forholdene, og der rettes henvendelse til forpagteren.«

Nu viser det sig, at det af styrelsens egne såkaldte drifts- og plejeplaner for områderne naer flyvestationen fremgår tydeligt, at der har gået graessende kvaeg på området langs baekken siden 2015.

Men det var først, da der kom fokus på PFOS gennem den såkaldte Korsør-sag, hvor 118 personer har spist forgiftet kød fra kvaeg, der har graesset på nabogrunden til en brandskole, at man tjekkede grunden for dyr.

»På baggrund af Korsør-sagen vaelger en af vores medarbejdere at undersøge, om der er graessende dyr på det område, der ligger uden for hegnet ved Hessellund Baek. Der bliver sendt en rådgiver ud for at besigtige området, og der konstateres spor efter dyr i vandkanten,« oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, mener ikke, at det er en gangbar forklaring, at det først var med Korsør-sagen, at styrelsen fik fokus på forureningen.

»Jeg vil sige det på den måde, at hvis man overhovedet kender sit eget areal, så kigger man en gang imellem over vejen, og så vil man indimellem se noget, der bevaeger sig. Hvor meget skal der til? Jeg synes ikke, det lyder som en plausibel forklaring, at de ikke var bevidste om, at der gik kreaturer.«

Han henviser i stedet til, at en lang raekke erfaringer fra både ud- og indland og gennem mange år burde have fået styrelsen til at reagere tidligere.

Over for JP Viborg oplyser chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune Thomas Damgaard, at der nu skal igangsaettes prøver af både graesset naer baekken samt kvaegets kød.

Der vil også blive foretaget en vurdering af, om områder uden for forsvarets arealer bør undersøges naermere.