I Sverige kan små 150 kr. gøre en forskel for vaccinetilslutningen
En del af befolkningen tager ikke imod tilbuddet om vaccination. Til gengaeld kan de købes for så lidt som 150 kr., viser et studie af 8.286 svenskere.
»Vi tilbyder dig 200 svenske kroner, hvis du får første indsprøjtning med en covid-19vaccine, inden for de første 30 dage efter vaccination bliver tilgaengelig for dig.«
Det er kontroversielt, måske endda etisk anfaegteligt, siger han selv. Men de virker, vaccine-lommepengene.
For det var den besked, Pol Campos-Mercade sendte ud til en af grupperne i et studie, hvor 8.286 svenskeres villighed til at lade sig vaccinere undersøgtes naermere.
Konklusionen er entydig. Selv om de 200 svenske kroner, knap 150 danske, ikke lyder som et beløb, der får folk til at vende det hvide ud af øjnene, kan det få nogle til at løfte op i aermet.
»Vi var meget overraskede. Det var det eneste, der virkede,« siger Pol Campos-Mercade, postdoc på Københavns Universitet, hvor han ved Center for Økonomisk Adfaerd og Ulighed forsker i blandt andet incitamenter.
Godt 4 pct. af svenskerne kan overbevises om at tage imod covid-19-vaccinen, hvis de tilbydes 200 svenske kroner, viser studiet.
Det betyder ifølge Pol Campos-Mercade, at mindst 4 pct. af de svenskere, der ikke har sagt ja og tak til tilbuddet om vaccine, ikke nødvendigvis er ideologiske modstandere af vaccinerne.
»Vi troede, at de, der ikke ville vaccineres, ville have meget staerke meninger om vaccinen og vaere imod den, som bare er ligeglade og ikke bekymrer sig saerlig meget om covid-19,« siger han.
Kreative tiltag
Den gruppe mennesker – de ligeglade og/eller ubekymrede – findes sandsynligvis i alle vestlige lande, mener Pol Campos-Mercade.
»Måske er det 4 pct. i Sverige, måske er det 2 pct. i Danmark og 5 pct. i Spanien. Vestlige samfund minder meget om hinanden, så vi forventer, at monetaere incitamenter kan have en effekt de fleste steder,« siger han.
Det kan også vise sig, at gruppen af svenskere, der kan overbevises med penge, er større end 4 pct., mener han, for incitamentet på 200 svenske kroner er så lille, at endnu flere formentlig kunne overbevises, hvis det var f.eks. 10 gange større.
Mange lande har allerede eksperimenteret med forskellige former for belønning til gengaeld for vaccination.
Unge graekere fik et såkaldt frihedskort på godt 1.100 kr., de kunne bruge på kulturelle oplevelser eller rejser, hvis de fik stikket. Serbien valgte en mere direkte vej og gav alle, der tog vaccinen, knap 200 kr., og flere amerikanske delstater har afholdt lotterier med lodtraekninger blandt vaccinerede borgere, som kunne vinde rejser, gavekort og pengepraemier på flere millioner kroner
Etiske overvejelser
Regeringer verden over har med andre ord vaeret nødt til at finde deres kreative sider frem for at nå vaccinationsmålene, men selv når adfaerdspåvirkningen, som i ovenstående tiltag, praesenteres i form af gevinster, er den genstand for debat.
For der er et etisk spørgsmål forbundet med at betale folk for at lade sig vaccinere. Et synspunkt er, at nogle vil anse en sådan ordning som en bekraeftelse af, at vaccinen er farlig.
»Sociale medier ville kamme over med antydninger af, at det ikke kan vaere sikkert, hvis man skal betales for det,« sagde professor emeritus Keith Neal fra University of Nottingham sidste år til Reuters.
»Andre ville sige, at man ved at betale folk på en måde tvinger dem til at tage vaccinen, og det derfor er uetisk, men det er en åben debat,« siger Pol Campos-Mercade.