Kulturministeren sparker Qatarbolden til DBU
Den nye kulturminister vil ikke påtage sig ansvaret for fodboldlandsholdets mulige Qatar-problematik. Til gengaeld ser hun positivt på en ny dansk idraetsstrategi.
En defensiv midtbanespiller, der løber og knokler i holdets tjeneste.
Det er kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens rolle på sit fodboldhold i København. Hun er bange for bolden, så hun skal ikke nyde noget af at vaere målmand, men til gengaeld er hun god til at tackle.
Den 38-årige kulturminister er tilhaenger af det klassiske Foreningsdanmark, men to børn på under fem år og en stram ministerkalender besvaerliggør en fast tilknytning til en klub. Derfor må hun nøjes med at spille med sine »fodbolddamer« en gang om ugen på en lejet bane på Nyholm med interne kampe.
»Efter mange år i foreningssport ved jeg, at det er traels med gentagne afbud, så dette er en model, hvor jeg kan hygge mig, få noget frisk luft og en bold ved vristen uden at få dårlig samvittighed, når det ikke kan lade sig gøre at deltage,« siger hun.
Opvokset på en tryg villavej i Fjerritslev i Nordjylland med halbal, håndbold og hygge i omklaedningsrummet – idraettens sociale sideeffekter har formet Ane Halsboe-Jørgensen, der i august overtog posten som kulturog kirkeminister efter Joy Mogensen.
Interessen for idraet og saerligt fodbold afslører hun jaevnligt på de sociale medier, om end den slags efterhånden er en naturlov som politiker, når landets sportsstjerner markerer sig positivt.
»Sport kan noget i forhold til at samle os på kryds og tvaers. Der er ikke så mange ting tilbage af den slags i vores moderne samfund, hvor vi alle sidder og ser det samme på tvaers af land, alder og social baggrund.«
Senest delte ministeren et billede fra Parken i september efter fodboldlandsholdets 5-0-afklapsning af Israel. Tirsdag aften er hun atter at finde på tribunen på nationalstadionet, når landsholdet
have med hinanden. Når en slutrunde placeres i et land som Qatar, hvilket jeg mener er en forkert beslutning, har vi hver isaer et ansvar for at løfte, hvor vi kan. Det er ikke min beslutning at afgøre, hvorvidt vores landshold skal spille en slutrunde. Det er DBU’s, men til gengaeld har jeg en politisk holdning til det, og jeg vil også meget gerne diskutere det, f.eks. med mine EU-kolleger.«
Hvorfor er det fra regeringens side ikke bare helt uproblematisk at boykotte en slutrunde i en rig oliestat, der bryder menneskerettighederne?
»Det er der en palet af grunde til. Der skal meget til, før vi boykotter et land. Det er også et anliggende for udenrigsministeren at svare på, hvornår vi er der. Hvis formålet er at saette fokus på menneskerettigheder og de uhyrlige forhold, som f.eks. stadioner er bygget på, som vi har set med Amnesty-rapporter og andre kilder, og forsøge at bringe det hele et bedre sted hen, jamen, så har vi meget klare tilkendegivelser fra disse organisationer, der siger, at boykot ikke er det rigtige svar. Hvis man vil aendre tingene, er en boykot sjaeldent den mest effektive vej.«
»Jeg kan fra min stol gøre konceptet med sportswashing så lidt effektivt som muligt ved løbende at saette fokus på diskussionen og lade det blive politisk omkostningstungt at have denne slags forhold for en fodboldslutrunde frem for det modsatte.«
En ny strategi
Debatten om dansk deltagelse i internationale idraetsbegivenheder er langtfra ny. Den har i årevis cirkuleret, hver gang vaerten har heddet f.eks. Kina, Rusland, Ukraine, Aserbajdsjan eller Qatar. Det fik i foråret Play the Game, der er en del af Idraettens Analyseinstitut og kaemper for mere gennemsigtighed i sportsverdenen, til i Politiken at opfordre til en faelles international idraetsstrategi med inputs fra bl.a. Danmarks Idraetsforbund og politikerne.
Onsdag er Ane HalsboeJørgensen kaldt i åbent samråd efter ønske fra SF om netop initiativet til en ny idraetsstrategi, der skal forholde sig til Danmarks fremtidige ageren i de internationale problemstillinger. Og ministeren er positivt stemt.
»Det er en god idé at overveje, om vi kan lave mere langsigtede rammer for, hvordan vi går til diskussionerne. Jeg er bange for, at dette ikke er sidste gang, at vi står med en diskussion som denne.«
»Jeg kan se, at der er flere aktører inden for idraettens verden, som taler om at lave et mere grundlaeggende, systematisk stykke papir om, hvordan vi går til den slags diskussioner. Det vil jeg selvfølgelig politisk gerne bakke op om og bistå i det omfang, der er behov for det,« siger hun og understreger, at hun ikke er pennefører, og at strategien skal fødes blandt sportsaktørerne.
Mens ministeren vil vaere at finde i Parken tirsdag, er der »rent lavpraktisk« endnu ikke taget stilling til, hvorvidt hun i så fald skal med til Qatar.
»Jeg ønsker at se fodbold, og et supergodt spillende dansk landshold bliver fantastisk at se i en VM-slutrunde, men det er ikke afklaret endnu, om det bliver fra tv
Aftenens VM-kvalifikationskamp i herrefodbold mellem Danmark og Østrig slutter efter avisens deadline, men efter slutfløjt kan du finde kampreportage, karakterbog, analyse og kommentarer på