Disse to observationer fortaeller alt om kaptajn Kjaer
Simon Kjaer favner ikke kun sig selv og sin karriere, men i den grad også sine holdkammerater. Tirsdag aften i Parken kan blive kulminationen på et haesblaesende år for fodboldlandsholdet og dets leder.
Da de danske landsholdsspillere traskede til pause foran 4-0 mod Moldova, gik Simon Kjaer lige bag Mikkel Damsgaard.
Lige inden de forsvandt ned i tunnelen, rodede Simon Kjaer opmuntrede den unge angriber i håret, en gestus, som betød ”godt spillet, bliv ved”, en lille opmuntrende berøring af stor betydning, når man er 21 år.
Halvanden time senere sad Simon Kjaer i et lille kvarters tid og svarede på spørgsmål fra pressen, og da seancen var forbi, gik han med sin karakteristiske gang på tåspidserne forbi de spørgelystne og sagde: »Tak for nu, og kom godt hjem!«
To observationer, som rammer Simon Kjaer ind. Landsholdets kaptajn faerdes i disse år i fodbolden med et overskud på alle planer: fagligt og menneskeligt, en form for foreløbig kulmination på en langstrakt karriere, der sidst i november kan resultere i, at han vinder den gyldne bold, Ballon d’Or, som det franske magasin France Football i årtier har stået for.
Prisen som årets bedste spiller i Europa er Allan Simonsen den eneste dansker, der har hevet hjem. Det var i 1977.
12 år senere blev Simon Kjaer født, fodbolden har ført ham fra FC Midtjylland, Palermo, Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce, Sevilla, Atalanta og nu AC Milan, en klub, han i 12 år har straebt efter at spille for, en italiensk institution, hvor forsvarsspillet anerkendes som en kunstform, og hvor Simon Kjaer som en naturlig sag hilser på legender som Paolo Maldini og smider et foto ud på sin Twitter-profil som en hyldest til en af spillets klareste stjerner.
Familien som basis
»Simon Kjaer har ingen store armbevaegelser. En mand med hans karriere kunne have teet sig meget anderledes og vaere havnet i en stereotyp af en fodboldspiller. Han har tjent masser af penge, han debuterede på landsholdet som helt ung. Der har aldrig vaeret en negativ historie om ham. Det fortaeller meget om ham som person,« sagde landsholdskollega Mathias ”Zanka” Jørgensen til os sidste år.
Efter de første år på Sicilien laerte han med tiden at navigere i et univers, der ofte kalder på hysteri og mystiske beslutninger fra traenere og klubpraesidenter. Han har fundet en solid base funderet i den familie, han har skabt med sin kone, Elina Gollert, parret har sammen to drenge, Milas og Viggo, og man skal ikke tale laenge med Simon Kjaer, før man finder ud af, at det er det vigtigste i hans liv.
»Det er en god dag, når jeg ved, jeg har gjort alt,« sagde han i et interview til Jyllands-Posten inden EM på en arbejdsdag, da han havde kørt sine drenge i skole, tilbragt dagen på klubbens anlaeg og var på vej ud for at hente drengene igen sidst på eftermiddagen.
Under VM i Rusland fortalte Jonas Knudsen de andre, at han var blevet far. Simon Kjaer spurgte sin forsvarskollega, om der var noget, han havde behov for, og da Jonas Knudsen ikke kunne lokalisere et rutefly hjem til konen og den nyfødte, stak Simon Kjaer hovedet sammen med
Kasper Schmeichel og Christian Eriksen og lejede et privatfly, så Jonas Knudsen kunne flyve hurtigst muligt hjem til den lykkelige begivenhed.
Dramaet i Parken
Spillerne på det danske landshold har laenge kendt til Simon Kjaers rolle som en alfaderlig figur, resten af verden opdagede det i sommer, da Simon Kjaer pludselig så sin bedste ven, Christian Eriksen, falde om i Parken med hjertestop. Simon Kjaer var hurtigt fremme, dernaest trøstede han Christian Eriksens kaereste, Sabrina Kvist Jensen, sammen med Kasper Schmeichel.
Simon Kjaers måde at favne på er blevet hyldet over alt både i og uden for fodboldmiljøet, da de hjerteskaerende billeder fra Parken dukkede op. Den danske anfører har ikke et behov for at fremstå på en bestemt facon, men er sig selv, autentisk.
Det var han også, da han i den ulyksalige EM-kamp mod Finland hurtigt bad om at blive skiftet ud, da kampen var blevet genoptaget. Pludselig var der noget, som var vigtigere end fodbold.
»Jeg har kaempe respekt for ham. Både som spiller og menneske. Han er et forbillede for mig. Han er lidt af den gamle skole. Han kalder en spade for en spade,« lyder landsholdskollega Thomas Delaneys karakteristik af sin anfører, som ganske typisk forklarede, at nomineringen til Ballon d’Or animerede ham yderligere til at hjaelpe sine kammerater på og uden for banen både i Milan og på landsholdet.
Forleden i Moldova spillede Simon Kjaer sin landskamp nummer 116, den naeste er mod Østrig, når Danmark endegyldigt kan sikre sig en plads ved VM i Qatar naeste år.
»Tirsdag aften kan og skal blive magisk,« sagde Simon Kjaer, der inden EM prøvede at forklare sin tilgang til at spille fodbold: »Min indsats afhaenger af holdet. Holdet er det vigtigste. Praemissen for, at jeg skal gøre det godt, er, at holdet fungerer optimalt.«
Begge dele er i den grad blevet opfyldt i et begivenhedsrigt år for dansk fodbold.
Min indsats afhaenger af holdet. Holdet er det vigtigste. Praemissen for, at jeg skal gøre det godt, er, at holdet fungerer optimalt. SIMON KJAER, ANFØRER FOR DANMARK