Europa er i lommen på Putin

I en tid, da konspirationsteorier aldrig savner naering eller naive følgere, har mange stilfaerdigt funderet over, hvorvidt de eksplosive prisstigninger på naturgas i Europa er et resultat af bevidste politiske manøvrer i Kreml.

Naturgas koster i dag det femdobbelte af, hvad der var tilfaeldet for bare ét år siden, og på vej ind i fyringssaesonen er det ildevarslende – isaer for familier med et beskedent økonomisk råderum. Data fra Eurostat viser, at naturgas udgør 32,1 pct. af husholdningernes energiforbrug og dermed er den vigtigste energikilde for millioner af familier til ikke blot boligopvarmning, men også madlavning.

Bedre bliver det ikke af, at de europaeiske lagre af naturgas er lavere, end de bør vaere på denne tid af året.

Den største leverandør af naturgas til Europa er det russiske statsmonopol Gazprom, der historisk har betjent sig af rørledninger gennem Hviderusland og Polen samt gennem Ukraine, men inden for det seneste årti også af nyetablerede rørledninger langs Sortehavet og Østersøen uden om det tidligere sovjetrepublikker. Med rørledningerne Turkstream samt Nord Stream og Nord Stream 2 kan Gazprom levere direkte ind i naturgasnettet i EU, hvilket ikke mindst skaber bekymringer i Ukraine. Hidtil har Rusland ikke kunnet ramme Ukraine ved at skaere ned i leverancerne af naturgas uden også at ramme kunderne i resten af Europa, men når Nord Stream 2 er oppe på maksimal kapacitetsudnyttelse, kan magthaverne i Kreml lukke for naturgassen til ukrainerne. EU’s afhaengighed af russisk naturgas er skraemmende. I fjor stod Rusland for 45,5 pct. af EU’s samlede import af naturgas. Andre 20 pct. kom fra Norge, og 12 pct. fra Algeriet. I år vil det ikke overraske, hvis den russiske andel af naturgasimporten runder 50 pct.

Gazprom honorerer de langtidskontrakter, der er indgået med energiselskaber i EU. Imidlertid har EU-Kommissionen af konkurrencehensyn ønsket en større andel af det europaeiske gasforbrug handlet på spotmarkedsvilkår, og her har Gazprom ingen leveringsforpligtelser. Nu skulle man tro, at de voldsomme prisstigninger ville få en storleverandør med ledig produktionskapacitet til at udnytte saelgers marked, men det er bare ikke sket. Vi begynder at forstå hvorfor.

I et interview med Financial Times siger Ruslands ambassadør i EU, Vladimir Tjisov, at der meget vel kunne strømme mere naturgas til Europa, hvis regeringerne ophører med at betragte Rusland som »en geopolitisk fjende«.

»I bund og grund handler det om, hvordan man udtrykker sig. AEndrer man ”fjende” til ”partner”, vil meget blive lettere. Når EU finder den politiske vilje til at gøre det, ved man, hvor man kan finde os,« siger ambassadør Tjisov.

Der er ikke tale om en konspiration, men uindpakket politisk pression, der understreger, hvor dybt Europa er sunket i sin afhaengighed af importeret energi. Tidligere har Ruslands praesident, Vladimir Putin, erklaeret, at mere naturgas kunne strømme mod Europa, hvis myndighederne fremskynder ibrugtagningstilladelserne til Nord Stream 2. Et forsøg på afpresning, som EU forhåbentlig ikke bøjer sig for, men man kan have sine tvivl med Tyskland.

Givet er det, at mange europaeiske energiselskaber har laest markedsudviklingen helt forkert, og nogle vil gå ned, hvis de har indgået fastpriskontrakter med kunderne. Bedre bliver det ikke af, at EU’s energi- og klimapolitik driver rundt med alvorlig rorskade. Vladimir Putin kan laene sig tilbage i tryg forvisning om at have fat i den lange ende.