Skal vi have polsk parlament eller forpligtende samarbejde i Europa?

Nogen overraskelse kan det ikke vaere for Polen, at EU-Domstolen eksisterer, og at den har magt til at afsige domme, som undertiden kan komme på tvaers af nationale interesser. Domstolen blev født med Det Europaeiske Kul- og Stålfaellesskab i 1952. Hele idéen med det, som først udviklede sig til EF og siden EU, var, at de stridende europaeiske lande skulle indgå i et forpligtende samarbejde.

Derfor blev det født med Den Høje Myndighed (siden kommissionen), og derfor blev det født med en domstol, som skulle vaere vogter af den nye retsorden. Og derfor er EU et anderledes internationalt samarbejde end andre internationale organisationer.

Domstolen kan ikke strø om sig med domme på kryds og tvaers, men er bundet af de kompetencer, som EU’s traktater giver den. De opstår ikke ud af den blå luft, men efter forhandling og siden ratificering i medlemsstaterne.

Forløberen for EU blev født i en tid, da Europas nationalstater havde vaeret gennem to store krige. Franske Jean Monnet var fra begyndelsen opsat på, at samarbejdet skulle underlaegges en overstatslig kontrol – et rent mellemstatsligt samarbejde kunne erfaringsmaessigt hurtigt støde mod en massiv mur af nationale saerinteresser.

Meget vand er løbet i EU-åen siden 1950’erne, også for meget, vil mange haevde. Diskussionen om EU kontra nationalstaterne står sjaeldent stille, ord som naerhedsprincip, kompetencekatalog, EU i flere hastigheder eller hegnspaele for EU er alle produkter af overveDet jelser om, hvor nationalstatens kompetence hører op, og hvor EU tager over. Eller omvendt. En debat, som ikke mindst danskerne er traenede i. Med noget naer rekord i folkeafstemninger om EU-traktater så har der vaeret ganske mange lejligheder til at saette spørgsmålstegn ved, hvor graensen går.

Set i det lys er polakkerne novicer. Da Danmark i 1972 stemte sig ind i EF, så de mod Moskva og kom først med i EU i 2004. Under de lange forhandlinger op til medlemskabet blev Polen og andre tidligere Warszawapagt-lande stillet spørgsmålet: Hvad siger I til at skifte Moskva ud med Bruxelles? Svaret var: Der er én markant forskel: Fra Moskva blev der udstedt ordrer. I Bruxelles sidder vi med ved bordet og har indflydelse på beslutningerne.

forhold er ikke aendret, heller ikke for Polen. Og heller ikke, selv om det i dag er almindeligt anerkendt, at nationalstaten har større betydning end det, som de mest integrationsivrige europaeere drømte om.

Nu har Polens forfatningsdomstol besluttet sig for, at den vil staekke EU-Domstolens raekkevidde, og det har forventeligt udløst ramaskrig i Bruxelles og blandede reaktioner i Polen, hvor EU-tilhaengere søndag havde indkaldt til demonstration med prominente talere som Lech Walesa, der tidligere har advaret mod, at Polens regering med Lov og Retfaerdighedspartiet risikerer at ødelaegge EU indefra.

De polakker – og andre – som nu hepper ukritisk på den polske forfatningsdomstol og den suveraene nationalstat, bør stille sig et spørgsmål. Hvad nu, hvis Tyskland nåede frem til samme konklusion som Polen og tilsidesatte forpligtelserne? Ville det i laengden vaere til Polens fordel? Eller sagt på en anden måde: Hvad er bedst for Polen – et EU med en forpligtende domstol eller et EU organiseret som et polsk parlament? Som det hedder om de knap 300 år, da ethvert medlem af parlamentet kunne nedlaegge veto. Det kom der ikke nogen beslutninger ud af.

Diskussionen om EU kontra nationalstaterne står sjaeldent stille.