Jo, tonen er hård i debatten om naturnationalparker. Men Lea Wermelin ligger, som hun har redt

I københavneravisen Berlingske klagede miljøminister Lea Wermelin 29/9 sig over, at hun udsaettes for opslag, der inkluderer ord som »... burde sidde på den lukkede«, »borgerkrig« eller »løgner«.

Jeg undskylder på ingen måde, at folk bruger disse udtryk. Men Wermelin ligger, som hun har redt. Isaer i sagen om naturnationalparkerne og urørt skov tramper hun på rigtig mange mennesker. Ét er, at et flertal vinder i en demokratisk proces, men her tromler et mindretal over lokalbefolkninger, som overhøres og latterliggøres af veltalende ”eksperter”, som ”ved bedst”. Den udløste vrede og afmagt får nogle naturbrugere til at svare, som de bedst formår.

Afmagt og hård tone får man, når man overvejende baserer sig på meningerne fra en lille gruppe forskere og debattører. Disse bruger selv endog meget grove påstande og tilsvininger på netmedier som biodiversitet.dk, Plan Bi eller Verdens skove. Her ser man det, Wermelin klager over: at »ulvekobler« overfalder folk med en anden mening. Dog med modsat fortegn.

Afmagt og hård tone får man, når man laener sig op ad de samme højtråbende folk i udformningen af naturnationalparkerne. I debatten om naturnationalparkerne og urørt skov er ingen andre end en snaever gruppe blevet hørt. Lokale meninger og indflydelse er blevet haeldt ned ad braettet; al anden faglighed samme vej. Denne lille højtråbende kerne af forskere og debattører får deres personlige ønsker opfyldt, f.eks. høje hegn med tamdyr, store importerede graessere, rewilding, urørt skov osv. Samtidig placeres flere af dem i naturnationalparkernes specialistgruppe, hvor de kan evaluere deres egne meninger.

Man har ikke inkluderet Danmarks eneste professor i biodiversitet, og man har negligeret fagfolk med andre meninger, men hovedsageligt inkluderet forskere, hvis politiske aktiviteter overskygger deres faglighed. En af dem, Morten D.D. Hansen, gik så vidt i Berlingske 7/10, at han bekraeftede den udbredte mistanke om disse ”forskeres” reelle position; han udtalte direkte, at der er tale om en politisk kamp.

Naturstyrelsen har på politisk ordre kørt en ren skinproces omkring de hidtidige fem naturnationalparker. Man lod de lokale interessenter tale i 10 minutter uden på nogen måde at lytte. Og udelukkede derved enhver lokal indflydelse, fordi alt var bestemt på forhånd fra centralt hold. Derved skaber man en enorm vrede blandt den majoritet, man ignorerer. Selv folk, som kan formulere sig, er henvist til at råbe i skoven.

Man fortsaetter overgrebet på demokratiet og den lokale indflydelse ved en ny skinproces om udpegningen af de 10 naeste naturnationalparker. De nye naturnationalparker skal jo i princippet leve evigt, så hvorfor skal det så gå så hurtigt, at man f.eks. 15. september kl. 20:52 gav en høringsfrist på 12 dage?

Hvordan tror man, at folk opfatter sig hørt, når man beordrer Naturstyrelsen til at forestå en skinproces, hvor den endelige bruttoliste for de kommende naturnationalparker skal faerdiggøres 15. oktober? Hvortil man giver en høringsfrist på tre uger, idet det endelige valg af de 10 naturnationalparker skal ske i december 2021. Det bliver ikke bedre af, at folk naer processen vurderer, at beslutningerne allerede er taget.

Det er så groft, det, der foregår. Der bygges en vrede op i disse år, som koger og syder overalt. Det er ufatteligt, at Lea Wermelin lever i den virkelighed, at hun er udsat for en uretfaerdigt hård tone.

Vaerre er, at den staerke vrede, regeringen skaber omkring naturnationalparkerne, den går ikke vaek. Den folkelige opbakning til naturnationalparkerne bliver skrøbelig, og deres udformning vil derfor blive udfordret, når en fremtidig regering ikke blot saelger hele naturdagsordenen som godbidder til venstrefløjen.

Hvis regeringen ønsker, at naturnationalparkerne skal overleve, kraever det lokal opbakning fra dem, som skal passe på dem. Det kommer ikke af at tryne dem, der ikke lige synes om idéen, men ved at udvikle naturnationalparkerne i et tempo, hvor alle kan følge med.

Det er så groft, det, der foregår. Der bygges en vrede op i disse år, som koger og syder overalt.