Karsten Ree vil beholde sine »20 tønder land«
Karsten Rees portefølje bløder, men han vil hverken saelge eller opkøbe det naeste stykke tid.
»Jeg holder benene samlet og slapper lidt af.«
Den 76-årige Karsten Rees aktieportefølje bløder lige nu. Coronakrisen gav ham et par økonomiske øretaever, og uro i Kina har barberet et milliardbeløb af aktieformuen.
Nu er det tid til at sidde på pengekassen et stykke tid og lade aktiekurserne gå sin gang, mener erhvervsmanden.
»Hvis jeg skal købe op i noget, skal det gøres for lånte midler, og jeg har ikke lyst til at løbe endnu større risici. Det er et spørgsmål om, om man vil have ro i livet eller rende rundt og ligne et forvirret fjols. Der vaelger jeg ro,« siger han.
Karsten Ree investerer i flere store tech-aktier, herunder kinesiske Alibaba og Tencent samt Facebook og Amazon, som alle har oplevet kursfald de seneste måneder. Han er størst eksponeret i Alibaba, dernaest Facebook, og så har han allerede – under coronakrisen – solgt stort ud af sine aktier i både Amazon og Tencent.
Hans største nedtur lige nu er i Alibaba-aktien, som det seneste år er faldet 46 pct. Karsten Ree oplyser, at han har 1.573.000 aktier i foretagendet, hvilket betyder, at vaerdien af hans Alibaba-aktier er faldet fra en vaerdi på 3 mia. kr. til omkring 1,5 mia. på et enkelt år.
Karsten Ree kan dog bryste sig med, at han stadig er over 500 mio. kr. i plus på sin investering i netop Alibaba. Hans oprindelige investering lød på omtrent 950 mio. kr. i 2014.
Som Osvald Helmuth
Kursfaldene på tech-investeringerne skyldes ifølge Karsten Ree »inkompetente mennesker i Kinas regering«. Og selv om det ikke ser så godt ud lige nu, får det dog ikke den garvede forretningsmand til at saelge ud af sine tech-aktier.
»Jeg beholder mine 20 tønder land, som Osvald Helmuth sagde engang. Jeg har gennemlevet en tid, hvor man har oplevet, at det går voldsomt op. Jeg tror sgu på det,« siger han.
De seneste år har 76-årige Karsten Ree vaeret igennem et laengere sygdomsforløb, som startede med et kraeftforløb i 2015. Han går den dag i dag til månedlige tjek, og der er stadigvaek en risiko for, at der stadig er noget, der vaerker i ham, siger han.
Den forgange uge kom Karsten Ree med en bemaerkelsesvaerdig udmelding til gallapremieren for den nye James Bond-film. »Når det bliver koldt, så tror jeg, at jeg dør,« fik han sagt. Den udmelding skal dog ikke tages så bogstaveligt, siger han nu.
»Filmen hed ”No Time To Die”, ikke? Så taenkte jeg bare, at jeg skal da også dø, og så sagde jeg bare noget til journalisterne, for at de skulle stoppe med at spørge, hvordan jeg har det. Jeg har det såmaend udmaerket,« siger han.
Tiden vil dog komme, hvor Karsten Ree ikke er her mere, og det er han forberedt på, siger han. Han igangsatte således et generationsskifte i 2014, hvor børnene stille og roligt overtog ejerandele i hans selskaber – herunder Karsten Ree Holding B ApS, hvor aktieinvesteringerne ligger i.
Heri har sønnerne Christian Ree, Oliver Ree og William Ree overtaget 27 pct. hver, mens datteren Rikke Ree ejer 10-14,99 pct. Dermed har Karsten kun 5 pct. af ejerskabet tilbage, mens han dog har beholdt 75 pct. stemmeandel.
Ifølge regnskabet for 2020 havde selskabet Karsten Ree Holding B ApS ved årets udgang vaerdipapirer og kapitalandele for knap 3 mia. kr. Regnskabet bød også på et overskud efter skat på 239 mio. kr. mod 655 mio. kr. året før.